Hvor benyttes træ i din bolig?

Træ kan bruges som byggemateriale både indendørs og udendørs. Træ kan både vælges på grund af nogle af dets egenskaber, som fx vægt og bøjelighed, mens det i andre tilfælde vælges af æstetiske årsager. På en terrasse benyttes ofte træ, fordi det er rart at gå på. 

Derudover er træ nemmere for mange at arbejde med, fx til havens småbygninger, selvom man ikke har en uddannelse i at bygge med det. Træ kan forholdsvist nemt bearbejdes og tilpasses sammenlignet med mursten, og det er derfor en mere krævende opgave at mure et skur end at bygge det i træ. 

Byggestil og valg af træsorter varierer, men i Danmark er langt de mest benyttede træarter nåletræ som lærk, gran og fyr. Mere end 90 procent af det træ, vi anvender, er nåletræ hovedsageligt af nordisk oprindelse. 

Træ er et bæredygtigt byggemateriale, og erstatter det fx beton i bærende konstruktioner, kan det mindske klimaaftrykket betragteligt.

Træsorter og deres anvendelse

Typiske danske træsorter: Fyr, gran, lærk, bøg, eg, ask, birk, kirsebær og valnød. 

Fyr, gran og lærk anvendes typisk til byggeri som konstruktion og bjælker. 

Bøg, eg og ask bruges primært til gulve og møbler. 

Birk, kirsebær og valnød anvendes hovedsageligt til møbelproduktion. 

Eksotiske træsorter: 

De mest anvendte er ipé, jatoba, cumaru, merbau, teak, ibenholt, palisander, bangkirai, thuja/cedertræ og robinie/uægte akacie. 

De benyttes primært til terrassebræder og beklædning og til havnebygning. 

Forskellige træsorters anvendelse

Træ kan benyttes mange steder i boligen, lige fra hele huse bygget af træ til boliger kun med træ på synlige overflader indendørs, facader eller småbygninger i haven. 

  • Træ i den bærende konstruktion
    Træ kan benyttes i den bærende konstruktion i form af stolper, spær og bjælker.
  • Træ indendørs
    Træ kan benyttes indendørs i form af gulvbrædder, døre, paneler, profilbrædder som indvendig loftsbeklædning, skabe, bordplader og diverse møbler. 
  • Træ på facader
    Træ kan benyttes på husets eller bygningens facade, ligesom taget i særlige tilfælde kan være træ i form af træspån. Derudover er udhæng og gavl ofte er beklædt med træ, ligesom vinduerne kan være lavet af træ.  
  • Småbygninger udendørs
    Træ kan benyttes til havens småbygninger som skur, carport eller garage, legehus osv. Derudover anvendes det ofte til terrasser, hegn og fx havemøbler. 

Det mest almindelige er, at tagkonstruktionen er opbygget i træ, udhæng og gavltrekanter er beklædt med træ samt vinduer, gulve og evt. køkkener og køkkenbordplader er i træ. På sommerhuse bruges træ ofte på facaden. 

Forskellige træsorter har forskellige egenskaber, når det gælder slidstyrke, udseende og fugt. Derfor kan det også være forskelligt, hvilken træsort der er mest oplagt at vælge.

Kilde: Træhåndbogen, Villy E. Risør, 2. udgave, 2006, Træ 69, træarter, 2014 m.fl.

Anvendelse

Nordiske træsorter

Eksotiske træsorter

Konstruktionstræ

Gran, fyr, lærk

Oregon-pine, redwood, pitch pine

Beklædningstræ udvendigt

Gran, fyr (evt. imprægneret/varmebehandlet) eller lærk

Sibirisk og europæisk lærk, amerikansk cedertræ, redwood, tuja, pitch pine

Andet træ indvendigt

Fyr, gran

 

Gulvbrædder

Fyr, bøg, eg, ask

 

Stolper i jord

Eg, ask

 

Terrasser

Imprægneret fyr, lærk, varmebehandlet træ

Ipé, jatoba, merbau, sibirsk lærk

Gran og fyr

Gran og fyr er velkendte træsorter. 

De er ikke specielt egnede til udendørs byggeri, medmindre de bliver behandlet. Træet kan stå ude i ca. 25 år, men hvis det har jordkontakt eller står i jorden og ikke er behandlet, vil holdbarheden blive reduceret væsentligt. 

Gran og fyr bruges i stor udstrækning som byggemateriale til bjælker, søjler, lægter og beklædningsbrædder – kort sagt alle steder, hvor der benyttes træ i byggeriet, og hvor slidstyrke ikke er afgørende. Dørtrin udføres derfor ofte af eg. 

