Skal et træhus vedligeholdes?

Alt udendørs træ skal behandles og løbende vedligeholdes, for at træets egenskaber og udseende, over tid, ikke forringes og dermed nedbrydes.

Hvis udvendigt træ ikke behandles, nedbryder solens stråler cellerne i træet, og med påvirkningen fra regn og fugt vil træet hurtigt ændre udseende. Desuden er der risiko for, at træet bliver angrebet af råd og svamp.

Alle træsorter bør behandles og vedligeholdes. Det gælder også træsorter som teak, mahogni, cedertræ, lærk og tuja, som ellers ofte omtales som træsorter, der ikke behøver overfladebehandling - men det gør de, hvis de skal holde i længden.

Det er rigtigt, at nogle træsorter kan holde længere end andre uden at blive behandlet og vedligeholdt. Det skyldes et stort olieindhold i træets ved. Men det ændrer ikke på, at er der anvendt træ i nogle former for beklædning eller konstruktioner udendørs, så skal de behandles på den ene eller anden måde.

Der findes metoder til at bygge og konstruere et hus, så træet bliver bygget ind på en fornuftig måde, der skåner dem mest muligt for vejr og vind. Det kaldes "konstruktiv træbeskyttelse". 

Hvilke dele af et træhus skal vedligeholdes?

Som udgangspunkt skal alle overflader, konstruktioner og sammenbygninger i et træhus vedligeholdes, dvs.:

  • Alle facadebeklædninger.
  • Alle inddækninger af vinduer, døre, kviste og indgangspartier.
  • Alle vindskeder, sternbrædder, dækbrædder og udhængslister.
  • Alle fritliggende spærender, remme og skalke ovenpå spæret.

Facadebeklædning

Når et hus har facadebeklædning af træ, skal denne løbende vedligeholdes. Det er især vigtigt - forår og efterår - at se på, hvordan træet på facaden ser ud. Er der synlige tegn på nedbrydning (f.eks. råd, flækkede brædder), skal der omgående tages affære. Alt efter hvor slem skaden er, skal beklædningen enten skiftes eller overfladebehandles.

Man kan også skifte dele af det beskadigede træ, så der kun skiftes det der er nedbrudt eller på vej til det.

Under normale forhold bør en træfacade behandles hvert femte til 10 år for at opnå tilstrækkelig beskyttelse mod vind og vejr. Alt efter hvilken facadebehandling der anvendes. Det er ikke kun regn og kulde, der ødelægger træet. Solen og dens uv-stråler har også en ødelæggende effekt. Derfor skal træfacaden altid males, tjærebehandles eller oliebehandles. Nogle nyere facademalinger lover genbehandling først efter det 15 år.

Inddækninger af vinduer, døre, kviste og indgangspartier

Inddækninger af træ omkring f.eks. vinduer, døre eller indgangspartier skal også vedligeholdes løbende. Som udgangspunkt bør de efterbehandles hvert femte til syvende år. Nye vinduer holder ofte 10 år inden de skal genbehandles.

Det kan være nødvendigt at behandle særligt udsatte steder oftere, dvs. omkring hvert eller hvert andet år. Særligt udsatte steder kan være:

  • Vandnæser og sålbænke. Typisk under vinduet. Bør behandles hvert andet år.
  • Vandbrædder og regnbrædder. Det er f.eks. et bræt over vinduer eller et vandret bræt i facadebeklædning. Bør behandles hvert andet år.

Men også beliggenheden af boligen kan kræve oftere vedligeholdelse. Fx på en facade af sommerhuset ved Vesterhavet, der vender ud mod vest, hvor både sol, regn og vind er hårde ved træet.

Vedligeholdelse af vindskeder, sternbrædder, dækbrædder og udhængslister

Vindskeder, sternbrædder og dækbrædder er dele, der er særligt udsatte. De bliver meget påvirket af vand og sol. Derfor bør de efterses mindst en gang om året og i nogle tilfælde også efterbehandles en gang om året.

Udhængslisterne sidder oppe under udhænget, dvs. den del af taget, der rager ud forbi ydervæggen. Udhængslisterne er så godt beskyttet mod vejret, at det kun er nødvendigt at behandle dem hvert tiende  eller hvert femtende år. Men for god ordens skyld bør de ses efter cirka en gang hvert andet år.

Fritliggende spær-ender, remme og skalke

Spær ender, remme og skalke er ofte beskyttet af taget og er derfor ikke særligt udsatte. Skalke er fritliggende spær med udskæringer, der især ses på huse med stråtag og ældre huse. Det vil i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt at efterbehandle dem hvert femte år.

