Når du vælger byggematerialer, skal du tænke over udseende, holdbarhed, pris – og også gerne bæredygtighed. Foto: Kristine Kiilerich
De fleste har byggeprojekter i boligen, store eller små. Derfor står de også over for at skulle vælge byggematerialer. Hvordan skal det se ud? Hvad koster det? Hvad er bedste egnet?
Ud over æstetik, pris og funktion er der nu kommet endnu et forhold i betragtning: Hvordan bidrager vi til en mere bæredygtig verden? Og hvordan vælger vi de mindst klimabelastende materialer?
Den grønne omstilling er nemlig rykket ind i de danske boliger, og hvis vi vil være med til at nedbringe CO2-udledningen, minimere kemikalier og mindske ressourceforbruget, er valget af byggematerialer et af de steder, hvor vi alle kan gøre en forskel.
Byggematerialer står for 10-15 procent af drivhusgasser
Det anslås, at byggeriet står for 30 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark, og selve byggematerialerne anslås at stå for 10-15 procent af den årlige udledning af drivhusgasser.
Derfor bør alle – lige fra de store bygherrer til den enkelte boligejer – vælge mere bæredygtige byggematerialer, forklarer Martha Lewis, som er Head of Materials hos tegnestuen Henning Larsen:
– Planeten står over for nogle ekstraordinære, globale udfordringer, som byggebranchen spiller en kæmpe rolle i på godt og ondt. Med valget af byggematerialer påvirker vi nogle af vores største udfordringer. Du kan enten gøre det bedre, eller du kan gøre det værre, siger Martha Lewis.
CO2-udledning fra byggematerialer
Overordnet handler bæredygtighed både om miljø, sociale forhold og økonomi. Byggematerialerne skal belaste klimaet mindst muligt, produceres under ordentlige sociale forhold og sikre et ordentligt indeklima, og de skal have en fornuftig pris.
Især hensynet til miljøet og klimaet er en vigtig grund til at vælge materialer med en lav klimabelastning, mener Sarah Sonne Glatz, fagekspert i Videncentret Bolius.
Bæredygtige byggematerialer
- Bæredygtige byggematerialer dækker i denne sammenhæng især over byggematerialer, som har en lavere klimapåvirkning end andre materialer.
- Biobaserede materialer kommer fra biologiske materialer som fx træ, hør, halm, hamp og ålegræs. De optager CO2 under væksten. Denne CO2 kaldes biogen, og derfor kaldes materialerne også for biogene materialer. De har ofte et negativt klimaaftryk, fordi de optager CO2 og lagrer kulstoffet, indtil den dag de brændes. Materialerne vokser frem igen inden for en årrække.
- Mineralsk baserede materialer stammer også fra naturen, da de er lavet af fx ler, sten eller grus. De kræver høje temperaturer for at blive smeltet om til byggematerialer, og derfor er deres klimaaftryk ofte højt. De er ikke fornybare og bliver udtømt hurtigere, end de kan nå at blive gendannet.
– Der er to problemer, som der især er fokus på i byggebranchen. Det ene er ressourceforbruget, som handler om, at der er en række ressourcer og grundstoffer, der er mere eller mindre udtømte. Det betyder, at vi risikerer at løbe tør for nogle metaller, grus osv. Så er der også klimaaftrykket, som handler om, at vi ikke siden industrialiseringen har udledt så meget CO2, som vi gør i dag. Det er to store grunde til, at vi skal tænke over, om de byggematerialer, vi bruger, er mere bæredygtige, siger Sarah Sonne Glatz.
Byggeskik med klimabelastning
Når vi bygger, bruger vi i dag en række byggematerialer som fx beton, stål og tegl og visse isoleringsmaterialer, som under produktionen udleder en masse CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren, blandt andet fordi der bruges meget energi og høje temperaturer.
Derudover er der en række materialer, der er mineralsk baserede, fx cement og mineraluld, hvor ressourcerne i Danmark og Europa snart er knappe og ikke bliver fornyet.
– Vi har en byggeskik, hvor der er en meget stor klimabelastning fra vores byggeri. Og det er helt unødvendigt. I dag bygger vi rigtig meget med tegl, stål og beton, men vi kan mange steder erstatte de energitunge materialer med andre materialer, der har en meget lavere klimabelastning, når de bliver produceret, siger Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø (Build), Aalborg Universitet.
Han peger på, at vi kan skære ned på brugen af de energitunge materialer som tegl, stål og beton.
– Vi kan erstatte en bagvæg af beton med en bagvæg af massive træelementer i et etagebyggeri eller i det lavere byggeri en stolpekonstruktion af træ beklædt med en gipsplade eller endnu bedre en træplade, siger Torben Valdbjørn Rasmussen.