Derudover kan særligt fyr anvendes som gulvbrædder, især hvis man ønsker ubehandlede gulve. 

Lærk

Lærk – og især sibirsk lærk er meget anvendt i Danmark til udendørs byggeprojekter som facadebeklædning på parcelhuset, til legepladser, terrassebrædder og skure. Træet har et højt indhold af harpiks, som gør det mere modstandsdygtigt over for råd. 

Sibirsk lærk er særligt langsomt voksende, hvad der kan ses på de tætte årringe. Denne type lærk kan holde helt op til 12 år i jorden, mens en lærk af dårligere kvalitet som fx hurtigvoksende hybridlærk fra Norden kun vil kunne være nedgravet i jorden omkring fire år, inden det bliver nedbrudt. 

Bøg, eg og ask

Ask og bøg er ikke velegnet som udendørs materiale. Selvom det er hårde og stærke træsorter, bliver de let angrebet af svamp og insekter og holder kun fire år i jorden. Eg benyttes også sjældent til udendørs byggeri. Det benyttes dog til nedgravede stolper til hegn.

Bøg, eg og ask bruges primært til gulve og møbler. Særligt hvis der er et stort slid på gulvet, kan disse hårde træsorter være at foretrække frem for nåletræ, da de alle tre er ganske modstandsdygtige over for slid.  

For lægmand kan det ofte være vanskeligt at skelne mellem disse træsorter, hvis de benyttes som gulve med hvidskuret overflade. Tidligere var det ganske udbredt med bøgeparketgulve. Bøg er oftest det billigste af disse tre og derfor mest udbredt. Valget af træsort er ofte et æstetisk og økonomisk valg.

Birk, kirsebær og valnød

Disse træsorter anvendes hovedsageligt til møbelproduktion. 

Birk er den blødeste og lyseste træsort, selv efter lakering, hvor man ofte ikke kan se årringe og struktur. 

Kirsebær og valnød har langt mere spil i overfladen, og man kan tydeligt se strukturen. De bliver især efter lakering og oliering meget mørke.

Thuja/cedertræ

Træsorten Western Red Cedar bliver på dansk kaldt thuja eller cedertræ. Den indeholder store mængder af stoffet fenol, som gør den modstandsdygtig over for råd og svamp. Den kan derfor holde helt op til ca. 15 år i jorden uden yderligere behandling. 

Thuja er mest kendt som hæk- og havebeplantning. Thuja/cedertræ var tidligere ikke så almindeligt brugt i Danmark, men i takt med efterspørgslen efter at undgå kemi i træet stiger, vinder tuja frem som facadebeklædning i forskellige former. Træet er ikke stærkt og er derfor ikke anvendeligt som konstruktionstræ.

Eg

Egetræ er en gammel træsort, der er kendt som et yderst holdbart supplement til nogle af de blødere træsorter. Det er væsentligt dyrere, men holder til gengæld i rigtig mange år. 

Egetræ kan også anvendes udendørs. Det er meget modstandsdygtigt over for angreb fra svampe og insekter. Det holder ofte bedre end trykimprægneret træ i jorden, helt op til 25 år. 

Eg er hårdt at bearbejde i tørret form. Hvis det skal bruges i jorden som pæle, er det dog vigtigt, at det er helt tørt først, da det ellers rådner relativt hurtigt. 

Indendørs bruges eg til gulve og møbler. 

Teak og jatoba

Teaktræ er særdeles godt udendørs og kan tåle at stå ubehandlet 20-25 år. Det er usædvanligt flot, hvis det olieres år efter år, men en af teaktræets egenskaber er netop, at det kan holde i mange år uden behandling, hvor det får en meget fin lysegrå farve efter et stykke tid. Den primære grund til at fravælge teaktræ er uden tvivl prisen, som er meget høj. 

Teak benyttes også til møbler, selvom det ikke er på mode lige nu.

Jatoba er fra Central- og Sydamerika og Vestindien og er en mørk træsort som teak med stort set samme genskaber. Den patinerer ikke lige så smukt som ubehandlet træ. Jatoba benyttes ofte som erstatning for ipé, som er noget dyrere og er mørkere, tungere og hårdere. Begge disse benyttes som terrassebrædder og til hegn dog ikke som stolper da den ikke tåler jordkontakt. Holdbarheden er som flere af disse træsorter ubehandlet udendørs 20 til 25 år. Jatoba benyttes også til trapper og gulvbelægning indendørs.

