Niklas Nolsøe stamper med den højre fod.

– Det her træ er egentlig affald fra metrobyggeriet.

Han er arkitekt hos Lendager Group, og træet, han henviser til, ligger under vores fødder og hænger over vores hoveder. Det er i praksis byggeaffald, men har nu fået nyt liv som altanbrædder og inddækninger på facaden. 

– Hvis ikke vi havde brugt det, var det blevet brændt.

Det yakisugi-behandlede træ er ikke det eneste genbrugte materiale i bygningen, vi befinder os i – langtfra faktisk.

Den atypiske murstensfacade, der pryder bygningen i et skakternet mønster, er rester fra historiske bygninger i Københavns nye bydel Carlsberg Byen. Gangbroen, der bag os forbinder bygningens to ender, er en rest fra en nedlagt lagerhal. Indvendigt i bygningen er alle gulve lavet af asymmetriske produktionsrester. Og på taget er der opført nyttehaver ud af genbrugt vinduesglas.

Vi befinder os i Københavns Ørestad, nærmere bestemt i Ressourcerækkerne – en boligblok, der står færdig i denne sommer og består af 92 lejelejligheder og -rækkehuse.

Vi har ikke vidst bedre før hen, så vi har tidligere brugt mange skadelige stoffer i byggematerialer, og det gør det besværligt at genbruge dem nu.
Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Derfor skal vi genbruge mere

Selvom navnet måske for nogle lægger op til store og dyre villaer for dem med ressourcerne i orden, hænger formålet med byggeriet udelukkende sammen med den håndgribelige forståelse af ordet ressourcer. I Ressourcerækkerne bliver eksisterende ressourcer udnyttet til fulde. På den måde kan mængden af CO2 nedbringes med op til 70 procent over bygningens levetid i forhold til generelt nybyg – uden at gå på kompromis med kvalitet og funktionalitet.

– Samfundet producerer på verdensplan mere og mere affald, og der bliver færre og færre ressourcer at bruge af. Vi kan ganske enkelt ikke blive ved. Det er nødvendigt, at vi begynder at tænke i mere bæredygtige løsninger i byggeriet, siger Niklas Nolsøe, der som arkitekt og bygningskonstruktør hos Lendager Group har været materialeansvarlig for projektet.

Galleri: Sådan genbruges byggematerialerne i Ressourcerækkerne

Byggeriet skal tænke mere bæredygtigt

Bygge- og anlægsbranchen er den største affaldsproducent i Danmark. Branchen genererer omkring 5 millioner ton bygge- og anlægsaffald om året, ca. 40 procent af alt affald i Danmark. Dertil står nybyggeri og renoveringer af boliger for omkring 20 procent af den samlede CO2-udledning.

Det er derfor nødvendigt at ændre procedure i byggeriet, mener brancheorganisationen Dansk Byggeri, der har 5.600 medlemsvirksomheder, som tilsammen tæller over 70.000 medarbejdere.

– Vi skal fremme bæredygtigheden i vores ressourcevalg. Det kan vi gøre ved at nyttiggøre affaldet, så vi tænker det som en ressource, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Genbrug og genanvend byggematerialer

Genbrug af byggematerialer kan dog ikke stå alene, hvis affaldsmængden og CO2-udledningen fra byggeriet skal nedbringes betragteligt.

En tendens, der virkelig vinder frem i byggeriet i disse år, er cirkulær økonomi. Som modsvar til køb og smid ud-tankegangen er målet med cirkulær økonomi, at alle produkter – i dette tilfælde byggematerialer – skal produceres, med henblik på at det kan genanvendes og genbruges flere gange i løbet af levetiden, uden at det genererer affald. Tendensen kommer som en naturlig følge af bygge- og anlægsbranchens stigende interesse for at genbruge materialer.

– Byggeriet genanvender allerede 87 procent af alt byggeaffald, hvilket er godt. En meget stor del af affaldet bliver nedknust og brugt som fx vejfyld, og det er ikke godt nok. Vi skal i stedet kigge på, hvordan vi kan minimere mængden af affald, og hvordan vi nyttiggør materialerne og affaldet bedst muligt, siger Michael H. Nielsen.