Især ældre parcelhuse kan have remme, der går længere ud end gavlen og udhænget, og som derfor er særligt udsatte for sol og vand. Disse bør behandles en gang om året, alternativt forsyne dem med en zinkafdækning over.

Overvejer du at købe et træhus, er det vigtigt at være opmærksom på, at du skal bruge en del flere timer på vedligeholdelse end ved f.eks. et murstenshus. Fordelen ved træhuse er imidlertid, at du selv vil være i stand til foretage vedligeholdelsen. At reparere en revnet murstensfacade eller hvor fugerne skal fuges om er en opgave for fagfolk.

Træhus - grunding, overfladebehandling, træolier og maling

For at forlænge et træhus levetid vedligeholdes og behandles det normalt med:

  • Grundingsmidler
  • Overfladebehandling
  • Træolier
  • Maling
  • Andre materialer og gamle teknikker

Grundingsmidler

Grundingsmidler kaldes også for grundere eller porefyldere. Det er den første behandling, som træet får, efter det er blevet sat op.

Grundingsmidler trænger ind i træets yderste porer og "fylder dem ud", så der ikke kommer lufthuller mellem træet og malingen. På den måde skabes der en god bund for den efterfølgende maling. De fleste grundingsmidler til udvendigt træværk indeholder fungicider, dvs. svampedræbende midler.

Det vil normalt ikke være nødvendigt at grunde træværket igen, medmindre hele facaden slibes ned, fordi du vil give den anden farve. I det tilfælde bør træværket grundes, inden den afsluttende maling kommer på.

Overfladebehandling

Overfladebehandling foretages med træbeskyttelse, der enten er farveløs (gennemsigtig), halv- eller heldækkende. Disse betegnelser viser, hvor meget solens stråler kan trænge igennem. Træbeskyttelsesmidler beskytter træet kemisk mod nedbrydelse, der skyldes regn og sol. I de fleste produkter er der tilsat fungicider, dvs. svampedræbende midler, som skal modvirke svampevækst i træet.

Overfladebehandling med træbeskyttelsesmiddel bør foretages minimum en gang hvert andet år. Men hold øje med træværket og se efter, om det trænger. Løsthængende materiale skal renses af, så der er fast grund at male på.

Træolier

Der findes forskellige former for træolie, som typisk sælges under navne, der angiver deres brug, f.eks. træolie til terrasse, til facade osv. En anden type er linolie, som består af meget små molekyler, der kan trænge godt og langt ind i træets kerne.

Træolie er svagt eller slet ikke farvepigmenteret. Jo mere farvepigment der er i olien, jo bedre beskytter den mod solens uv-stråling. Jo mindre farvepigment der er i olien, jo oftere skal det behandlede træ vedligeholdes. Bruger du en helt transparent træolie, bør du vedligeholde cirka hver sjette måned.

Generelt om træolien kan man sige, at den giver træværket en klar gennemsigtig overflade, men ikke specielt holdbar overflade. Den er ikke særlig holdbar over for vejrets påvirkning. Overfladen bliver mere smudsafvisende, og nedsætter træets fugtoptagelse en smule og udsætter, at træet bliver gråt (vejrgråning).

Pas dog på med linolie og visse træsorter (f.eks. cedertræ), hvor olien er direkte næring til f.eks. skimmelsvamp. Dette kan undgås, hvis olien er tilsat fungicider.

Vær dog opmærksom på, at en træolie behandling ikke beskytter træet mod solens udtørring, hvorfor der især på sydsiden af huset vil ske en udtørring. Det betyder, at træet svinder på ydersiden, hvorfor det får en bølget overflade, som ikke længere er så tæt og pæn som den var oprindeligt.

Maling

Maling bruges også til at vedligeholde træværk, men i nogle sammenhænge også for at understrege detaljer på et hus. Maling lukker solens skadende stråler ude. Den er ofte diffusionsåben, så den fugt, der er i træet, kan fordampe ud.

De fleste malede overflader bør vedligeholdes minimum hvert femte til 7 år. Husk at rense løse malingrester af, inden der males igen. Det er vigtigt, at der er et fast underlag for malingen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at male hvert tredje-fjerde år. Tjek træværket en gang om året. Maling er den behandling der holder længst.

Andre materialer og gamle teknikker

Center for Bygningsbevaring i Raadvad har mange gode publikationer om gamle teknikker og andre materialer, der er blevet brugt til at vedligeholde udvendigt træværk. Materialerne er f.eks. trætjære og linolie. Det største minus ved disse gamle teknikker er, at der i dag er meget få håndværkere, som kender disse metoder til at behandle træværk. Men selve teknikkerne fejler intet og kan sagtens bruges i nutidige bygninger. 