Robinie/akacie

Robinie eller Akacie er en nyere træsort, som egner sig rigtig godt til at stå ude. Ligesom eg og teak kan det stå ubehandlet, og det får med tiden et patineret, gråt udseende. Robinie kan tåle at stå ubehandlet udendørs i 20-25 år. Det kan også graves ned i jorden og holde i omkring 15-20 år. 

Robinie er stærkere end eg. Det benyttes til tømmer hegnspæle, kar, fade, nagler, dyvler og som møbeltræ. 

Cumaru, merbau, ibenholt, palisander, bangkirai

Disse eksotiske træsorter bliver som regel benyttet fx til konstruktionstræ de steder, hvor de dyrkes, men indimellem dukker de op hos danske trælasthandler. 

Cumaru de ceara og merbau kan både bruges til møbler og bygningstræ. 
Ibenholt meget hårdt (metalhårdt) træ, som ikke flyder i vand, og det kan blandt andet bruges til dørgreb. Palisander var tidligere en meget eftertragtet træsort til møbler eller finer m.m. 

Bankirai er meget slidstærkt, varigt og tungt. Det er blandt andet velegnet til terrassebrædder, men bruges også som skibstræ. 

Træsorter kan blandt andet inddeles efter, hvor imprægnerbare de er. Lavest scorer bøg, birk og cumaru, mens både fyr, gran, lærk, eg, teak, bangkirai og robinie har en høj imprægnerbarhed både for brand, råd og svamp. 

Plader af træ

Træ benyttes også til at fabrikere forskellige plader. Enten med ret store fibre af træ som OSB-plader eller spånplader, men også af meget fine fibre som MDF og selotexplader. Sidstnævnte produceres nu kun i meget begrænset omfang. Endelig er der krydsfiner, som produceres i mange forskellige varianter og tykkelser og til mange forskellige formål.

Alle disse plader kan forarbejdes med de samme maskiner og værktøjer, der benyttes til almindeligt træ.

Spånplader og OSB-plader

Spånplader og OSB-plader er begge opbygget af spåner blandet med lim og presset til plader. Den store forskel på spånplader og OSB-plader er størrelsen på de spåner, de er produceret af. 

OSB-pladerne har de største spåner, som tillige er meget synlige i overfladen, og som godt kan benyttes som en færdig overflade med den mere grove struktur. 

Spånpladerne er med de mindste spåner og har en helt glat overflade, hvor det er svært at se de enkelte spåner. 

Begge plader benyttes i byggeriet og tillige i møbelindustrien. OSB-pladerne er et lidt nyere produkt end de almindelige spånplader. OSB-pladerne benyttes ofte i stedet for krydsfiner, fordi de har nogen af de samme egenskaber, men er billigere, blandt andet fordi det træ, der anvendes, ofte er overskuds- eller resttræ fra anden produktion. 

MDF og masonit

MDF-plader er kun til indendørs brug. Hvis de bliver udsat for fugt, svulmer de op. Det samme gælder i nogen grad for masonitplader. Begge er lavet af meget findelt træ limet sammen til de færdige plader. 

Masonit er ofte glat på den ene side og med et mønster på bagsiden. Almindelige MDF-plader er helt glat på begge sider. MDF benyttes til møbler, vindueskarme og alle slags pladebeklædninger i møbler. 

Der findes både MDF-plader og masonit, der i et vist omfang tåler fugt. Det er fx muligt at lave et fast undertag, hvor man benytter sig netop af masonitplader, der derfor er gjort vandfaste.

Krydsfiner 

Krydsfiner er en sammenlimning af tyndere plader af træ, hvor retningen på træ og træfibrene skifter 90 grader. Derved opnås er ensartet styrke og bæreevne i begge retninger, hvis lagene er lige tykke, og der er samme antal lag i begge retninger. 

Krydsfiner benyttes til rigtigt mange formål og kommer derfor i meget forskellige varianter fra støbeplader, 

lastbil eller varebils bunde til klædningen og dæk på en båd.
Ved at variere tykkelsen og retningen på lagene kan egenskaberne ændres ligesom man ved at benytte en særlig type finer på det yderste lag kan få særlige dekorative egenskaber frem.
Generelt er disse pladers tæthed og tyngde (densiteten) noget større ren træ i almindelighed på grund af limindholdet.

