Hvilke officielle godkendelsesordninger for byggematerialer findes der?

Der findes et hav af mærknings-, kontrol- og godkendelsesordninger for byggematerialer. Her forsøger vi at skabe et overblik over de forskellige ordninger.

Mærkning af lovlige byggematerialer

Der er en lang række kontrol- og godkendelsesordninger, man skal tage højde for, når man benytter bygningsmaterialer. Blandt andet stiller Bygningsreglementet en række krav til, hvilke materialer der må benyttes.

Bygningsreglementet stiller en række krav til byggematerialer, der bruges i bestemte sammenhænge, bl.a. som udvendige materialer, tagbelægninger, facader og i de bærende konstruktioner inde i huset, etageadskillelser m.m. Det drejer sig bl.a. om krav til materialernes styrke, brandsikkerhed og påvirkning af sundheden.

Byggematerialer, der er omfattet af bygningsreglementets krav, skal være godkendt af Trafik, Bygge og Boligstyrelsen.

Dansk Standard (DS) udgiver en række standarder og normer, som bl.a. gælder for byggematerialer. Disse standarder og normer lægger sig tæt op ad reglerne i bygningsreglementet og fungerer som en konkretisering af reglerne på bestemte områder, fx konstruktioner og installationer.

Nogle byggevarer får i dag en såkaldt MK-godkendelse (MK står for materialer og konstruktioner) eller en VA-godkendelse (VA står for vand- og afløbsinstallationer). Disse godkendelser bruges stadig i en overgangsperiode, men inden for en overskuelig årrække vil Danmark indgå i en fælles europæisk godkendelsesordning for byggematerialer, ETA (Europæisk Teknisk Godkendelse). I Danmark står firmaet ETA-Danmark A/S for at administrere disse ordninger for Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Læs mere om MK-godkendelse og VA-godkendelse på ETA-Danmarks hjemmeside.

Den europæiske CE-mærkning

CE-ordningen er en europæisk mærkningsordning, som skal sikre produkters frie bevægelighed på EU's indre marked. CE-mærket fungerer som en slags "produktpas", som gør det tilladt at markedsføre og sælge et produkt i hele EU. CE-mærket er ikke lavet af hensyn til forbrugeren, men bl.a. i forhold til byggevarer bruges det alligevel som en slags kvalitetsmærke. Når du køber en CE-mærket byggevare, kan du være sikker på, at varen overholder en række krav til miljø, sundhed og sikkerhed, som er de gældende standarder i EU. Et CE-mærke betyder altså ikke nødvendigvis, at produktet er tilladt at bruge i Danmark. Det siger heller ikke noget om, hvorvidt byggevaren er egnet til en bestemt anvendelse i byggeriet.

Læs mere om CE-mærkning på ETA-Danmarks hjemmeside.

"Keymark" er et europæisk kvalitetsmærke, der bygger oven på CE-mærket. Et byggemateriale mærket med Keymark skal leve op til en række udvidede krav i forhold til den europæiske CE-standard.

Hvilke frivillige kontrolordninger for byggematerialer findes der?

Der findes en lang række frivillige kontrolordninger for byggevarer, der skal dokumentere, at produkterne lever op til kravene i bygningsreglementet og fra Dansk Standard eller de europæiske krav. De virksomheder, der frivilligt har tilmeldt sig en af disse kontrolordninger, får af en uvildig instans kontrolleret og godkendt, at deres byggevarer opfylder de relevante krav og standarder på området.

En del gamle og nye kontrolordninger er lagt ind under Dancert, der er Teknologisk Instituts certificeringsorgan. Det gælder fx T-virkeordningen, der er erstattet af kontrolordningen DS 483. Ordningen, der kontrollerer, at træ til konstruktioner overholder bestemte krav til styrke, blev 1. september 2012 erstattet af CE-mærkningen.

Også Træpladekontrollen (TP) er overtaget af Dancert. Her kontrolleres, at træbaserede pladematerialer lever op til EU's standarder, så pladerne kan CE-mærkes, og at kravene i bygningsreglementet og Dansk Standard er opfyldt. Dancert styrer også Dansk Mørtelkontrol, som kontrollerer, at mørtelproducenternes produkter lever op til de europæiske regler.

Betonvare Kontrollen (BVK)

Betonvare Kontrollen er en kontrolordning for brugere og producenter af betonvarer, f.eks. afløbsrør og -brønde, belægningssten og betontagsten. Fabrikker, der er tilsluttet BVK-ordningen, får udtaget prøver fra deres varelager for at dokumentere, at de opfylder de gældende krav og standarder på området.

Læs mere HER.

Dansk Murstenskontrol

Dansk Murstenskontrol er en frivillig kontrolordning, som er dannet af virksomheder, der fremstiller mursten og murværkselementer. Ordningen kontrollerer, at produkterne opfylder både europæiske og danske krav til murværkskonstruktioner.

Læs mere om kontrollen med mursten og mørtel HER.

DUKO

Dansk Undertagsklassifikationsordning DUKO er etableret af en række aktører indenfor byggeriet, blandt andet Dansk Byggeri og Statens Byggeforskningsinstitut. Ordningen deler undertagsmaterialer op i forskellige anvendelsesklasser, alt efter hvordan de skal anvendes og hvor hårdt de vil blive belastet. På hjemmesiden kan bygherrer og professionelle indenfor byggeriet ret nemt klikke sig frem til den rigtige undertagsløsning.