Vær dog opmærksom på, at disse materialer ofte ikke overholder de miljømæssige regler vi har i dag.

Hvad koster det at vedligeholde og male et træhus?

Kan du selv udføre de enkelte vedligeholdelsesopgaver, er det meget billigere, end hvis du skal hyre håndværkere, hver gang du har en vedligeholdelsesopgave.

At vedligeholde et træhus, hvor alle konstruktioner udenfor er udført af træ, på nær taget, vil 120 kvadratmeter normalt koste idet du tager en del af huset hvert år:

  • 2.000-15.000 kr. om året til bl.a. materialer og værktøj - hvis du selv kan lave det. Maling er efterhånden blevet meget dyrt.
  • Hvis du vælger at lade håndværkere udføre opgaven vil man dog normalt samle det så de udfører det hele og så hvert 5 til 7 år  
  • 20.000-30.000 kr. i snit om året til bl.a. materialer, værktøj og løn - hvis der skal hyres håndværkere til opgaven forudsat det udføres samlet.

Kan du få et træhus, der ikke kræver særlig vedligeholdelse?

Alle huse af træ skal behandles på en eller anden måde, nogle lidt mindre end andre.

Har huset en facade af trykimprægnerede brædder, vil de kunne holde noget længere uden behandling end ubehandlede brædder. Brædder af trykimprægneret træ bør dog behandles på et eller andet tidspunkt. Trykimprægneret træ skal stå i mindst et år, inden det overfladebehandles, så imprægneringsvæsken er "fordampet", og risikoen for saltudblomstringer er væk.

De senere års forskning har vist, at selv træsorter som cedertræ, der ellers går for at være meget vejrbestandigt, også løbende bør behandles og vedligeholdes.

Træprodukter som Superwood, som er Nordisk grantræ, der har gennemgået en kemisk imprægnering imod diverse svampe, skal også behandles umiddelbart efter, det er blevet sat op, for ikke at blive nedbrudt. 

Termowood et andet nyt produkt også med basis i bl.a. nordisk grantræ, er blevet varmebehandlet og dermed ligeledes har en meget længere levetid end normalt, men vil dog med tiden have behov for en behandling

Bør du få udført eller selv lave en vedligeholdelsesplan for dit træhus?

For de fleste huse gælder det, at det er en god idé at lave eller få lavet en vedligeholdelsesplan.

Træhuse kræver mere vedligeholdelse, og en vedligeholdelsesplan er derfor et godt redskab i arbejdet med at holde øje med husets tilstand og vedligeholde det. Planen kan hele tiden vise dig, hvornår og hvor huset er blevet vedligeholdt.

En vedligeholdelsesplan behøver ikke være en meget detaljeret plan over huset. Det kan sagtens være en simpel skitse eller tegning af huset på et A4-ark, hvor de konstruktioner, der skal vedligeholdes, er markeret. Ud over tegningen kan der vedlægges en side for hver enkelt konstruktion.

Vedligeholdelsesplan for et træhus

Her er et eksempel på, hvordan en vedligeholdelsesplan for et træhus kan se ud:

  • Oversigt. Skitse eller illustration af huset. Du kan også bruge de tegninger, der er på huset, som kan findes på weblageret i kommunen. Print en kopi og brug den i vedligeholdelsesmappen.
  • Facade. Tekst, kommentarer og foto om den løbende vedligeholdelse af facaden. Hvad bliver den behandlet med? På hvilken måde bliver det gjort? Notèr produkternes navn og ikke mindst farvekode.
  • Inddækninger. Tekst, kommentarer og foto om, hvilke inddækninger der er blevet vedligeholdt hvornår og hvordan. Noter produkternes navn.
  • Vindskeder, sternbrædder, dækbrædder og udhængslister. Tekst, kommentarer og foto om, hvad der bliver gjort hvornår, hvor og hvordan. Noter produkternes navn.
  • Spærender, remme og skalke. Tekst, kommentarer og foto om, hvad der bliver gjort hvornår, hvor og hvordan. Noter produkternes navn.

Hvis arbejdet bliver udført af håndværkere, så skriv deres navn og telefonnummer ned, så du kan få fat i dem igen.

En vedligeholdelsesplan er desuden et særdeles godt og brugbart dokument ved salg af huset. Med den kan du dokumentere husets løbende vedligeholdelse og planen for den, det er et rigtig godt salgsargument.