Cross Laminated Timber / krydslamineret tømmer

CLT vinder frem visse steder i byggeriet, fordi det kan erstatte mindre bæredygtige materialer som beton og stål og dermed mindske klimabelastningen fra nybyggeri af særligt etageejendomme. Både ved produktion og transport af CLT bliver der sparet CO2-udligning sammenlignet med brugen af beton. 

Der findes også huse, hvor både gulve, vægge og lofter er massive træelementer og dermed spares en større mængde CO2, og samtidig sikres et godt indeklima, fordi træ har evnen til at optage og afgive fugt og dermed udjævne fugtniveauet i indeklimaet.  

I dag laves krydslimede massivelementer med tre, fem eller syv lag i en tykkelse på op til 32 cm og med mål, der ellers svarer til de betonelementer, der normalt stables oven på hinanden i et etagebyggeri. Nye CLT-produkter er under udvikling, blandt andet hvor både løvtræ og nåletræ udnyttes. 

Elementer af CLT fås, så de kan stå som færdige synlige overflader indendørs, altså både som gulv, lofte og vægge. Akustisk er der også fordele, da råtræ ikke reflekterer lyden på samme måde som beton. 

Træelementer skal beskyttes mod vejrliget, ligesom de trods træets naturligt isolerende effekt ikke helt lever op til isoleringskravene i BR18. Derfor skal de isoleres og beklædes med fx udvendig træbeklædning, mens andre materialer også kan benyttes på facaden. 

Behandlet træ

Der findes forskellige behandlinger, der fx kan give træet en længere levetid, hvis det skal anvendes udendørs.

Trykimprægneret træ

Ofte forbinder vi trykimprægneret træ med det let grønlige fyrre- eller grantræ, som vi ofte anvender til terrassebrædder, hegn og andre steder, hvor vi vil bruge træ, der ikke nødvendigvis skal overfladebehandles. Træet er derfor imprægneret med en række giftstoffer som kobber-, bor- og tillige kromforbindelser, som reducerer angreb af svamp, råd og insekter. 

Disse miljøgifte betyder, at du ved aflevering af trykimprægneret træ på genbrugspladsen er henvist til en særlig container. 

Der er rigtig mange steder, hvor det ikke længere er lovligt at anvende trykimprægneret træ, fx langs vandløb og ved søer, hvor du mange steder ikke må benytte trykimprægneret træ til bygning af bade- og bådebroer. I stedet skal der benyttes træ med naturligt indhold af olier og stoffer, der reducerer og forsinker nedbrydningen på samme måde som det trykkede træ, uden at det forurener omgivelserne.

Der findes tillige træ, der i lighed med det trykimprægnerede træ er imprægneret, så det ikke kan brænde, eller så det i det mindste hæmmer en brand. I takt med at der bygges mere i træ, bliver det vigtigt, at der er mulighed for at få træ, der ikke befordrer branden. Det gælder fx ved opførsel af etagebyggeri højere end fire etager i træ, hvor der er særlig fokus på sikkerheden ved brand. 

Hvis facaden beklædes med træ, må det imprægnerede træ ikke miste sin brandmodstandsevne over tid. 

Varmebehandlet træ

Varmebehandlet træ kendes også som heatwood eller thermowood.

Træet er varmebehandlet på en måde, der gør, at det får andre egenskaber og bliver væsentligt mere holdbart og formstabilt. Fyr og gran kan varmebehandles, men også andre nordiske træsorter egner sig. 

Træ består hovedsageligt af tre kemiske stoffer – lignin, cellulose og hemicellulose – hvor sidstnævnte optager mest fugt. Ved varmebehandling sker en nedbrydning og omdannelse især af hemicellulosen, hvilket gør træet mindre fugtabsorberende. Træet bliver derfor mere stabilt og mere modstandsdygtig over for svampeangreb. 

Varmebehandlingen medfører, at træet bliver mørkere. Det kan benyttes til facader, træbelægninger på terrasser, havemøbler, badeværelsesbeklædning som erstatning for trykimprægneret træ, der miljømæssigt er mere belastende. 

Varmebehandlet træ kan derimod ikke benyttes som konstruktionstræ, da det bliver mere sprødt og mister sin styrke og bøjelighed. 

Limtræsbjælker

Hvis du vil have et større spænd eller en mere synlig placering, kan træet lamineres som limtræ. Limtræ kan desuden formes som buer. 

