Et træhus bør altid behandles og vedligeholdes for at træet kan beholde sine egenskaber og sit udseende over tid. Foto: Heidi Lundsgaard
Hvorfor skal et træhus vedligeholdes?
Alt udendørs træ skal løbende vedligeholdes, for at træets egenskaber og udseende ikke nedbrydes over tid.
Hvis udvendigt træ ikke behandles, nedbryder solens stråler hurtigere cellerne i træet, og med påvirkningen fra regn og fugt vil træet dermed hurtigt ændre udseende. Desuden er der risiko for, at træet bliver angrebet af råd og svamp.
Alle træsorter bør derfor behandles og vedligeholdes, hvis de skal holde i længden. Det gælder også træsorter som teak, mahogni, cedertræ, lærk og thuja, som ellers ofte omtales som træsorter, der ikke behøver overfladebehandling.
Det er rigtigt, at nogle træsorter kan holde længere end andre uden at blive behandlet og vedligeholdt. Det skyldes et stort olieindhold i træets ved. Men det ændrer ikke på, at er der anvendt træ i nogle former for beklædning eller konstruktioner udendørs, bør de behandles på den ene eller anden måde.
Der findes metoder til at bygge og konstruere et hus, så træet bliver bygget ind på en fornuftig måde, der skåner det mest muligt for vejr og vind. Det kaldes "konstruktiv træbeskyttelse".
Hvilke dele af et træhus skal vedligeholdes?
Som udgangspunkt skal alle undendørs overflader, konstruktioner og sammenbygninger i et træhus vedligeholdes, dvs.:
- Alle facadebeklædninger.
- Alle inddækninger af vinduer, døre, kviste og indgangspartier.
- Alle vindskeder, sternbrædder, dækbrædder og udhængslister.
- Alle fritliggende spærender, remme og skalke ovenpå spæret.
Facadebeklædning
Når et hus har facadebeklædning af træ, skal denne løbende vedligeholdes. Det er især vigtigt om foråret og efteråret at se på, hvordan træet på facaden ser ud. Er der synlige tegn på nedbrydning (fx råd eller flækkede brædder), skal der omgående tages affære. Alt efter hvor slem skaden er, skal beklædningen enten skiftes eller overfladebehandles.
Man kan også skifte dele af det beskadigede træ, så der kun skiftes det, der er nedbrudt eller på vej til det.
Under normale forhold bør en træfacade behandles hvert femte til tiende år, alt efter hvilken facadebehandling der anvendes, for at opnå tilstrækkelig beskyttelse mod vind og vejr. Det er ikke kun regn og kulde, der ødelægger træet. Solen og dens uv-stråler har også en ødelæggende effekt. Derfor skal træfacaden altid males, tjærebehandles eller oliebehandles.
Inddækninger af vinduer, døre, kviste og indgangspartier
Inddækninger af træ omkring fx vinduer, døre eller indgangspartier skal også vedligeholdes løbende. Som udgangspunkt bør de efterbehandles hvert femte til syvende år. Nye vinduer holder ofte 10 år, inden de skal genbehandles.
Det kan være nødvendigt at behandle særligt udsatte steder oftere, dvs. omkring hvert eller hvert andet år. Særligt udsatte steder kan være:
- Vandnæser og sålbænke. Typisk under vinduet, der skåner facaden mod vandnedløb. Bør behandles hvert andet år.
- Vandbrædder og regnbrædder. Det er fx et bræt over vinduer eller et vandret bræt i facadebeklædning. Bør behandles hvert andet år.
Boligens beliggenhed kan også være årsag til, at der er behov for hyppigere vedligeholdelse. Det kan fx være på en vestvendt facade af et sommerhus ved Vesterhavet, hvor både sol, regn og vind er hårde ved træet.
Mange huse i Danmark har udvendigt træværk, der skal vedligeholdes. Her fx vindskeder. Foto: Torben Klint.
En rytterkvist, hvor det har været nødvendigt at skifte en del af spejlets bræddebeklædning på grund af slid. Foto: Ole Vedsted-Jacobsen.
Vedligeholdelse af vindskeder, sternbrædder, dækbrædder og udhængslister
Vindskeder, sternbrædder og dækbrædder er alle bygningsdele, der er særligt udsatte. De bliver i høj grad udsat for både vand og sol. Derfor bør de efterses mindst én gang om året og i nogle tilfælde også efterbehandles en gang om året.
