Hvad er en facadebeklædning med træ?

En facade med træbeklædning er en facade, hvor den yderste skal på huset (klimaskærmen) er udført i træ. Den er kategoriseret som en let facade, fordi den ikke vejer så meget, og hvis den bærende konstruktion også er udført i træ, kan hele huset betragtes som et træhus. 

Lodret og vandret - brædder og plader

Træet på facaden kan være opsat på forskellige måder og træet kan være udformet som brædder eller plader. Det mest almindelige er bræddebeklædning. Opsætningen kan være enten lodret eller vandret. I de fleste tilfælde er det bræddebeklædningen, der sikrer den bagvedliggende konstruktion mod regn og sne mv. 

Facadebeklædningen i træ fås i mange træarter, hvor nogle typer er mere modstandsdygtige over for vejret end andre. Nogle typer er selvimprægneret fra naturens side, hvor andre er blevet tilført en imprægneringsvæske. Den type imprægneringsvæsker, der findes i dag, er slet ikke så giftige som tidligere. 

Træet behøver heller ikke at være trykimprægneret, da der i dag findes alternativer. Det kan fx være varmebehandlet træ. 

Hvorfor er der ikke flere huse med træbeklædning i Danmark?

Træfacader anvendes ofte i vores nabolande. Vi har i Danmark stor tradition for at opføre vores huse i teglsten, da vi har leret til brænding af stenene. Samtidig er vores klima meget fugtigt, og det kan være et problem for træhuse, der er sårbare over for råd- og svampeskader. I de andre nordiske lande er der et langt tørrere klima, og sydpå er der varmere, så træet kan tørre. I dele af Sverige med det samme klima som i Danmark, ser man dog masser af træhuse. Grunden til at vi ikke har lige så mange huse med træbeklædning skyldes i høj grad vores byggetradition med at bygge med mursten.

Derfor skal du overveje en træfacade eller -konstruktion

Vi skal dog tænke på vores ressourcer og den energi, der bruges til at fremstille byggematerialer. Her er træ et godt alternativ til de andre traditionelle byggematerialer.

Du skal dog være opmærksom på, at et træhus eller blot en facade af træ kræver mere vedligeholdelse end fx et hus eller en facade med mursten. Du skal sikre dig, at træværket er overfladebehandlet, og at træværket ikke nedbrydes. 

Det kan være årsagen til, at træhuse ikke er så udbredte i Danmark, som de fx er i resten af Skandinavien. 

Sammenligning af udvalgte materialer til din facade

Materialer til facadebeklædning

CO2e kg pr. m²
Prisniveau
Levetid
Træbeklædning
-11,42
Genbrugsmursten
0,52
Mursten
61,04
Flere
Sådan bruger du grafikken
Ovenover kan du sammenligne udvalgte byggematerialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Klimaaftrykket er målt i CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Er klimaaftrykket negativt, betyder det, at det er godt for klimaet. Tallet kan variere ved forskellige produkter og kan opgøres i forhold til forskellige enheder.

Prisniveauet er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. Der er tale om gennemsnitlige priser, da der er prisvariationer inden for alle materialer. Det er rene materialepriser for facadebeklædning. Udgifter til professionelle håndværkere for at opføre facaden er ikke medregnet. 1 pengesæk angiver det laveste prisniveau, mens 5 pengesække angiver det højeste.

Levetiden er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. 1 timeglas angiver den korteste levetid, mens 5 timeglas angiver den længste.

Hvornår kan du vælge en facade med træbeklædning eller let ydervæg? 

Du kan i princippet altid vælge at få etableret en træfacade, men det er typisk en mulighed, når du står i en af følgende situationer. 

Når du bygger nyt hus 

Et naturligt tidspunkt er selvfølgelig, hvis du skal bygge nyt hus. Vælger du en let facade, dvs. en facade med træbeklædning, skal du tage stilling til, hvilken træsort huset skal beklædes med, og hvordan beklædningen skal se ud. 

Når du bygger til eksisterende hus 

Har du fx brug for en tilbygning til dit murstenshus, kunne en mulighed være at give den en træfacade i et samspil med murstenene. Dermed slipper du også for at skulle lede efter mursten, der ligner eller passer til dem på det eksisterende hus. 