Hvis det kræver større bæreevne, kan tungere træsorter som eg benyttes, men i dag vil man dog typisk benytte stål, medmindre det har et dekorativt formål at anvende eg som limtræ. Stål skal dog altid brandbeskyttes, da det hurtigt vil bøje under opvarmning, mens træ kan holde styrken i længere tid, inden det brænder igennem og kollapser. 

Limtræ egner sig bedst til indvendige konstruktioner, da det kun i mindre omfang tåler vejrets påvirkning. Parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne havde ofte udkragede limtræsfodremme i gavlen, som typisk blev nedbrudt af sol, vind og vand. 

Her køber du træ

Langt hovedparten af det træ, der anvendes til byggeri, købes gennem tømmerhandler eller byggemarkeder. De har dog typisk kun de træsorter, der benyttes til normal husbygning, terrasse og beklædning. 
Hvis du ønsker at købe et bræt i eg, bøg eller ask, er det de færreste tømmerhandler, der har det på lager – det skal bestilles hjem. Du kan også finde en specialleverandør. Det gælder også en stor del af de eksotiske træsorter. 

Du kan også købe træ på nettet, men vær opmærksom på, at der findes mange kvaliteter af træ. Prøv fx at sikre muligheden for at returnere det, hvis det ikke svarer til forventningerne. Alternativt må du specificere meget nøje, hvad du ønsker. 

Når du køber træ i trælasten, vil du typisk sikre dig, at brædderne er lige og uden for mange knaster, alt efter hvad du skal bruge det til. Det kan du også skrive dig ud af ved bestilling på nettet.

Træ i de bærende konstruktioner

Når træ skal bruges i de bærende konstruktioner, skal der bruges træ, som opfylder visse styrkeklasser. Træet bliver sorteret efter styrke ved blandt andet at vurdere knaster, vækstringe, bomkant, krumning, revner, veddet, blåsplint m.m. 

Styrkeklasserne er lavet for at få en øget og ensartet styrke, der benyttes ved de statiske beregninger til et byggeri. Det samme gælder visse lægter. Fælles for konstruktionstræ er, at det ikke er til for at blive set, men alene har til formål at bære eller stabilisere huset. 

De bærende konstruktioner er typisk af gran, fyr eller lærk, fordi disse træsorter er billige og tilgængelige, de er lette, og de er lette at bearbejde. Det gælder gulvbjælker, spær i taget og bærende stolper. Spærtræ er en særlig udgave af fyr eller gran, som overholder særlige styrkeklasser. Spærfabrikanter leverer de nødvendige beregninger til brug for dimensioneringen af dine spær. Det vil en ingeniør også kunne.
 
Hårdheden på træet inddeles i en skala også kaldet Janka-skalaen på. Gran, som er en relativ blød træsort, har fx en hårdhed på 270, eg har en hårdhed på 690, og ask har en hårdhed på 760, mens den eksotiske træsort palisander har en hårdhed på 955. 

Hårdheden er et udtryk for, hvor meget træet giver efter for et givent tryk. Hvis du går med stiletter på et fyrretræsgulv, vil der typisk komme fordybninger fra hælen. Det vil der ikke komme på et trægulv af ask eller eg. 

Hårdheden er forskellig, om du trykker på endetræet eller på siden af træet, som du typisk gør på et gulv. Stort set alle træarter er hårdere i endetræet end fra siden. 

Udvendig beklædning i træ

Beklæder du husets facade med træ, er det en god idé at vælge træ, der har større holdbarhed over for fugt, og som derudover kan modstå udtørring fra solen. 

Disse egenskaber kan forbedres ved brug af imprægnering og/eller maling. Du bør også følge principperne for konstruktive træbeskyttelse, hvor du sørger for at konstruere bygningen på en måde, så træet bliver beskyttet. Det kan fx ske ved at lave et udhæng, der beskytter en træfacade mod regn og sol, eller det kan være ved at skære lodrette brædder skråt for neden, så vandet løber af træet i stedet for at samle sig under en vandret afskæring nederst. 

Når træ bruges på en facade, kan det monteres på forskellige måder. 

  • 1 på 2-beklædning, hvor 2 brædder sidder inderst med mellemrum, hvorefter et bræt er monteret oven på de to brædder inderst, så det dækker mellemrummet. 
  • Klinkbeklædning, hvor brædderne ligger vandret med et overlap, så den nederste del af det øverste bræt ligger ud over den øverste del af det næste bræt osv. 
  • Fer og not, hvor brædderne sættes enten vandret eller lodret ind i hinanden med en kant på den ene side af brættet, der griber ind i en revne, der er fræset i det næste bræt osv. 