Udhængslisterne sidder oppe på undersiden udhænget, det vil sige den del af taget, der rager ud forbi ydervæggen. Udhængslisterne er så godt beskyttet mod vejret, at det kun er nødvendigt at behandle dem hvert tiende eller måske hvert femtende år. Men for god ordens skyld bør de ses efter cirka en gang hvert andet år.
Fritliggende spærender, remme og skalke
Spærender, remme og skalke er ofte beskyttet af taget og er derfor ikke særligt udsatte. Skalke er fritliggende spær med udskæringer, der især ses på huse med stråtag og ældre huse. Det vil i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt at efterbehandle dem hvert femte år.
Især ældre parcelhuse kan have remme, der går længere ud end gavlen og udhænget, og som derfor er særligt udsatte for sol og vand. Disse bør behandles en gang om året, alternativt kan man forsyne dem med en zinkafdækning henover.
Overvejer du at købe et træhus, er det vigtigt at være opmærksom på, at du skal bruge en del flere timer på vedligeholdelse end ved fx et murstenshus. Fordelen ved træhuse er imidlertid, at du selv vil være i stand til foretage vedligeholdelsen. At reparere en revnet murstensfacade eller en facade, hvor fugerne skal fuges om, er en opgave for fagfolk og vil også være noget mere omkostningstung.
Remme der rækker ud under udhænget er særligt eksponerede for sol og regn, disse kan derfor med fordel forsynes med en zinkafdækning. Foto: Torben Klint.
Træhus: Grunding, overfladebehandling, træolier og maling
For at forlænge levetiden for et træhus vedligeholdes og behandles det normalt med:
- Grundingsmidler
- Overfladebehandling
- Træolier
- Maling
- Andre materialer og gamle teknikker
Grundingsmidler
Grundingsmidler kaldes også for grundere eller porefyldere. Det er den første behandling, som træet får, efter det er blevet sat op.
Grundingsmidler trænger ind i træets yderste porer og "fylder dem ud", så der ikke kommer lufthuller mellem træet og malingen. På den måde skabes der en god bund for den efterfølgende maling. De fleste grundingsmidler til udvendigt træværk indeholder fungicider, dvs. svampedræbende midler.
Det vil normalt ikke være nødvendigt at grunde træværket igen, medmindre hele facaden slibes ned, fordi du vil give den en anden farve. I det tilfælde bør træværket grundes, inden den afsluttende maling kommer på.
Overfladebehandling
Overfladebehandling foretages med træbeskyttelse, der enten er farveløs (gennemsigtig), halv- eller heldækkende. Disse betegnelser viser, hvor meget solens stråler kan trænge igennem. Træbeskyttelsesmidler beskytter træet kemisk mod nedbrydelse, der skyldes regn og sol. I de fleste produkter er der tilsat fungicider, dvs. svampedræbende midler, som skal modvirke svampevækst i træet.
Overfladebehandling med træbeskyttelsesmiddel bør foretages minimum én gang hvert andet år. Men hold øje med træværket og se efter, om det trænger til behandling. Løsthængende materiale skal renses af, så der er fast grund at male på.
Træolier
Der findes forskellige former for træolie, som typisk sælges under navne, der angiver deres brug, fx træolie til terrasse, til facade osv. En anden type er linolie, som består af meget små molekyler, der kan trænge godt og langt ind i træets kerne.
Træolie er svagt eller slet ikke farvepigmenteret. Jo mere farvepigment, der er i olien, desto bedre beskytter den mod solens uv-stråling. Jo mindre farvepigment der er i olien, desto oftere skal det behandlede træ dermed vedligeholdes. Bruger du en helt transparent træolie, bør du vedligeholde cirka hver sjette måned.
Generelt om træolie kan man sige, at den giver træværket en klar og gennemsigtig, men ikke specielt holdbar overflade. Den er ikke særligt modstandsdygtig over for vejrets påvirkning. Overfladen bliver mere smudsafvisende, og olien nedsætter træets fugtoptagelse en smule og udsætter, at træet bliver gråt (vejrgråning).
Pas dog på med linolie på visse træsorter (fx cedertræ), hvor olien er direkte næring til fx skimmelsvamp. Dette kan undgås, hvis olien er tilsat fungicider.