Mindre beton – mere træ
Tegl, stål og beton er dog ikke helt bandlyst. Det er fx stadig godt at lave et fundament af beton, da det er modstandsdygtigt over for fugten fra jorden, eller et tegltag, der kan modstå vejr og vind fra oven.
Men de materialer, vi kan høste fra marker, skov og det marine, kan med vores nuværende viden finde vej til alle dele af boligen mellem fundamentet og taget, mener Torben Valdbjørn Rasmussen.
At bruge træ i stedet for beton i konstruktionen af huse er ikke noget nyt i Danmark. Bindingsværkshuse er fx bygget op af en trækonstruktion. Foto: Lisbeth Holten
Ved at bruge biobaserede materialer sparer vi på CO2-udledningen, fordi det koster mindre energi, når de skal produceres på fabrikken. Men ikke nok med det. Disse materialer bliver skabt i en proces, som faktisk også fjerner CO2 fra atmosfæren, indtil materialet en dag bliver brændt af.
– De biobaserede materialer som fx træ, halm og strå har den fordel, at de under deres vækst høster CO2 fra luften. Så når vi bruger biobaserede materialer, så har de indlejret CO2 i form af bundet kulstof, forklarer Torben Valdbjørn Rasmussen.
CO2-forbrug fra ting og sager
Dermed bliver valget af byggematerialer en aktiv brik i at nå målsætningen om, at Danmarks CO2-udledning i 2030 skal være reduceret med 70 procent sammenlignet med udledningen i 1990.
Den grønne tænketank Concito har i 2023 beregnet, at den enkelte dansker gennemsnitligt har et CO2-aftryk på 13 tons hvert år. Ifølge forskere skal det tal reduceres til 3 tons om året i 2050 for at holde klimaforandringerne fra døren.
En del af klimaaftrykket kommer fra et fælles offentligt forbrug, som det er svært at gøre noget ved i hverdagen. Men der er også en del, vi godt kan gøre noget ved. Vores bolig står for 13 procent af vores klimaaftryk, mens møbler og boliginventar står for 2 procent af den gennemsnitlige CO2-udledning.
Chancen for at gøre en bæredygtig forskel rykker dermed helt tæt på, når du vælger, hvad din terrasse eller din skillevæg skal bygges af.
Bæredygtige materialer til store og små byggeprojekter
At bygge mere i træ og andre biobaserede byggematerialer frem for mere klimabelastende materialer kan altså være en af løsningerne. Det gælder ikke bare ved store byggeprojekter som nybyggeri og tilbygninger.
Vi bruger også byggematerialer til masser af små og mellemstore projekter i boligen. Og her kan vi også vælge mere bæredygtige materialer med en lavere klimabelastning, både når vi efterisolerer, renoverer køkkenet eller bygger en ny terrasse.
– Hvis du fx sammenligner mineraluld og papirisolering, så isolerer det cirka lige godt og koster nogenlunde det samme. Derfor kan du lige så godt vælge det materiale, der har det laveste klimaaftryk, siger Sarah Sonne Glatz og peger på andre typer af biobaseret isolering, fx træuld, hamp eller halm.
Velkendte biobaserede materialer
Selvom vi i dag betragter fx beton og mineraluld som konventionelle byggematerialer, er det ikke nyt at bruge biobaserede materialer.
Vi har huse med flere hundrede år gamle tangtage, der stadig holder, og træ i de bærende konstruktioner kan holde flere hundrede år under de rigtige forhold, men blev erstattet, da beton vandt kraftigt frem i 60’erne og 70’erne. Her opstod behovet for at industrialisere byggeriet, så der på kort tid kunne bygges mange boliger.
Men i dag er det nødvendigt at tænke ”tættere på jorden”, mener Martha Lewis fra Henning Larsen.
I sit eget nye sommerhus har arkitekt Martha Lewis droppet de klimatunge fliser i badeværelset. Her har firmaet Egen Vinding og Datter lavet et gulv af dansk lerjord blandet med vand og hestepærer. Overfladen er behandlet med linolie og bivoks, som gør det vandafvisende. Foto: Lisbeth Holten
– Vi har fyldt vores verden med en masse syntetiske produkter lige fra maling, der indeholder mikroplast, til fugemasse med syntetisk kemi og ikke mindst plastik. Alt sammen produkter, som er fremmede for jorden. Vi kan alle tænke ”tættere på jorden” og mere gammeldags, når vi vælger materialer, siger Martha Lewis og peger på, at hun selv har valgt et stampet lergulv på badeværelset frem for et flisegulv for at undgå bl.a. fliselim, fugemasse og den høje CO2-belastning fra produktionen af fliser.