Hvis træet skal stå ubehandlet, benyttes nåletræ, gerne med et højt indhold af olie som fx sibirsk lærk, eller lignende. 

Trægulve

Når du vælger træ indendørs, er slidstyrke eller udseende som regel afgørende for valget. 

Gulvbrædder vælges efter udseende og hårdhed. Hvis du ønsker et hvidskuret gulv og i øvrigt ikke et behandlet gulv, vil du typisk vælge lærk, gran eller fyr. 

Hvis trægulvet skal behandles med fx lak, eller er der et stort slid på gulvet, kan det være en god idé at vælge en hårdere træsort som eg, ask, bøg eller en mere eksotisk træsort. 

Træ som bæredygtigt byggemateriale

Træ er et bæredygtigt byggemateriale sammenlignet med fx beton og stål. Det skyldes, at træ lagrer CO2, og derudover udledes mindre CO2 også, når træ bearbejdes til byggemateriale sammenlignet med produktionen af beton. 

Beskytter og vedligeholder du desuden dit træ ordentligt, sikrer du en lang levetid.

LCA

LCA er en forkortelse for Life Cycle Assessment eller Livscyklusvurderinger. Det er beregninger af et materiales belastning af miljøet gennem hele dets livscyklus, altså lige fra udvinding af råmateriale og produktion samt bearbejdning til brug, vedligeholdelse, reparation samt bortskaffelse, når det ikke skal bruges længere. 
 

Særligt ved at bruge træ i de bærende konstruktioner, kan der spares mange tons CO2, hvis det erstatter beton. På en gennemsnitsbolig bruges der 50 m3, hvilket svarer til en reduktion på 100 tons CO2 i forhold til brugen af beton. 

Du kan dog godt bygge en bolig med træ i den bærende konstruktion, hvor der er truffet nogle andre materialevalg, som medfører, at boligen vil have et højt klimaaftryk, hvilket beregninger af byggeriets livscyklus, nemlig en LCA, vil afsløre. 

Af hensyn til brandsikkerheden kræver det dog en særlig brandstrategi, hvis der skal bruges træ i de bærende konstruktioner på etagebyggerier højere end fire etager.

Certificeringer af træ

De to mest kendte certificeringer af træ er PEFC og FSC. Ved at købe certificeret træ, sikrer du, at træet er lovligt fældet, bæredygtigt og at brugen af træ som byggemateriale ikke er med til at udrydde skove. 

Danmark er et af de første lande i Europa, hvor statens køb af træ til byggeri, møbler m.m. skal være bæredygtigt. Hvis certificeringerne skal have en effekt, kræver det, at flere forbrugere og virksomheder efterspørger bæredygtigt træ. 

Kig efter certificeret træ, når du køber træ i trælasten, eller når du køber nyt køkken eller havemøbler. Spørg ind til, om træet er certificeret, hvis du handler gennem en virksomhed, der har fået træet fra en leverandør.

Træ svinder

Træ svinder ved tørring fra frisk til møbeltørt træ. Gran og fyr svinder fx ca. 12 procent i volumen under denne proces. Dertil kommer, at hvis den omkringliggende luftfugtighed ændrer sig, vil træet tilpasse sig. 

Det betyder, at hvis du lægger et trægulv, hvor luft og træ er relativt fugtigt, vil der efter nogen tid – typisk i løbet af vinteren – komme revner mellem gulvbrædderne, fordi træet nu er helt tørt. Næste sommer vil gulvbrædderne igen være tæt samlede, fordi luftigheden igen er steget. 

Omvendt skal du heller ikke lægge gulvet, mens det er meget tørt i luften, fx om vinteren. Banker du gulvbrædderne helt sammen og skærer dem til, så de lige nøjagtig passer til rummet uden at efterlade et vist spillerum hele vejen rundt, kan du få problemer, når det bliver fugtigere i vejret igen. Så kan gulve løfte sig i midten og stå op i en bue, fordi det er i spænd mellem væggene. Disse kræfter er ret store og kan skubbe til væggene i særlige tilfælde. 

Gulvfabrikanter anbefaler derfor, at gulvbrædder ligger nogle dage i det miljø, hvor de skal lægges, så brædderne har det rigtige fugtniveau. Det er også klogt at følge anbefalingen om fx 5 mm luft rundt langs væggene, hvis det står i lægningsanvisningen. 

Det samme gælder, hvis du bruger profilbrædder som loftsbeklædning. Træ udvider sig mest i bredden, men også i længden ved øget fugtindhold.