Vær dog opmærksom på, at en behandling med træolie ikke beskytter træet mod solens udtørring, hvorfor der især på sydsiden af huset vil ske en udtørring. Det betyder, at træet svinder på ydersiden og dermed får en bølget overflade, som ikke længere er så tæt og pæn, som den var oprindeligt.
Hvis der sidder løs maling, så sørg for at skrabe det ordenligt af inden du påfører ny. Foto: Torben Klint.
Maling
Maling bruges også til at vedligeholde træværk. Maling lukker solens skadende stråler ude. Den er ofte diffusionsåben, så den fugt, der er i træet, kan fordampe ud.
De fleste malede overflader bør vedligeholdes minimum hvert femte til syvede år. Husk at rense løse malingrester af, inden der males igen , da det er vigtigt, at der er et fast underlag for malingen Ofte er det kun nødvendigt at afrense dele af faceden, inden påføring af ny maling. Her gælder princippet less is more, da det ofte ikke er nødvendigt at afrense hele facaden og en total malingsafrensning faktisk i tilfælde kan skade mere på træet end gavne. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at male hvert tredje-fjerde år. Tjek træværket en gang om året. Maling er den behandling, der holder længst.
Andre materialer og gamle teknikker
Center for Bygningsbevaring i Raadvad har mange gode publikationer om gamle teknikker og andre materialer, der er blevet brugt til at vedligeholde udvendigt træværk. Materialerne er fx trætjære og linolie. Det største minus ved de gamle teknikker er, at der i dag er meget få håndværkere, som kender disse metoder til at behandle træværk. Selve teknikkerne fejler dog intet og kan sagtens bruges i nutidige bygninger.
Vær dog opmærksom på, at disse materialer ikke nødvendigvis overholder de miljømæssige regler, vi har i dag.
Hvad koster det at vedligeholde og male et træhus?
Kan du selv udføre de enkelte vedligeholdelsesopgaver, er det meget billigere, end hvis du skal hyre håndværkere til at gøre det. Hvis du selv kan udføre opgaverne vil det primært være materialer og værktøj, du skal bruge penge på. Vær opmærksom på at maling fylder en del i budgettet.
Hvis du skal hyre håndværkere er det noget dyrere, men normalt vil man her samle opgaverne og så gøre det hele hvert femte til syvende år. Trods de flere penge du skal bruge, kan det i det lange løb godt svare sig at hyre fagfolk til at udføre arbejdet, hvis du ikke er helt ferm til håndværket selv, eller at opgaven er meget stor. Du sørger derved for at arbejdet bliver gjort ordentligt og du ikke skal bruge penge på nye materialer hurtigt igen, eller i værere tilfælde udskifte dele eller reparere de steder der er blevet vedligeholdt forkert.
Kan du få et træhus, der ikke kræver særlig vedligeholdelse?
Alle huse af træ skal behandles på en eller anden måde, nogle lidt mindre end andre.
Har huset en facade af trykimprægnerede brædder, vil de kunne holde noget længere uden behandling end ubehandlede brædder. Brædder af trykimprægneret træ bør dog behandles på et eller andet tidspunkt. Trykimprægneret træ skal stå i mindst et år, inden det overfladebehandles, så imprægneringsvæsken er "fordampet", og risikoen for saltudblomstringer er væk.
Vær opmærksom på, at trykimprægneret træ kan være imprægneret med blandt andet kobbersalte eller krom, hvis træproduktet er importeret. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der bæres tætte handsker, hvis du skal håndtere trykimprægneret træ over længere tid, eller hvis træet er blevet opfugtet før brug. Husk desuden, at imprægneret træ ikke må sorteres med andet træaffald på genbrugspladsen, men skal sorteres i en særskilt container.
Hvis du køber nyt trykimprægneret træ så sørg for at det som minimum er mærket med NTR (Nordisk Træbeskyttelses Råds Mærke). Dette anbefales af miljøstyrelsen, da det sikrer at prægneringen forlænger træets levetid, og er til mindst mulig fare for dig og miljøet.
Inden du benytter trykimprægneret træ bør du overveje om man kan opnå samme levetid ved at bruge alternative træarter med høj naturlig holdbarhed evt. i kombination med en overfladebehandling eller om man kan beskytte træet tilstrækkeligt gennem konstruktionsmæssige forholdsregler som fx at sørge, for at regnvand kan løbe ordenrligt af og væk fra facaden. Dette kaldes konstruktiv træbeskyttelse og går således ud på at man i via husets udformning, tager højde for træets eksponering for vejr og vind. Selvom dette allerede bør være indtænkt når huset bygges, kan man godt efterfølgende lave mindre korrektioner ved udsatte områder på huset, som del af vedligeholdelsen. Fx ved at udskifte sålbænke for at sørge for en ordentlig drypkant ved vinduer eller sørge for at endetræ er ordentligt afdækket eller forsejlet.