Når du ændrer på eksisterende hus 

Skal du fx efterisolere dit hus udvendigt, er det en mulighed at beklæde facaden med træ bagefter. Det vil ændre huses udseende, men huset får en forholdsvis tynd facade, og du skal ikke støbe et nyt fundament, som en muret facade ville kræve. 

Hvad koster en facade med træbeklædning?

En let ydervæg med bærende søjler i stål/træ og en træbeklædning yderst koster næsten det samme som en tung ydervæg med porebeton inderst og mursten yderst. Så priserne for de forskellige ydervægskonstruktioner er næsten det samme. Selve træbeklædningen kan dog variere meget i pris. 

Det afhænger nemlig af, hvilken type beklædning, der er tale om, hvilken træsort den består af og hvordan den opsættes. Der er fx stor forskel på, om du køber trykimprægnerede brædder, eller du vælger en facadebeklædning af fx mahogni eller teak. 

Hvordan opbygges en træfacade med beklædningsbrædder?

En træfacade er typisk en del af en let ydervæg lavet med en to-trinstætning. Brædderne opsættes yderst.

Beklædningen kan opsættes på forskellig vis, fx klinkbeklædning, en på to, lodret eller vandret med fer og not osv. 

Beklædningen opsættes typisk på afstandslister, som er til for, at der kan etableres et hulrum imellem beklædningsbrædderne og den bagvedliggende vindspærre. Hulrummet er til for at der kan skabes ventilation bag brædderne. Tykkelsen på hulrummet varierer afhængigt af hvilken opsætningsmetoder der anvendes og kan i visse tilfælde helt udelades. 

Bag listerne skal der være opsat en vindspærre i form af fx vindpap eller asfaltimprægnerede træfiberplader. 

Vindpappen er placeret på ydersiden af de bærende træsøjler/bjælker. 

Imellem de bærende søjler og bjælker isoleres der med fx mineraluld, og der skal oftest opsættes ekstra lister/lægter indvendig på den bærende søjle/bjælke konstruktion for at opnå den tilstrækkelige isoleringstykkelse. 

Efter isoleringen opsættes en dampspærre, som skal være helt tæt. Dampspærren kan med fordel opsættes inde i isoleringen (max 1/3 inde), så man undgår den bliver beskadiget, når der hænges billeder eller lign. op indvendig. 

Inderst kan bygningsdelen afsluttes ved at der opsættes 2 gange gipsplader, som udgør den indvendige beklædning.

En træbeklædning kan også opsættes på en bærende konstruktion af fx massive træelementer eller gasbeton. 

Bræddernes udformning har betydning for hvor godt facadebeklædningen holder, man skal så vidt muligt prøve at holde kernesiden udad, dvs. den side af brættet som har været tættest på kernen af træet. Man kan se det i enden af brættet, årringene skal have enderne ud mod det fri. Det er dog ikke altid, at man kan vælge, at kernesiden skal vende ud af. På fx profilbrædder har man fra fabrikkens side valgt den side, der er pænest uanset kernesiden. 

At vende brædderne lodret, når man vælger en beklædning, er også en god ide, da vandet så kan løbe af brædderne. 

Undgå så vidt muligt samlinger mellem brædderne. Kan det ikke undgås, skal man opsætte brædderne, så der er 5 mm mellem ende stykkerne, hvorved vandet kan løbe af. 

Sørg altid for, at vandet kan løbe af på den nederste side af brættet enten ved at skære det skråt eller ved at opsætte brædderne, så der er en kant, hvor vandet kan løbe af. Er undersiden vandret, vil vandet ikke dryppe af. 

Fordele og ulemper med træbeklædning

Fordele 

  • Den yderste del fylder ikke mere end 1-2 brædder i tykkelsen samt en afstandsliste.
  • Træ er nemt at montere selv. Du skal dog tage hensyn til hvilken side af træet, der vender ud af. Kernesiden (den inderste del af træet) er den mest holdbare over for trænedbrydende mekanismer. Derudover bør topenden også vende nedad.
  • Et hus med en facade af træ er under normale omstændigheder billigere at opføre end et hus med fx en facade af mursten. 
  • Det er forholdsvis nemt og billigt at udskifte beskadiget træ. 
  • Med en facade af træ er det nemmere at ændre farven på huset, hvis man med tiden ønsker det. 
  • Hvis man ønsker at energirenovere ved at fylde mere isoleringsmateriale ind i den bagvedliggende facadekonstruktion, er det forholdsvis nemt at afmontere en facadebeklædning af træ, øge konstruktionen og genopsætte beklædningen igen.

