Det er ikke lige til at se. Facaden på rækkehuset i Balders Have i Ishøj er beklædt med mørkt tegl, og på taget ligger sort tagpap. Indvendig ligner huset de fleste andre med parketgulve i egetræ, nyt, hvidt køkken og en trappe, der fører op til det store opholdsrum på førstesalen.

Vi skal længere ind i rækkehuset for at finde det, der får rækkehuset til at skille sig ud. Vi skal helt ind bag de hvidmalede gipsvægge og de hvide fliser på badeværelset – derinde, hvor vi finder den bærende konstruktion i huset.

Den er bygget i træ.

I Danmark har vi ellers siden 2. Verdenskrig haft stor forkærlighed for at bygge husenes skeletter i beton og stål. Defor er der nu fokus på, at vi fremover skal bygge flere nye villaer, rækkehuse og etageejendomme med bærende konstruktioner i træ.

– Træ er et bæredygtigt byggemateriale, siger Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius.

Men det er ikke, fordi vi skal til at fylde villavejene med svenskinspirerede træhuse.

– Når vi taler om træbyggeri, så er det bygninger, hvor den bærende konstruktion er opført i træ, fordi det er her, den største mængde bruges, forklarer Henrik Bisp.

Begrebet den bærende konstruktion dækker over vægge, tagkonstruktion og etageadskillelse, og det er altså årsagen til, at vi kan kalde rækkehuset i Balders Have i Ishøj for et træhus. Huse med mursten på facaden kan sagtens være træhuse, ligesom huse med træbrædder på facaden sagtens kan være betonhuse.

– Vi kan altså godt have et træhus, der ikke ligner et træhus, men som har klinker af tegl, metal eller noget helt tredje på facaden, ligesom vi også kan have et hus med træ på facaden, uden at der er tale om et træhus, fordi de bærende konstruktioner er støbt i beton, siger han.

Træ sparer flere tons CO2

At bruge træ til de bærende konstruktioner, når der bygges nyt, giver rigtig god mening, hvis vi skal nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Træ har nemlig to fordele, når det handler om at mindske klimaaftrykket. 

– Der er den fordel ved træ, at det lagrer kulstof. Hvis man bruger træet til fx byggematerialer, så forlænger man den periode, hvor kulstoffet er lagret i træet, og man undgår i første omgang at sende det ud i atmosfæren som CO2, forklarer Jette Bredahl Jacobsen, der er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet samt medlem af Klimarådet.

– Derudover er selve produktionen af træ i langt de fleste tilfælde en meget ren produktion i forhold til at producere cement og lignende produkter. Og når træ så går ind og erstatter stål, cement eller andre CO2-intensive produkter, så har det klart en fordelagtig effekt, siger Jette Bredahl Jacobsen.

En kubikmeter træ giver en gennemsnitlig CO2-besparelse på ca. 2 tons, da 0,9 tons CO2 lagres i træet, mens vi sparer 1,1 ton CO2 under produktionen sammenlignet med konventionelle byggematerialer, ifølge beregninger fra Dansk Industri fra 2018. Endelig er træ en fornybar ressource, da der kan plantes nye træer, når de gamle bliver fældet.

Byggematerialer belaster klimaet

Når vi er begyndt at se på det bæredygtige ved at bygge med træ nu, hænger det blandt andet sammen med, at det kræver en del store lunser for at nå det danske mål om en 70 procents CO2-reduktion inden 2030 i forhold til niveauet fra 1990.

Mens mange gamle boliger stadig kan få en gevinst – både i forhold til CO2-udledning og økonomi – ved at energirenovere, har vi igennem mange år forbedret nybyggeriet, så vi i dag ikke spilder særlig meget varme, når vi først er flyttet ind i en ny ejendom med lejligheder eller et nyt enfamiliehus. Men til gengæld kan vi spare rigtig meget CO2 ved at se nærmere på selve byggeriet af de nye lejligheder og huse.

Lige så vel som man kan ødelægge sin januarslankekur ved at tilføje en masse thousand island-dressing til sin salat, så kan man også ødelægge en træbygnings klimabelastning med et ufornuftigt materialevalg i andre dele af bygningen.
Harpa Birgisdóttir, seniorforsker, BUILD

Danmarks samlede CO2-regnskab afslører, at 10 procent af den samlede udledning kommer fra byggematerialer, og ser man på, hvordan en ny bolig belaster klimaet over en cyklus på 50 år, så ligger 70 procent af CO2-belastningen, når boligen bliver bygget – altså inden den tages i brug.