Også inden for cirkulær økonomi er arkitektvirksomheden Lendager Group frontløber i Danmark, bl.a. med opførelsen af Upcycle Studios, der ligger et kraftigt stenkast fra Ressourcerækkerne. Der er alle brugte materialer genanvendte løsninger – og alt kan genanvendes til nyt byggeri, efter bygningens levetid er forbi.

Boligejerne er normalt sidste skridt i ”fødekæden”, når vi snakker udvikling, brug af nye materialer og nye byggemetoder.
Tine Nielsen, fagekspert i Videncentret Bolius.

Dertil skal Lendager Group sammen med Årstiderne Arkitekter og med NREP som bygherre snart bygge verdens største bæredygtige byggeri – UN17 Village i Ørestad, der bygger på FN’s 17 verdensmål, herunder at reducere CO2-udledningen gennem brug af lokale, upcyclede eller genbrugte byggematerialer.

Også i Aarhus skyder nye såkaldte upcyclede boliger frem. Circle House er navnet bag Lejerbos 60 nye almene boliger, der vil blive verdens første almene boligbyggeri, der bygger efter cirkulære principper. Når bygningerne står færdige i 2020, vil 90 procent af byggematerialerne kunne genanvendes uden at tabe nævneværdig værdi eller funktionalitet. Over 40 virksomheder er en del af det demonstrationsprojekt, der skal give hele branchen større indsigt og erfaring med brug af genanvendelige materialer.

Offentlige instanser går med på den cirkulære bølge

En lang række kommuner er også hoppet med på den cirkulære bølge. Københavns Kommune har fx sat som målsætning, at andelen af genbrug skal tredobles inden 2024, Høje-Taastrup Kommune genbruger byggematerialer i forbindelse med byudvikling, Samsø Kommune vil som ”Full Circle Island” have 100 procent cirkulær økonomi, og Kolding Kommune har udnævnt sig selv som ”cirkulær økonomi-kommune”.

Den daværende regering lavede sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en decideret statslig strategi for cirkulær økonomi i oktober 2018. Med strategien fulgte en pose penge på 116 millioner kr. 

– Cirkulær økonomi er ikke bare en grøn og gylden mulighed. Det er også en nødvendighed. Vi er nødt til at gentænke vores måde at producere og forbruge på. Derfor sætter vi nu penge af til en lang række initiativer, der blandt andet skal sikre en mere ensartet indsamling af affald i hele Danmark. På den måde får vi mere værdi ud af mindre og reducerer samtidig miljøbelastningen, udtalte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen ved lanceringen.

Men selvom interessen buldrer af sted og projekterne skyder op over hele landet, så er der stadig en lang række udfordringer forbundet med cirkulær økonomi. Både helt lavpraktisk med materialernes kvalitet og funktionalitet samt dokumentation af samme. Men også når det gælder regler og lovgivning, skal der ske nytænkning, så realiseringen af cirkulære økonomiske forretningsmodeller bliver nemmere.

– I fortidens byggeri brugte vi materialer, som vi troede var gode og langtidsholdbare, men som efterfølgende har vist sig at udgøre et kæmpe miljøproblem, fx asbest og PCB. Vi skal lære af fortidens synder og tænke os godt om, når vi vælger byggematerialer og konstruktioner –  og vi skal bygge med genbrug og genanvendelse for øje, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Ekspertens råd til genbrug af byggematerialer