DUKO klassificerer også dampspærresystemer.

I 2018 skiftede DUKO navn, så det nu hedder ”Dampspærre- og undertagsklassifikationsordning. Hjemmesiden (primo 2019) har ikke nær så mange dampspærresystemer testet, som der er undertagsmaterialer. Men det tanken, at der på længere sigt skal være et lige så deltaljeret overblik over damspærresystemerne, som der nu er over undertagsløsningerne.

Hvilke andre mærkningsordninger for byggematerialer findes der?

Ud over de nævnte ordninger findes der en tredje slags ordninger, der typisk stiller en række krav til produkterne, som ligger ud over lovgivningens krav. Det kan fx være krav til kvaliteten eller til produktets miljøvenlighed.

Miljømærkerne Svanen og Blomsten

Svanen og Blomsten er henholdsvis det nordiske og det europæiske miljømærke. Hvis du vælger produkter, der er mærket med Blomsten eller Svanen, har du en garanti for, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags, at kvalitet og funktion er mindst lige så god som andre produkters, og at byggevaren ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.

Læs mere om ordningen HER.

Dansk Indeklima Mærkning (DIM)

Dansk Indeklima Mærkning (DIM) er en frivillig mærkningsordning for byggevarer, som vedrører produkters påvirkning af indeklimaet. Indeklimamærket er fælles for Norge og Danmark. Formålet med indeklimamærkningen er at forbedre indeklimaet i bygninger ved dels at give producenterne et redskab til at udvikle mere indeklimarigtige produkter, dels at give forbrugerne et redskab til at udvælge mere indeklimarigtige produkter.

Læs mere hos Teknologisk Institut HER.

Dansk Vindues Verifikation (DVV)

Dansk Vindues Verifikation er en uvildig kontrolordning. Ordningen skal sikre, at de mærkede vinduer og yderdøre lever op til en række minimumskrav til materialekvalitet og udformning. Ordningen er tidligere kendt som DVC – Dansk Vindues Certificering.

Læs mere om vinduesordningen HER.

Energimærkningsordningen for vinduer

Energimærkningsordningen for vinduer er etableret af Vinduesindustrien efter aftale med Energistyrelsen. Energimærkerne viser på en skala fra A til F, hvor energirigtigt vinduet er, hvor A er bedst og F dårligst. Ordningen gør det nemmere at finde det mest energirigtige vindue. For at overholde bygningsreglementets krav til nye vinduer, skal de være A, B, eller C-mærkede.

Læs mere om energimærkede vinduer HER

Dansk Dør Kontrol (DDK)

Dansk Dør Kontrol (DDK) er en frivillig kontrolordning for en række danske producenter af døre. Teknologisk Institut står for at kontrollere, at produkterne fra de tilsluttede virksomheder lever op til de krav til kvaliteten, som ordningen har fastsat.

Læs mere om kontrol af døre HER

Dansk Trappe Kontrol (DTK)

Dansk Trappe Kontrol er en kontrolordning for træ- og ståltrapper, som er etableret af Dansk Trappe Fabrikantforening. Alle DTK-mærkede trapper skal leve op til en række krav til kvaliteten. Teknologisk Institut står for at kontrollere, at de virksomheder, der er med i ordningen, opfylder kravene.

Læs mere om kontrol af trapper HER

Oliefyrsservicebranchens Registreringsordning (OR)

OR-ordningen skal sikre en ensartet kvalitet af den oliefyrsservice, som de tilsluttede virksomheder tilbyder ejere af oliefyr. Det indebærer, at virksomhederne skal følge en række anvisninger og retningslinjer for oliefyrsservice. Virksomhedernes arbejde bliver stikprøvekontrolleret.

Læs mere om kontrollen af oliefyr HER

FSC Forest Stewardship Council

FSC er en global mærkningsordning for træ- og papirvarer. En FSC-skov er bæredygtig på den måde, at der ikke bliver fældet flere træer, end skoven kan nå at gendanne, således at der i skoven ikke bliver færre træer over tid. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

FSC har opbakning fra internationale grønne organisationer som WWF og Greenpeace. Det er en non profit-organisation, der har 10 grundprincipper, som alle FSC-certificeringer verden over bygger på, selvom de specifikke standarder er tilpasset hvert enkelt land, da der for eksempel er stor forskel på vilkårene for skovdrift i Danmark og i den Brasilianske regnskov.

I 2018 melder FSC Danmark, at 636 virksomheder er godkendte til at sælge og markedsføre færdigproducerede FSC-produkter og at 35 % af den danske skov er med i ordningen.

På verdensplan findes der over 20.000 produkter fra FSC-certificerede skove på markedet og i 2018 er der omkring 200 mio. hektar certificeret skov svarende til ca. 47 gange Danmarks areal.

Læs mere hos FSC Danmark. Her kan du også søge efter godkendte produkter, for eksempel inden for havemøbler eller gulve.

Andre mindre kontrol- og godkendelsesordninger

Der findes en række andre mindre kontrol- og godkendelsesordninger. De er listet her: