I 2019 stod danskernes private husholdninger for 3.483.000 tons affald, når der ikke medregnes bygge-og anlægsaffald. Det viser Miljøstyrelsens affaldstatistik, der også afslører, at det tal har været mere eller mindre stabilt set hen over en femårig periode. Med klimaudfordringerne er problemet, at tallet gerne skulle formindskes.

Top 10: De største affaldssyndere i de danske hjem

  • Dagrenovation - 1.155.00 ton
  • Haveaffald - 793.000 ton
  • Forbrændingsegnet affald - 410.000 ton
  • Træ - 176.000 ton
  • Papir inkl. aviser og emballagepapir - 138.000 ton
  • Jern og metal - 134.000 ton
  • Madaffald - 130.000 ton
  • Emballageglas - 126.000 ton
  • Emballagepap og andet pap - 84.000 ton
  • Elektronik - 75.000 ton

Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstatistik 2019, tallene dækker over husholdningernes affaldsfraktioner i 2019.

De fleste kender problematikken med bunker til storskrald eller en overfyldt trailertur til genbrugspladsen. Og selvom danskerne på flere områder er blevet bedre til at tænke genbrug og fx fylder tøj i containere hos nødhjælpsorganisationerne, er det ikke altid, der bliver tænkt nok over det, før et terrassebræt, et tv eller mange kvadratmeter havefliser rammer bunden af en container.

Tænk, før du kører på genbrugspladsen

En stor del af det, der ender sine dage på genbrugspladsen, er udtjent. Når først brættet er gået i forrådnelse, kan det ikke længere bruges som byggemateriale. Eller hvis vaskemaskinen efter utallige reparationer ikke længere kan repareres, er det netop godt, den bliver afleveret og håndteret korrekt. 

Vedligeholdelsesfrit kommer med en pris

Køber du ting, der bliver markedsført som vedligeholdelsesfrit, betyder det ofte, at du heller ikke kan vedligeholde det, når det bliver slidt eller grimt. Derfor kan levetiden på disse ting være kort.

Men desværre er det for få af vores ting, der får en chance for et længere liv. Mange dropper reparationen, fordi det er bøvlet, for dyrt eller umuligt at skaffe reservedele. I stedet ender mange ting, materialer og elektroniske produkter på genbrugspladsen. Det er en nem løsning og mindre tidskrævende end at skulle sælge eller give tingen videre ved hjælp af de mange digitale værktøjer, der findes i dag. 

Ligeledes findes der i de fleste danske kommuner tiltag til at mindske affaldsmængden: byttebørse, reparationscafeer, butikker med genbrugsbyggematerialer og lignende er en mulighed for at give det, du ikke længere ser værdi i, et lidt længere liv. 

Gode råd til at holde liv i det, du smider ud

Her får du gode råd til, hvordan du netop kan finde ny værdi i dine ting ud fra nogle af de affaldskategorier, der fylder mest i containerne på genbrugspladsen eller i CO2-regnskabet.

Generelle råd for at forlænge levetiden på dine ting

  • Vælg ting med god holdbarhed fra start. Der er ofte en sammenhæng mellem pris, kvalitet og holdbarhed. Ved at vælge det rigtige materiale sparer du både din egen tid og pengepung for at skulle udskifte fx terrassebrædderne efter få år.
  • Vedligehold i tide med gode produkter, der passer specifikt til opgaven.
  • Forebyg, at dine ting bliver unødvendigt slidt. Dæk dine havemøbler af, når de ikke bruges, lav konstruktiv træbeskyttelse og formindsk påvirkningen fra vind og vejr.
  • Overvej, inden du udskifter dine ting, om du køber nyt, fordi dine ting er nedslidt, eller om det er dit eget behov for en ny telefon, vaskemaskine eller terrasse, der er årsagen.