Så vi kan lade dieselbilen stå og tage cyklen. Vi kan sortere al vores plastikaffald til genbrug, skrue radiatoren en enkelt grad ned hele året, og vi kan udskifte det gamle oliefyr med en varmepumpe.

Men ved at vælge bæredygtige byggematerialer, når vi bygger nye boliger, kan vi spare millioner af tons CO2 her og nu. Internationale studier anslår, at vi kan spare op mod 70 procent CO2 ved at benytte træ i de bærende elementer. Desuden har en ny, uafhængig rapport fra Rambøll undersøgt danske træbyggerier, og her viser beregninger, at der kan spares op mod 45 procent CO2-udledning set over 50 år.

Man kan ødelægge træbygninger

Herhjemme har forskere fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet (BUILD)  kortlagt 60 forskellige bygninger – både enfamiliehuse, rækkehuse og etageboliger – og beregnet deres samlede klimaaftryk over 50 år. Kortlægningen viste, at der er en stor spredning på det klimaaftryk, boliger sætter.

– Man kan bygge to et halvt enfamiliehuse med den laveste klimabelastning pr. kvadratmeter i forhold til det med den højeste belastning. Når vi så ser nærmere på de bygninger, hvor de bærende konstruktioner er i træ, så ligger mange af dem ret lavt i forhold til resten, forklarer Harpa Birgisdóttir, seniorforsker ved BUILD og medforfatter til rapporten om de 60 bygningers livscyklus, også kaldet LCA.

Blandt 60 analyserede bygninger havde ni af bygningerne bærende konstruktioner i træ. På top-10-listen over bygninger med det laveste klimaaftryk lå hele fem træbyggerier.

Kilde: BUILD

Analysen tager højde for bygningens klimaaftryk i 50 år, og den omfatter også opvarmningsform, udskiftning af tagpap osv. I kortlægningen var der i alt ni træbygninger, og selvom ikke alle lå i top-10, lå syv af dem dog i den gode ende. To af træbygningerne havde dog et højt klimaaftryk.

– Lige så vel som man kan ødelægge sin januar­slankekur ved at tilføje en masse thousand island-dressing til sin salat, så kan man også ødelægge en træbygnings klimabelastning med et ufornuftigt materialevalg i andre dele af bygningen, siger Harpa Birgisdóttir.

– Træ er ikke den eneste løsning, men det er en af de løsninger, som helt klart kan reducere påvirkningen af klimaet, siger hun og påpeger desuden, at der i analysen også er betonbyggerier, som har et lavt klimaaftryk.

Traditioner er svære at bryde

I vores nabolande bygger de langt flere bygninger i træ, og nu er vi fremme ved nogle af forklaringerne på, hvorfor vi har haft så stor forkærlighed for andre materialer. Det handler om både råstoffer, traditioner og brandsikkerhed.

Faktisk kender vi udmærket træ som byggemateriale fra fx bindingsværk. Men efter den anden store brand i København i 1795 blev det besluttet, at nye huse skulle være grundmurede og ikke bindingsværk.

I modsætning til vores norske og svenske nabolande, hvor der er meget mere skov, har vi i Danmark haft en masse ler i undergrunden, som vi har brugt til fremstilling af mursten. Vi har desuden en af verdens førende producenter af cement, der bruges til beton, nemlig Aalborg Portland.

Da der i 1960’erne var stor mangel på boliger, blev en masseproduktion af huse sat i gang. I 1960 udstedte Boligministeriet et montagecirkulære, der gav økonomisk støtte til byggerier med præfabrikerede betonelementer.

Historisk har vi opbygget en tradition for – og hermed også en masse erfaringer og viden om – at bygge med beton frem for med træ.

– Vi er vant til at bruge træ i tagkonstruktionen og andre lette bygningsdele, men vi har ikke tradition for at arbejde med træ i den bærende konstruktion, forklarer fagekspert Henrik Bisp fra Videncentret Bolius.

– Så det er klart, at det vil kræve nye arbejdsmetoder og arbejdsgange hele vejen rundt, for det rammer også elektrikeren, der skal trække ledninger på en anden måde, eller vvs’eren, der skal trække rør. Det er ikke nødvendigvis svært, men det tager lige lidt tid at få på plads, siger han.