Ulemper

  • Ikke alle lokalplaner tillader træhuse, så det er en god idé at spørge din kommune, inden du bestemmer dig for dette materiale. 
  • Facaden bør males minimum hvert 3.-8. år, afhængigt af hvilken behandling den har fået, og hvor udsat den er for sol og nedbør. 
  • Træ er modtageligt for råd og svamp, hvis det ikke er behandlet korrekt med træbeskyttelse, maling eller imprægnering. 
  • Træ udvider sig og trækker sig sammen afhængigt af, hvor meget fugt der er i det. Det kan resultere i sprækker og revner, som skal udbedres, inden de giver fugtproblemer. 
  • Træ er et organisk materiale, der er biologisk nedbrydeligt. 
  • Træ kan brænde, og det er ikke alle træsorter, der er godkendt til brug på facader. Nogle træsorter skal brandimprægneres før brug. 
  • I en træfacade skal dampspærren udføres meget omhyggeligt, så der ikke slipper fugt fra indeluften ud i ydervægskonstruktionen. Ellers vil træet blive angrebet af råd og svamp. 

Er en træfacade sundere og mere klimavenlig?

Det er ikke husets facade, der er afgørende for, om huset er sundt at bo i. Det har derimod betydning, om huset er velisoleret, fri for fugt og har en tilstrækkelig udluftning. 

Mange af de problemer med indeklima, der kan opstå i en bolig, skyldes uhensigtsmæssig adfærd. Mange husker fx ikke at lufte ud dagligt.

Det kan derimod have betydning, hvilke materialer der anvendes på fladerne indvendigt i huset. Her kan materialer som fx træ på væggene være med til at skabe bedre akustik, og i visse tilfælde kan nogle materialetyper desuden være med til at regulere luftfugtigheden i rummene.   

Træ har flere klimamæssige fordele, da træ er et biobaseret materiale og generelt ikke kræver meget ressourcekrævende forarbejdningsprocesser sammenlignet med fx tegl, eternit eller metal.  

Facaden er bare den yderste skal, og der er mange andre materialer i huset, der også skal regnes med for at kunne udregne husets samlede klimaregnskab. 

Det er en god idé at anskaffe sig bogen "Træ 55, Træfacader fra Træbranchens Oplysningsråd", hvori der er mere detaljerede beskrivelser af valg og fravalg, opsætning, konstruktiv beskyttelse mv. Bogen kan lånes på biblioteket. 

Hvor længe holder en facade med træbeklædning? 

En korrekt udført facade med træbeklædning, som bliver ordentlig vedligeholdt, kan holde i mange år. Hvis du derimod ikke vedligeholder facaden, vil den hurtigt blive nedbrudt. 

Træ er et naturmateriale, og det er vigtigt at tage hensyn til dets begrænsninger. Det kan blandt andet gøres ved hjælp af konstruktiv træbeskyttelse. 

Brædderne skal fx sidde på en måde, så regnvand løber af facaden i stedet for at trænge ind i den, og så den størst mulige andel kernetræ vender udad, da vand ikke så nemt trænger ind i kernetræ. 

Der må aldrig være steder på facaden, hvor vand kan samle sig.

Hvor svære er facader med træbeklædning at vedligeholde? 

Det kan lyde omfattende at vedligeholde en træfacade, men arbejdet er relativt nemt at gå til. Det kræver ikke de store gør det selv-kundskaber at male og udskifte et par brædder, og det er derfor noget, de fleste selv kan gøre. 

Det er dog et arbejde, der kan tage lang tid, da træet bl.a. skal renses, grundes og males. 

BYG-ERFA

BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. BYG-ERFA har lavet en række guider til membraner kaldet MEMBRAN-ERFA.

Her kan du se hvor og hvordan du anvender vindspærrer