De senere års forskning har vist, at selv træsorter som cedertræ, der ellers går for at være meget vejrbestandigt, også løbende bør behandles og vedligeholdes.
Shou Sugi Ban er en japansk træimprægnerings og -konserveringsmetode, som beskytter det med bl.a. skadelige mikroorganismer. Foto: Jesper Ray.
Træprodukter som Superwood, som er Nordisk grantræ, der har gennemgået en kemisk imprægnering imod diverse svampe, skal også behandles umiddelbart efter, det er blevet sat op, for ikke at blive nedbrudt.
Termowood er et andet nyt produkt med basis i blandt andet nordisk grantræ, der er blevet varmebehandlet og dermed ligeledes har en meget længere levetid end normalt. Det vil dog også med tiden have behov for en behandling.
Burnt wood eller Shou Sugi Ban, som det hedder på japansk, er en gammel Japansk imprægneringsteknik, hvor træ overfladebehandles med en kontrolleret brænding. Brændingen gør, at overfladen på træet forkulles, og sukkerstofferne i træet brændes af, således at grobund for skadelige mikroorganismer fjernes. Efter brændingen behandles overfladen med linoliebaseret primer. Imprægneringsmetoden kan give træet en levetid på op til 50 år, hvor træet vil patinere undervejs.
Fordelene ved træprodukter, som er enten varmebehandlet eller overfladebehandlet med en kontrolleret brænding, er at de - i modsætning til trykimprægneret og kemisk imprægneret træ - ikke indeholder kemiske stoffer eller tungmetaller, der kan være skadelige for mennesker og miljøet.
Bør du få udført eller selv lave en vedligeholdelsesplan for dit træhus?
For de fleste huse gælder det, at det er en god idé at lave eller få lavet en vedligeholdelsesplan.
Træhuse kræver mere vedligeholdelse, og en vedligeholdelsesplan er derfor et godt redskab i arbejdet med at holde øje med husets tilstand og vedligeholde det. Planen kan hele tiden vise dig, hvornår og hvor huset er blevet vedligeholdt.
En vedligeholdelsesplan behøver ikke være en meget detaljeret plan over huset. Det kan sagtens være en simpel skitse eller tegning af huset på et A4-ark, hvor de konstruktioner, der skal vedligeholdes, er markeret. Ud over tegningen kan der vedlægges en side for hver enkelt konstruktion.
Vedligeholdelsesplan for et træhus
Her er et eksempel på, hvordan en vedligeholdelsesplan for et træhus kan se ud:
- Oversigt. Skitse eller illustration af huset. Du kan også bruge de tegninger, der er på huset, som kan findes på weblageret i kommunen. Print en kopi og brug den i vedligeholdelsesmappen.
- Facade. Tekst, kommentarer og fotos af den løbende vedligeholdelse af facaden. Hvad bliver den behandlet med? På hvilken måde bliver det gjort? Noter produkternes navn og ikke mindst farvekode, så du kan sørge for du bruger den rigtige igen. Dette er særligt vigtigt hvis du blot laver mindre korrektioner og hele fladen derved ikke bliver behandlet.
- Inddækninger. Tekst, kommentarer og foto om, hvilke inddækninger, der er blevet vedligeholdt hvornår og hvordan. Noter produkternes navn.
- Vindskeder, sternbrædder, dækbrædder og udhængslister. Tekst, kommentarer og fotos af, hvad der bliver gjort hvornår, hvor og hvordan. Noter produkternes navn.
- Spærender, remme og skalke. Tekst, kommentarer og fotos af, hvad der bliver gjort hvornår, hvor og hvordan. Noter produkternes navn.
Hvis arbejdet bliver udført af håndværkere, så skriv deres navn og telefonnummer ned, så du kan få fat i dem igen.
En vedligeholdelsesplan er desuden et særdeles godt og brugbart dokument ved salg af huset. Med den kan du dokumentere husets løbende vedligeholdelse og planen for den. Det er dertil et rigtig godt salgsargument.