Haveaffald

Knap 800.000 tons haveaffald fra danske haver endte i 2019 på genbrugspladsen ifølge Miljøstyrelsens affaldsstatistik. Men mange af de fyldte papirsække kunne i stedet komme dig og din have til gavn, hvis du beholdt det på din egen grund.

Afklip fra haven har nemlig stadig værdi, hvis det bliver brugt rigtigt. Det kan være din gødning til planterne, give din have et andet udseende eller komme insekter og biodiversiteten til gavn.

  • Lav en kompostbunke. Derved får du gødning til din græsplæne, køkkenhave og bede.
  • Brug afklip fra buske og træer til at lave et hegn i stedet. De kan fx bruges som læhegn rundt omkring i haven.
  • Lad hele eller dele af haven blive vild, så du begrænser mængden af haveaffald i første omgang.

Træ

Vi bruger meget træ i vores huse og haver som byggemateriale i vægge, gulve, terrasse, højbede og alle mulige andre steder. Træ er en naturlig ressource, som er bedre at bruge end andre CO2-tunge materialer som fx mursten og beton, men alligevel er det godt at holde det i live længst muligt. I 2019 blev der indsamlet 176.000 ton træ på genbrugspladserne.

Hvad enten du har træ inde eller ude handler det derfor om at vedholde og bygge på en måde, så træet udsættes for mindst mulig vejrpåvirkning:

  • Vedligehold dine træprodukter. Olie, træbeskyttelse og maling er med til at forlænge levetiden, og hvis du vedligeholder i tide, kan du bevare dine vinduer, gulve og møbler meget længere
  • Overvej om træet kan genanvendes. Er dine terrassebrædder klar til udskiftning, kan du måske stadig bruge dem til at bygge en kompostbeholder eller lignende.
  • Sørg for at holde træet så beskyttet for vind og vejr som muligt. Her kan længere udhæng på huset og anden såkaldt konstruktiv træbeskyttelse være en stor hjælp.

Imprægneret træ

Der sælges stadig meget imprægnerede træ i Danmark, og i 2019 endte 74.000 ton imprægneret træ fra danskernes hjem på genbrugspladsen. Træet er behandlet med kemiske stoffer og tungmetaller, der gør det mere modstandsdygtigt overfor råd og svamp. Derfor kan imprægneret træ være godt at bruge til projekter, hvor træet skal graves ned – fx ved opførsel af et hegn. 

Men de fleste andre steder kan man med fordel vælge andre trætyper end imprægneret træ, fordi det giver dig flere muligheder for at genanvende træet, når det har udtjent ’sit første liv’.

Har du imprægneret træ, kan du forlænge levetiden ved:

  • Vedligehold. Præcis lige som alt andet slags træ, kan du slibe, male og oliere imprægneret træ og give det en ny finish.
  • Konstruktiv træbeskyttelse. Selvom imprægneret træ er behandlet fra fabrikken, bør du tænke i fx at skære ender skråt af på hegnsbrædderne, så vandet kan løbe af og derved formindske risikoen for råd.
  • Når imprægneret træ er udskiftningsklart, kan du ikke bruge det på samme måde som andre træbrædder. Du må fx ikke bruge det til højbede til grøntsagsdyrkning, flis eller lignende. Derfor handler det ofte om at sortere det korrekt på genbrugspladsen og overveje at lade være med at købe imprægneret træ næste gang.

Jern og metal

Det kan give mening med havelåger i metal, ligesom bordbenene på havebordet, tagrender og meget andet udendørs udførsel i et metallisk materiale. Men når jern og metal udsættes for vind og vejr, så kræver det vedligeholdelse ligesom alt andet. Og bliver det først grimt med rust og lignende, så kan det være svært at opnå den samme finish, som produktet havde fra fabrikken som nyt.

Selvom vi på dette område har gode genanvendelsesprocesser i Danmark, bør du tænke over, om du skal købe et produkt af metal eller i stedet fx af træ, hvis det kan lade sig gøre, da det kan være nemmere at vedligeholde. 134.000 ton jern og metal blev i 2019 smidt ud på genbrugspladserne i Danmark.