Eksperterne er enige om, at hver enkelt boligejer kan være med til at mindske CO2-udledningen ved at vælge mere bæredygtige byggematerialer og til gengæld skære ned på brugen af beton, mineraluld, stål eller EPS, fibercement og kompositmaterialer.
Mangler viden om bæredygtige materialer
Men er vi klar til det? Ifølge en ny undersøgelse vil 28 procent i høj grad eller meget høj grad tænke på materialernes bæredygtighed i de byggeprojekter, de har planlagt inden for det kommende år. 26 procent svarer slet ikke eller i mindre grad, mens en stor gruppe på 41 procent svarer i nogen grad.
En af forklaringerne kan være, at det kan virke svært at gennemskue, hvilke byggematerialer der er mest bæredygtige.
Hele 74 procent har slet ikke eller i mindre grad viden om bæredygtige byggematerialer ifølge undersøgelsen foretaget i februar 2022 af YouGov for Videncentret Bolius blandt 1.010 danskere over 25 år i ejer- eller andelsbolig.
Udseende, design og priser er afgørende
Billedet overrasker ikke Palle Thomsen, administrerende direktør i brancheforeningen Danske Byggecentre.
– Vi oplever en stigende interesse for bæredygtige byggematerialer, både fra de store entreprenører, fra håndværkerne og fra private. Men inden for rimelighedens grænser, fortæller Palle Thomsen.
For vi kan være nok så idealistiske med ambitioner om at gøre det bedste for klimaet, men der er en lang række forhold, der spiller ind, når vi skal vælge, hvordan terrassen eller skillevæggen skal se ud.
– Der er kommet mere fokus på bæredygtige byggematerialer, men i sidste ende spiller udseende, design og ikke mindst pris en afgørende rolle, forklarer Palle Thomsen.
Det bliver underbygget af undersøgelsen fra Videncentret Bolius. 53 procent svarer, at for høje priser kan afholde dem fra at vælge bæredygtige byggematerialer, mens 44 procent peger på for dårlig kvalitet, og 18 procent peger på manglende viden.
Palle Thomsen tilføjer, at det bæredygtige byggeri ikke nødvendigvis er dyrere – men at den største udfordring er, at det er et komplekst område.
3 årsager, der kan afholde os fra at vælge bæredygtige byggematerialer
Der er forskellige årsager, der kan afholde os fra at vælge bæredygtige byggematerialer ifølge undersøgelse. Videncentret Bolius’ fagekspert Sarah Sonne Glatz giver her et bud på, om der er grund til bekymring.
For høje priser kan få 53 procent til at afholde sig fra at vælge bæredygtige byggematerialer.
Sarah Sonne Glatz: – Nogle af de nyere mere bæredygtige byggematerialer kan godt være dyrere. Det skyldes til dels, at der ikke er et kæmpe udvalg endnu. Men man skal huske at kigge på kvaliteten af det, man sammenligner med. Inden for de traditionelle byggematerialer som fx mineraluld findes der nemlig billigere lavprisudgaver af produktet, og det gør der måske ikke inden for fx træfiberisolering. Og derudover er der altså en masse af de bæredygtige produkter, der prismæssigt ligger helt på linje med resten af markedet.
For dårlig kvalitet kan få 44 procent til at afholde sig fra at vælge bæredygtige byggematerialer.
Sarah Sonne Glatz: – Der er måske en del, der tror, at man skal gå på kompromis, når man vælger mere bæredygtige byggematerialer. Sådan er det slet ikke. Bæredygtige byggematerialer i Danmark skal overholde fuldstændig de samme krav til fx brandsikkerhed og holdbarhed som et hvilket som helst andet materiale.
Manglende viden kan få 18 procent til at afholde sig fra at vælge bæredygtige byggematerialer.
Sarah Sonne Glatz: – Bæredygtige byggematerialer er for mange et nyt felt, og der er mange ting, vi skal sætte os ind i, når vi skal vælge byggematerialer til vores næste projekt. Men at gøre noget er bedre end ikke at gøre noget, og selv små valg kan gøre en stor forskel. Kig gerne efter de officielle miljømærker, som er troværdige pejlemærker, når du skal vælge mere bæredygtige byggematerialer.
Illustrationer: Rasmus Bjørnholdt Sørensen. Kilde: YouGov-undersøgelse om bæredygtige byggematerialer baseret på 1.010 besvarelser blandt danskere (25+ år), som bor i ejer- eller andelsbolig, februar 2022
Lang levetid gavner miljøet
Det er ikke kun den brede befolkning, men også håndværkere og branchefolk, som har brug for mere viden om det bæredygtige valg af byggematerialer. For hvis du har spurgt i dit byggemarked eller din håndværker, hvordan du kan bygge mere bæredygtigt, kan du ikke altid få hjælp.
Men flere byggecentre er ved at uddanne medarbejdere til at rådgive om bæredygtighed, og Thilde Fruergaard Astrup, seniorkonsulent hos Teknologisk Institut, er med til at undervise håndværkere i valg af materialer til det bæredygtige byggeri.
– Det er ikke nødvendigvis så ligetil at svare på, hvad der er det mest bæredygtige byggemateriale. Helt overordnet set er det mest bæredygtige byggemateriale sådan set det, vi ikke køber, siger Thilde Fruergaard Astrup og forklarer:
– Egentlig er det bedste at forlænge levetiden på de materialer, vi allerede har. Kan vi reparere eller renovere i stedet for at smide ud og bygge nyt, så sparer man både miljøet og pengepungen for et helt nyt materiale, der skal produceres, siger hun.
Vælg holdbare materialer
Og netop levetiden er også god at have i baghovedet, når man så alligevel køber nye byggematerialer.
– Hvis man gerne vil vælge bæredygtigt, er et af principperne at vælge holdbare materialer, det vil sige materialer af god kvalitet, så man ikke allerede efter et par år skal skille sig af med dem igen og købe nye, siger Thilde Fruergaard Astrup.
Hun peger også på, at det er en god idé at vælge materialer, der ikke indeholder problematisk kemi, for at sikre et godt indeklima og materialer med en lav klimabelastning eller et lavt ressourceforbrug.
Gå efter miljømærkede byggematerialer
Men det kan stadig være svært at finde rundt i, når man står i byggemarkedet eller taler med håndværkeren om sit byggeprojekt. Thilde Fruergaard Astrup peger – ligesom en række andre eksperter – på, at et rigtig godt værktøj er at kigge efter de officielle miljømærker.
– Man skal selvfølgelig være opmærksom på, hvad de forskellige miljømærker har fokus på. Men de giver trods alt et meget godt fingerpeg, som den almindelige forbruger har en chance for at orientere sig i, siger Thilde Fruergaard Astrup.
Hun peger på Svanemærket og EU-Blomsten. Desuden er der FSC og PEFC, der sikrer, at træ kommer fra bæredygtig skovdrift.
Find de mest bæredygtige alternativer
Bæredygtighed er for mange en ny – og for de fleste ikke den eneste – overvejelse, når vi skal vælge byggematerialer. Måske har du altid drømt om klinker i stedet for træ på entrégulvet af praktiske årsager, eller måske har du forelsket dig i en bordplade i et kompositmateriale af æstetiske årsager.
4 råd om bæredygtigt byggeri
Byg mindre
Jo færre kvadratmeter terrasse, hus, hegn osv., desto færre materialer skal du bruge, og du sparer på ressourcerne.
Renovér i stedet for at rive ned
Bevar så meget af det eksisterende som muligt, så sparer du ressourcer. Også selvom du fx skal skrælle et eksisterende hus ned til konstruktionen og bygge det op igen, mindsker du klimaaftrykket sammenlignet med at bygge et helt nyt hus fra bunden.
Reparér frem for at udskifte
Kan du reparere din facade, dit vindue osv., sparer du også på ressourcerne og forlænger levetiden på dine ting.
Genbrug
Hvis du finder byggematerialer som genbrug, sparer du produktionen af nye. Du kan også sælge eller give dine egne terrassefliser, køkkenbordplade osv. til andre.
Kilder: Martha Lewis, Head of Materials, Henning Larsen, Sarah Sonne Glatz, fagekspert, Videncentret Bolius
I de tilfælde bør du sørge for at bevare gulvet, køkkenbordpladen eller noget helt tredje så længe som muligt. Du kan også lede efter mere energitunge materialer som genbrug, så du undgår klimabelastningen fra produktionen af nye materialer. Derudover kan du altid spørge, om der findes et bæredygtigt alternativ.
– Også når man vælger de materialer, der belaster klimaet meget, kan man altid forsøge at finde det mindst belastende materiale inden for kategorien, siger Martha Lewis fra Henning Larsen.
Tænk over bæredygtighed
Måske findes der et mineraluldsprodukt, der er lavet på vedvarende energi i stedet for naturgas? Eller måske kan du bruge en mursten, der kun er brændt en gang i stedet for to?
Hvilket materiale du så ender med at vælge til din terrasse eller skillevæg, findes der næppe et entydigt svar på. Ud over æstetik, pris og funktion er det ikke sikkert, at bæredygtighed er det altafgørende, når du skal vælge byggematerialer.
Men du kan tænke over det.