Træ varierer ekstremt meget. Arkivfoto.
Hvorfor skal træ sorteres?
Træ vokser naturligt over stort set hele kloden og har været anvendt som byggemateriale i tusindvis år. En af træets gode egenskaber er, at det kan bruges til mange forskellige opgaver. Træ er desuden lettilgængeligt og nemt at skille sig af med.
Da træ fra naturens side naturligvis ikke vokser efter byggebranchens normer eller standarder, er det nødvendigt at sortere det i forskellige klasser. Træ varierer ekstremt meget. Ikke kun mellem forskellige sorter, men også inden for samme sort kan der være tale om store forskelle i udseende og egenskaber. Det skyldes vækstbetingelser - hvor har det enkelte træ vokset, hvor meget sol og vand har det fået osv.
Træ sorteres oftest, når det kommer ind på savværket, men i nogle tilfælde sker det allerede ude i skoven.
Hvilke forarbejdninger og størrelser handles træ i?
Træet handles både som savet træ og som høvlet træ. Det høvlede træ er det fineste. Savet træ har en ru overflade fra rundsav eller båndsav, hvorimod det høvlede træ er glat og blankt efter høvling på maskine. Høvlet træ er normalt rettet, så egentlige skævheder er høvlet bort. Hvis træet under opbevaring ligger løst eller i skiftende klimaer, kan selv høvlet træ også slå/vride sig.
Savet træ
Dansk Standard (DS 146) beskriver de gængse størrelser, som savet træ findes i. I nogle tilfælde er det muligt at få træ i andre størrelser end standardmålene. Men i de fleste situationer kan det bedst betale sig at bruge standardstørrelser, da specielt fremstillede mål hurtigt kan blive en kostbar affære.
Der findes fire handelsbetegnelser for savet træ. Det er træets dimensioner, dvs. størrelse, der er afgørende for, om der er tale om et bræt, en lægte, en planke eller tømmer:
| Tykkelse | Bredde | |
|---|---|---|
| Brædder | 19-38 mm | Min. 75 mm |
| Lægter | 25-59 mm | 50-75 mm |
| Planker | Min. 50 mm | Min. 75 mm |
| Tømmer | Min. 75 mm | Min. 75 mm |
Høvlet træ
Høvlet træ er blevet høvlet på alle fire sider, så det fremstår glat og fint. Standarddimensionerne for høvlet træ er beskrevet af Dansk Standard i DS 1002.
Normalt handles høvlet træ i seks forskellige udgaver:
| Lister | Findes i alle mulige profiler. Bruges hovedsageligt til indendørs formål. |
| Bordplader | Findes i forskellige træsorter. Nogle er afgjort af bedre kvalitet end andre. |
| Profilbrædder | Findes i forskellige dimensioner til beklædning af vægge og lofter. |
| Gulvbrædder | Traditionelt høvlede nåletræsbrædder. Normalt 14-30 mm tykke. |
| Planker til gulve | Bør være min. 45 mm tykke og min. 95 mm brede. |
| Terrassebrædder | Findes i forskellige træsorter. Fås også trykimprægneret. |
Hvilke krav er der til træ i bærende konstruktioner?
Træ sorteres også i styrkeklasser. Når træet skal bruges i bærende konstruktioner, skal der bruges styrkesorteret træ, som opfylder visse styrkeklasser.
Styrkesorteringen bliver udført efter T-virkeordningen. T-virkeordningen administreres af T-virkeudvalgets sekretariat under Teknologisk Institut. Formålet med ordningen er at skabe sikkerhed for, at normkravene til trækonstruktioner overholdes.
Sorteringsreglerne for T-virkeordningen er baseret på en visuel bedømmelse. Ved sorteringen tages der hensyn til fx:
Det er træets dimensioner, dvs. størrelse, der er afgørende for, om der er tale om et bræt, en lægte, en planke eller tømmer.
- Antal, størrelse og placering af knaster.
- Vækstringenes bredde.
- Bomkantens størrelse (også kaldet vankant).
- Krumning og vindskævhed.
- Omfanget og arten af revner.
- Veddets udseende, dvs. det indvendige træs udseende.
- Blåsplint, der er en ubetydelig svampeart, men som misfarver træet. Der kan godt være blåsplint i styrkesorteret træ, men der må ikke være decideret råd, insektskader, indre brud, skør kerne eller løs bark.
Sorteringen i styrkeklasser kan også foregå maskinelt. En maskine afprøver træets evne til at bøje, altså hvor stærkt er det. I denne test må der ikke opstå brud i træets fibre. Træet skal dog stadig bedømmes visuelt, især for at tjekke antallet af knaster.
Træ, som er styrkeprøvet, kaldes konstruktionstræ og bruges i bærende konstruktioner. konstruktionstræ styrkeklassificeres iht. (EN 338) Konstruktionstræ opdeles normalt i styrkeklasserne C14, C18, C24 og C30. styrkeklassen stemples på træet som en del af CE-mærkningen iht. EN 14081-1.
Hvordan sorteres træ, som ikke bruges til konstruktioner?
Træ, der ikke skal bruges som konstruktionstræ, bliver alene sorteret ud fra udseende. I 1960 blev svenske sorteringsregler grundlaget for denne udvælgelse. Den bedste klasse var usorteret i klasserne 1-4, derefter kom kvinta og udskud . I 1994 kom klassen vrag til, og herefter kom sorteringsklasserne til at hedde A1-A4, B, C og D.
| Usorteret | Kvinta | Udskud | Vrag | |
|---|---|---|---|---|
| Bruges f.eks. til gulve | Bruges ofte til spær | Bruges f.eks. som forskalling | Bruges ofte til afskærmning af byggepladser | |
| 1960 | I-IV | V | VI | |
| 1994 | A1-A4 | B | C | D |