  • Opsøg selv mulighederne. Undersøg, hvad der kan lade sig gøre i dit byggeprojekt. Foretag en vurdering af, hvor det er hensigtsmæssigt at benytte materialerne, også i forhold til den samlede levetid af hele bygningen. Inddrag med fordel rådgivere eller håndværkere med viden om genbrug af materialer.
  • Tjek kvaliteten. Kravene i bygningsreglementet skal være opfyldt, også når du anvender genbrugte materialer. Og det er dit ansvar som bygherre at sørge for det. Bruges materialerne inde, må de ikke belaste indeklimaet. Ved udendørs brug skal du tænke på miljøet og deres evne til at modstå vind og vejr. Kan du ikke foretage vurderingen selv, kan du spørge fagfolk.
  • Brug materialerne korrekt. Det er ikke altid hensigtsmæssigt at genbruge bare for at genbruge. Sørg for, at materialerne bruges til det, de er egnet til, ellers kun som supplement.
  • Æstetik og funktion skal spille sammen. Materialerne skal have både en æstetisk og brugsmæssig funktion og benyttes byggeteknisk korrekt. Det understøtter kvaliteten og din tilfredsheds med projektet, så du ikke udskifter det hele kort tid efter.
  • Tænk langsigtet. Sørg for, at levetiden på både byggematerialet og bygningen er høj og ikke kræver større vedligeholdelse eller rengøring. Et samlet klimaaftryk afhænger af mange faktorer, men jo længere tid byggeriet holder, jo bedre for både miljøet og din pengepung.
  • Send materialerne videre. Vil du gerne have andre skal genbruge dine byggematerialer, skal du selv stå for at sælge dem eller give dem videre – alternativt sortere dem grundigt. Afleverer du dem uden sortering til håndværkere eller på genbrugspladsen, kan du risikere, at de bliver knust og brugt som fyld fremfor som materialer.

Kilde: Tine Nielsen, arkitekt og fagekspert hos Videncentret Bolius

Boligejerne mangler konkret viden

Det er dog sin sag at vende en hel branche, så der fremover bygges bæredygtigt med fokus på genbrug.

– Det giver en masse udfordringer, for vi skal fortsat leve op til lovgivningen og de standardiserede krav. Så vi prøver at ændre så lidt som muligt ad gangen. Vi vil gerne ændre på selve forudsætningerne for byggeriet og på både bygherre og beboers mindset, siger Niklas Nolsøe.

Men hvis bygge- og anlægsbranchen følger Niklas Nolsøes ønske og får mere gang i det bæredygtige byggeri, så kan det smitte positivt af på privates muligheder mener arkitekt og fagekspert i Videncentret Bolius Tine Nielsen. 

– Boligejerne er normalt sidste skridt i fødekæden, når vi snakker udvikling, brug af nye materialer og nye byggemetoder. Oftest skal byggebranchen have gode erfaringer først, lovgivningen ændres og materialerne være nemmere at tilgå, før boligejerne får reel mulighed for at hoppe med på vognen.

Som ansvarlig for brevkassen Spørg Bolius har Tine Nielsen en tæt indsigt i boligejernes egne udfordringer og erfaringer. Når det kommer til genbrug og cirkulær økonomi generelt i boligen vurderer hun, at der er et stort ønske om at bygge og bo bæredygtigt – og hun er ikke i tvivl om boligejernes største udfordring.

– De mangler konkret og tilgængelig viden. Alle ved, at vi skal passe bedre på vores ressourcer, men det er svært for en privat at finde oplysninger, der kan beregne et samlet klimaaftryk på et givent byggeri eller byggemateriale. Og det kan være svært at finde håndværkerne, der har viden og erfaring nok til at udføre arbejdet med fx genbrugsmaterialer, siger hun.

På Ressourcerækkernes altan med udsigt ud over pallevis af genbrugsmaterialer af træ, mursten og aluminium stemmer Niklas Nolsøe i.

– Bygge- og anlægsbranchen er generelt konservativ. Forbrugerne vil gerne bæredygtighed og genbrug, men der mangler generelt indsigt, og derfor søger de naturligt mod de vanlige og trygge løsninger. Så hvis vi skal genbruge mere, kræver det, dels at branchen er mere åben og tør tage flere chancer, dels at forbrugerne i højere grad efterspørger løsninger, da det kan lægge pres på branchen og politikerne, siger Niklas Nolsøe.