Konstruktiv træbeskyttelse

Vand skal ledes væk fra træværket. Der må ikke være "vandfælder", hvor vand opsamles i stedet for at løbe væk. Der kan f.eks. opstå vandfælder, hvis der er forkert eller manglende fald på bundrammen i et vindue, eller hvis der er revner i træet. 

Vedvarende opfugtning af træet kan også skyldes, at træværket rører jorden eller planter. Udendørs træbeklædning skal have en afstand på 20-30 cm til  terræn hvis der ligger fliser, jord under beklædningen, for at undgå sprøjt af regn og jord. Hvis der ligger  runde søsten i en bredde af 40 cm. og dybde på 20 cm, under træbeklædningen, kan afstanden reduceres  til ca. 10 - 15 cm.

• Begræns påvirkning fra vand.
• Beskyt samlinger og særligt udsatte konstruktioner.
• Beskyt den samlede konstruktion.

Beskyt samlinger og særligt udsatte konstruktioner

Samlinger på/i en facade kan dækkes af ved at sætte vandbrædder ind (drypnæser), der beskytter træværket. På nogle facadebeklædninger sættes også lodrette dækbrædder ), som beskytter endetræet i samlingerne. Der kommer ofte svampeangreb i endetræ som følge af fugtpåvirkning, og det kan sprede sig til resten af trækonstruktionen. 

Bjælkeender og remme, der ligger mellem ydervæggen og tagkonstruktionen, rager typisk ud forbi gavlen og ligger dermed blottet og udsat for regn, sol og vind. Denne type konstruktion bør undgås. 

Endetræ, især det, der er tæt på jorden, skal beskyttes ekstra godt. Endetræ er det sted, hvor brættet eller bjælken er skåret af (et bræt har altså to steder med endetræ). Endetræ optager og afgiver fugt op til 50 gange hurtigere end sidetræ. Det er derfor udsat for både kraftig udtørring og opfugtning, hvis det vender, så vejret kan påvirke det direkte, med det resultat, at det revner og flækker. 

Beskyt den samlede konstruktion

Overdækning og udhæng bør konstrueres, så de beskytter både vinduer, døre og udvendig træbeklædning mod regn og kraftig sol. Udvendigt træværk skal så vidt muligt monteres lodret, så vandet kan løbe ud af eventuelle ridser og revner. 

Monteres træet vandret, er der risiko for, at vandet ikke løber ud igen, og der kan opstå råd og svampeangreb.

Et stort tagudhæng på et hus med facade af træ kan f.eks. forhindre regn i at ramme facaden, som dermed står så tørt som muligt. 

Hvornår kan du bruge konstruktiv træbeskyttelse?

Hvis du skal bygge et nyt hus eller en tilbygning, er det en god idé at have konstruktiv træbeskyttelse i tankerne, når huset skal tegnes. Så kan der tages højde for, at de dele af huset, der er af træ, beskyttes bedst muligt og dermed får en længere holdbarhed. 

Hvis du bygger et træhus, er det især vigtigt, at alle detaljer i projektet bliver nøje gennemarbejdet, og at der bliver anvendt konstruktiv træbeskyttelse.

Konstruktiv træbeskyttelse kan indebære store krav til konstruktionen, og det kan derfor være svært at foretage de helt store konstruktive tiltag, når først huset er bygget. 

Men du kan sagtens benytte dig af konstruktiv træbeskyttelse i forbindelse med mindre udendørs byggeprojekter af træ som et hegn eller en udestue. 

I ethvert byggeri er der en række hensyn at afveje. Ofte vejer f.eks. arkitektoniske hensyn tungere end konstruktiv træbeskyttelse. Hvis et hus ikke bygges med konstruktiv træbeskyttelse i tankerne, stiller det større krav til de anvendte materialer for at sikre træet en lang levetid. 

Koster konstruktiv træbeskyttelse ekstra?

Nej, det koster ikke ekstra at anvende principperne for konstruktiv træbeskyttelse. Det handler i højere grad om at ændre vaner. Derfor er det en god idé at sætte sig lidt ind i konstruktiv træbeskyttelse, inden der tegnes på den nye udestue 

Det koster selvfølgelig ekstra, hvis eksisterende konstruktioner skal udskiftes, fordi de ikke yder konstruktiv træbeskyttelse. Men følger du principperne for konstruktiv træbeskyttelse, holder træværket på dit hus længere.

Hvad skal du altid tænke på, når du bygger med træ?

Det er ikke altid muligt at lave konstruktiv træbeskyttelse. Men følger du disse hovedregler, når du bygger med træ udendørs, beskyttes træet mest muligt:

• Vand skal ledes væk fra konstruktionen.
• Opadvendte flader skal være skrå, så vandet kan løbe af.
• Vandfælder i konstruktionen skal undgås.
• Frie endeflader (endetræ) skal afdækkes og/eller forsegles, så de ikke kan suge vand.
• Brædders og plankers marvside skal vende opad/udad, da kernetræet er stærkere og dermed mere modstandsdygtigt over for råd, svamp m.m.
• Undgå at skrue ned igennem den opadvendte flade på et bræt - skru det fast nedefra. Hvis f.eks. et plankeværk har et dækbræt i toppen (et bræt på tværs øverst), skal det ikke skrues fast oppefra, da vand og fugt hurtigere vil trænge ned i brættet og dermed skabe råd og svamp.
• Undgå, at træet knuses (ødelægges) i overfladen, hvor to brædder mødes eller samles. Hvis en facade af træ monteres, så brædderne sidder for tæt/stramt, kan træets overflade knuses/ødelægges, og det forringer træets kvalitet.
• Der må ikke kunne samle sig snavs mellem elementerne i en konstruktion. Indholdet i snavs kan medvirke til, at træet bliver angrebet af svampe m.m.
• Facadebeklædning af træ bør altid have et ventileret hulrum på bagsiden af beklædningen, Luften er dermed med til at tørre brædderne på bagsiden. Hulrummets størrelse variere efter beklædningstype.
• I en facade af lodret monterede brædder kan man sætte et vandbræt (en drypnæse) ind der, hvor brædderne sættes sammen i forlængelse af hinanden (også kaldet stødsamlinger). Normalt monteres et vandbræt (en drypnæse) midt på facaden, i ca. 2 meters højde. Dermed undgår man en mulig fugtfælde. (se billede længere oppe i artiklen)
• Lodrette beklædningsbrædder skal i bunden skæres i (smig) i en hældning på 1:5 så vand afledes.  
• Træets marvside skal altid vende udad (mod påvirkningen fra vejret). Marvsiden svinder mindst og får sjældent revner. Der er desuden mest af det holdbare kerneved på marvsiden.
• Endetræ bør jævnligt behandles med et træbeskyttelsesmiddel. Endetræet kan forsegles ved at smøre PVA-lim (til udendørs brug) på eller male det. Lak kan ikke anbefales, da det ikke kan følge med træet, når det arbejder.