Er træhuse brandfarlige?

Når du bygger nyt, skal du overholde krav til brandsikkerheden, uanset hvilket byggemateriale du vælger.

Følger du nogle af de løsninger, der er beskrevet i bygningsreglementet, kan du bygge med træ i op til fire etager.

Skal der bygges i træ højere end fire etager, kræver det en brandstrategi.

Da beton er brandsikkert, mens træ kan brænde, er det tilladt at bygge helt op til 16 etager i beton ved at følge de løsninger, der er accepteret ifølge bygningsreglementet.

Kilde: Tine R. Sode, fagekspert i brandsikring, Videncentret Bolius

De manglende erfaringer med at bygge i træ betyder samtidig, at det i mange tilfælde bliver dyrere. Mens svenskerne ifølge Statistiska centralbyrån kan bygge 16 procent billigere med træ, betyder den manglende viden og erfaring herhjemme, at det ofte bliver dyrere. I Køge Kyst blev et syvetagers boligbyggeri, hvor planen var at bygge med en bærende konstruktion i træ, 10 millioner kr. dyrere end ved brug af beton, og derfor endte byggeriet med beton og ikke træ inderst inde.

Når der er tale om enfamiliehuse, rækkehuse og boligbyggeri på op til fire etager, er det hovedsageligt tradition og økonomi, der bremser valget af træ i den bærende del. Men når det handler om etagebyggeri på mere end fire etager, er der nogle særlige brandkrav, og det betyder i praksis, at du skal have en brandstrategi klar, hvis du vil bygge højere. Københavns Kommune har efter et samarbejde med brandmyndighederne netop i august i år banet vejen for at bygge i træ i op til 45 meters højde, og desto flere træbyggerier højere end fire etager, desto flere erfaringer med brandsikring.

Ud fra et klimaperspektiv har du den fordel, at om træet står i skoven, eller om det står i en bygning, så lagrer det det samme kulstof.
Jette Bredahl Jacobsen, professor (KU) og medlem af Klimarådet

Er der træ nok?

Er det så dårligt nyt for de danske skove, når politikere, arkitekter og bygherrer vender blikket mod de grønne trækroner frem for den grå cement?

Ikke lige med det samme, lyder det fra medlem af Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen.

– Vi kan sagtens bruge mere træ, end vi gør i dag. I hvert fald i 50 år har vi plantet mere og mere skov i Danmark, og ud fra et klimaperspektiv har du den fordel, at om træet står i skoven, eller om det står i en bygning, så lagrer det det samme kulstof, siger hun.

At fælde træ til det formål kan faktisk være med til at sikre, at der stadig er skov, for hvis der er en efterspørgsel efter træ til byggemateriale, er der en økonomisk mening med at dyrke skov frem for at omlægge arealet til noget andet.

– Ud fra et klimaperspektiv har jeg svært ved at se, at det er skidt, hvis du fælder træer i en skov og bruger dem til byggematerialer, men man skal jo også se det i forhold til andre værdier som fx biodiversitet og friluftsmuligheder, siger Jette Bredahl Jacobsen og understreger, at det er vigtigt, at skovens kulstoflager opretholdes, hvilket blandt andet vil sige, at der bliver plantet nye træer, når de gamle fældes.

Så længe vi sørger for, at der stadig er skov i Danmark, kan vi godt bruge mere træ til byggemateriale – og så handler det om at mindske spild og finde nye måder at bruge træ som byggematerialer, siger hun.

– Udfordringen er tværtimod, at kun en lille del ender med at blive til egentlige byggematerialer, mens en del går til spilde undervejs og dermed hurtigt omdannes til CO2, siger Jette Bredahl Jacobsen.

Og arbejdet med at udvikle træ som byggemateriale er i gang. Træ skal have en vis styrke, for at det kan bruges i de bærende konstruktioner, og her kan det være en fordel at bruge CLT. Betegnelsen står for cross-laminated timber og dækker over flere lag af brædder, der er limet sammen i mindst tre lag.

Disse elementer af massivtræ er stive og stærke og bruges i stedet for beton og stål i de bærende konstruktioner ved højere byggerier på flere etager. Siden 2000 har CLT vundet frem som byggemateriale, og der bruges oftest nåletræ, men eksperimenter har vist, at også en blanding med nåletræ og bøg er stærk – og det giver mulighed for at udnytte både danske nåletræer og danske løvtræer til byggeelementer.

Træ kan ikke erstatte beton

Analyser fra Københavns Universitet viser, at skovarealet i Europa er vokset fra 2005 til 2015, og hvis 20 procent af den tilvækst i EU28 blev brugt til trækonstruktioner, ville der hvert år kunne opføres 668.000 boliger i etageejendomme.

Dansk Skovforening bakker desuden op om den vurdering, at de danske skove sagtens kan levere træ til nye bygninger, uden at vores flade land også bliver fladt at se på.

Selvom den samlede hugst af træ fra danske skove er steget de seneste 20 år, er der i samme periode kommet mere skov herhjemme.

Når en rund træstamme bliver fældet, skal den først laves om til firkantet træ i form af spær, lægter og lignende. 

Det betyder, at ca. en halv million kubikmeter tømmer fra danske træer kan blive til 250.000 kubikmeter bygningstræ, hvilket groft omregnet svarer til 5.000 nye boligenheder.

Kilde: Direktør i Dansk Skovforening Jan Søndergaard

Det vil give en CO2-besparelse på 10.000 tons CO2.

Men er der så træ nok til helt at erstatte beton? Ikke helt. Der påbegyndes mellem 10.000 og 20.000 nye boligenheder om året – så der skal plantes flere og hurtigvoksende træer, hvis alt nybyggeri skal bygges 100 procent som træhuse – men der er vi ikke helt endnu. Og hvorfor egentlig ikke? Hvorfor går vi ikke bare i gang med at bygge mere med træ?

Hvis du skal bygge et nyt enfamiliehus eller rækkehus, er der ikke nogen umiddelbare forhindringer ved at vælge træ som materiale, også selvom du måske ønsker en facade med mursten, ligesom rækkehusene i Balders Have i Ishøj har klinker af tegl på facaden. 

– Det giver selvfølgelig mest mening at bruge træ der, hvor det ikke er udsat for fugt. Du kan sådan set også godt lave et vådrum i en konstruktion med træ, men opstår der fugtskader, kan der måske være risiko for, at det påvirker større dele af konstruktionen. Forhåbentlig bliver træ et materiale, som man vænner sig til at opføre korrekt, siger fagekspert Henrik Bisp fra Videncentret Bolius og peger på, at det også er muligt at vælge en hybridløsning, hvor der bruges beton på udvalgte steder, men hvor træ stadig er det dominerende materiale i den bærende konstruktion.

Huse skal kunne stå ude om natten

Hvis der derimod skal bygges flere etagerboliger – og særligt over fire etager – er det nok ikke helt så ligetil at bygge mere med træ. Det tager tid at indsamle erfaringer og rykke ved den lange tradition, vi har med at bygge i beton. Og så skal vi huske hinanden på, at et træhus ikke nødvendigvis ligner et træhus.

– Folk er tit bekymrede, når man taler om træhuse, fordi de tænker, at de skal males hvert andet år, og det er en stor opgave. Men når vi taler om træbyggeri, skal vi stadig lave huse, der kan holde til at stå ude om natten. Det vil sige, at de bærende konstruktioner er i træ, og så kan man selv vælge, om man vil beklæde det med skifer, teglspån eller fx en termobehandlet trætype, der kan holde til vind og vejr, siger Stig Hessellund, projektleder i Realdania.

Hvis der skal bygges fleretagersboliger – og særligt dem højere end fire etager – er der nogle eksperimenter på vej. I Aarhus skal der bygges 89 almene boliger i fem etagers højde med træ i den bærende konstruktion og genbrug af loftplader fra den gamle folkeregisterbygning på facaden, ligesom Realdania By & Byg er ved at udvikle et mini-CO2-etagehus, hvor træ skal bruges så meget som overhovedet muligt i konstruktionen af de fem etager.

Det er ikke, fordi vi aldrig mere skal bygge i beton.

– Det handler ikke om, at vi ikke skal bruge andre byggematerialer. Tværtimod skal vi blive ved med at have fokus på dem, så vi kan udvikle dem til at blive mere bæredygtige. Men det handler om at få gjort træ til et fuldgyldigt alternativ, forklarer Stig Hessellund fra Realdania, der er klar til at indsamle erfaringer fra større træbyggeri.