  • Sørg for at vedligeholde dine ting af jern og metal. Ser du rust, så grib ind med det samme, da det kun bliver værre af at lade stå til.
  • I den mindre ende af metalskalaen bør du genbruge dine skruer, møtrikker og hængsler – og generelt bruge skruer frem for søm, da ting samlet med skruer er nemmere at skille ad, vedligeholde og genbruge uden at ødelægge produktet.
  • Metalprodukter har et højere CO2-aftryk i produktionen. Overvej derfor en ekstra gang, om du vil have en metalbordplade i køkkenet resten af livet, før du køber den – for du kan dårligt slide den op.

Beton

Der smides rigtig meget byggemateriale ud i Danmark, og selvom vi har gode genanvendelsesprocesser, der sikrer, at fx beton bliver knust og brugt som vejfyld, er det bedste at bruge produktet i sin oprindelige form. 

Beton er den underkategori inden for byggematerialer, hvor der smides mest ud i Danmark – hele 1.318.000 ton i 2019. Det er et tal, der kun dækker over bygge- og anlægsbranchen, da der ikke findes tal for privates byggeaffald.

I dag kan meget beton erstattes med træ i byggeriet, som er nemmere at genanvende i sin oprindelige form end fx vægge af beton. For beton er svært at genanvende som dansk boligejer, men du kan fx genbruge fundamentet til et skur, når du skal bygge et nyt. 

Derudover er mange danske haver fyldt med betonfliser, der kan blive grimme med tiden eller ikke længere passe ind i de haveplaner, du har. Du har dog flere muligheder for at genanvende fliserne eller friske dem op.

  • Kan du rense fliserne på en miljøvenlig måde, kan du give dem nyt liv og måske blive glad for belægningen igen.
  • Er du træt af dine fliser, så forsøg at sælge dem eller give dem gratis videre, før du smider dem på genbrugspladsen.
  • Stammer dine betonrester fra nedrivning af væg eller andet, så sørg for at sortere det korrekt på genbrugspladsen.

Elektronik

Elektronik er ikke det, vi smider mest ud af, men der blev alligevel smidt 75.000 ton ud i 2019. Og de små enheder som telefoner, tablets, computere og sågar støvsugere og hårde hvidevarer er store CO2-syndere. 

Årsagen er, at det er dyrt for klimaet at producere disse produkter, og derfor bør vi forlænge levetiden markant på dem. Eksempelvis er levetiden på en vaskemaskine i dag 11 år, men burde være 17-23 år ift. produktionsbelastningen på klimaet. Bærbare computere holder i ca. 5 år, men levetid burde være 20-44 år, mens støvsugeres levetid er 5-8 år og burde være 11-18. 

Den helt store synder er mobiltelefonerne, der i gennemsnit bruges i 3 år, før de kasseres. Men faktisk burde vi bruge dem i 25 år og helt op til 232 år, før klimaregnskabet går op. 

Hvis du kan forlænge levetiden på dine elektroniske produkter, vil det derfor gøre en stor forskel på klimabelastningen.

  • Er produktet gået i stykker, så forsøg at få det repareret, før du kører på genbrugspladsen. Længere levetid er godt for din pengepung og klimaet.
  • Du skal ikke skifte fx dine gamle hårde hvidevarer ud for at være energibesparende. Det er bedre for klimaet at beholde det gamle køleskab, indtil det ikke kan mere.
  • Når du skal købe nye elektronik-produkter, så sørg for at købe energivenlige produkter og ikke mindst produkter, hvor du har mulighed for at få dem repareret, hvis de går i stykker.
  • Investér i beskyttelsesprodukter til fx tablets mv, hvis det er muligt, så du minimerer risikoen for, at de går i stykker
  • Overvej før du skifter et elektronisk produkt, om det er moden, der gør du skifter, eller er der et behov?