Overvejer du at bygge en pavillon eller en anden form for småbygning i haven? Så læs de gode råd til, hvad du bør overveje, inden du går i gang. Arkivfoto.
Hvorfor vælge træ til havens småbygninger?
Det er naturligt og meget udbredt at bruge træ til småbygninger i haven. Træ er som regel altid nemt at skaffe enten fra den lokale trælast eller fra havens egne træer. Desuden er det et materiale, som er let at arbejde med, og som kan forarbejdes på mange måder. Træarbejde kræver som regel ikke avanceret værktøj, selvom der i nogle tilfælde skal lidt kraftigere maskiner til.
Træ er et af de ældste byggematerialer. Hvis det bruges rigtigt i forhold til dets styrker og svagheder, kan det have en meget lang levetid. Fx er de bærende konstruktioner i nogle af de 800-900 år gamle stavkirker i Norge og Sverige lavet af træ. Under de rigtige forhold og kombineret med en korrekt forarbejdning og udførelse kan træ således holde længe.
Hvilke småbygninger kan med fordel bygges af træ og hvorfor?
Småhuse har ikke kun et praktisk formål. De kan også få haven til at virke mere indbydende og hyggelig, hvis de er opført med blik for havens øvrige indretning. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke bygninger du kan bygge af træ i din have:
Et legehus kan få haven til at fremstå mere indbydende og hyggelig. Foto: Sascha Schmidt-Faxe.
- Legehuse
- Pavilloner
- Små huse oppe i træerne (treehouses)
- Brændeskure
- Redskabsskure
- Hønsehuse
Havens størrelse kan selvfølgelig sætte visse begrænsninger for, hvad og hvor meget, du kan bygge. Men for de fleste husejere er haven husets største ”rum” og derfor er det ofte her, der er de største muligheder for at skeje ud.
Det gælder om at udnytte havens areal bedst muligt. Det kan derfor være en god idé enten at hyre en arkitekt eller selv tegne dit projekt, inden du går i gang med at bygge. På den måde sikrer du dig, at dit projekt kommer til at gå op i en højere enhed med både den eksisterende have samt dine behov. En god plan for projektet kan også være en hjælp, når den tilladte bebyggelsesprocent og det gældende bygningsreglement skal overholdes.
Sørg for at overveje hvilken træsort der egner sig bedst til dit projekt i haven. Arkivfoto.
Hvad skal du være opmærksom på, når du bygger med træ?
Det er vigtigt at kende træets egenskaber, for at kunne bruge det rigtigt. Ved hjælp af både mekaniske og kemiske behandlinger kan man nemlig styrke træets gode egenskaber og begrænse de dårlige. Når du vælger træ til havens bygninger, er der en del ting, du bør overveje:
- Hvad skal bygges?
- Hvor længe skal det kunne holde?
- Hvor mange kræfter vil du bruge på vedligeholdelse?
- Hvilke klimatiske påvirkninger som sol og fugt skal træet kunne modstå?
- Er der miljøhensyn, som du bør tage i forhold til valg af træbeskyttelse?
- Hvor mange penge vil du bruge på det?
Hvilke typer træ kan du bruge til havens småbygninger?
Nedenunder er en gennemgang af de træsorter, du kan overveje at bruge til udendørs projekter i haven. Træsorterne er sorteret i forhold til, hvor dyre de er. De første er de billigste.
- Gran og fyr
Gran og fyr er velkendte træsorter. De er ikke specielt egnede til udendørs byggeri, medmindre de bliver behandlet. Træet kan stå ude i ca. 25 år, hvis det ikke har jordkontakt eller placeret tæt på jorden. Hvis det har jordkontakt eller står i jorden og ikke er behandlet, vil holdbarheden blive reduceret væsenligt. - Lærk
Lærk - og især sibirisk lærk - er meget anvendt i Danmark til udendørs byggeprojekter. Træet har et højt indhold af harpiks, som gør det mere modstandsdygtigt over for råd. Sibirisk lærk er særligt langsomt voksende, hvad der kan ses på de tætte årringe. Denne type lærk kan holde helt op til 12 år i jorden, mens en lærk af dårligere kvalitet som fx hurtigvoksende hybridlærk kun vil kunne være nedgravet i jorden omkring fire år, inden det bliver nedbrudt. - Tuja og ceder
Tuja og ceder er yderst velegnet til byggeprojekter i haven. Begge træsorter indeholder store mængder af stoffet fenol, som gør dem modstandsdygtige over for råd og svamp. De kan derfor holde helt op til ca. 15 år i jorden uden yderligere behandling. - Robinie
Robinie er en nyere træsort, som egner sig rigtig godt til at stå ude. Ligesom eg og teak kan det stå ubehandlet, og det får med tiden et patineret, gråt udseende. Robinie kan tåle at stå ubehandlet udendørs i 20-25 år. Det kan også graves ned i jorden og holde i omkring 15-20 år. - Eg
Egetræ er en gammel træsort, der er kendt som et yderst holdbart supplement til nogle af de blødere træsorter. Det er væsentligt dyrere, men holder til gengæld i rigtig mange år. Egetræ er meget modstandsdygtigt over for angreb fra svampe og insekter. Det holder ofte bedre end trykimprægneret træ i jorden, helt op til ca. 25 år. For at opnå lang holdbarhed er det dog en forudsætning, at egetræet er tørret. Frisk egetræ vil ikke have nær samme holdbarhed. - Jatoba
Jatoba er en udenlandsk mørk træsort som teak med stort set samme egenskaber. Den patinerer ikke ligeså smukt som ubehandlet teak, men er noget billigere. - Ipe
En anden udenlandsk træsort med nogenlunde samme egen-skaber som teak som dog også nærmer sig teaks prisniveau. Træsorten er meget hård og derfor sværere at bearbejde end de blødere nordiske træsorter. Både jatoba og Ipe anvendes som terrassebrædder idet materialet holder længere end fx tryk-imprægneret træ – også uden behandling. Begge træsorter kræ-ver forboring til skruer, da der ellers er stor risiko for, at de knæk-ker. Levetid for jatoba og Ipe op til 30 år ubehandlet. - Teak
Teaktræ er særdeles godt udendørs og kan tåle at stå ubehandlet 20-25 år. Det er usædvanligt flot, hvis det olieres år efter år, men en af teaktræets egenskaber er netop, at det kan holde i mange år uden behandling. Den primære grund til at fravælge teaktræ er uden tvivl prisen, som er meget høj.
Ask og bøg er ikke velegnet som udendørs materiale. Selvom det er hårde og stærke træsorter, bliver de let angrebet af svamp og insekter og holder kun omkring fire år i jorden.
Her er der lavet brændeskur og carport i en og samme bygning. Arkivfoto.
Overvej, om det træ, du har valgt, skal males, olieres eller kan tåle at stå ubehandlet. Arkivfoto.
Varmebehandlet træ
Fra år 2000 er man begyndt at varmehandle træ for at gøre det mere modstandsdygtigt overfor råd og svamp. Ved varmebehandling bliver træets indhold af sukkerstoffer nedsat. Det betyder, at der ikke er næ-ring for svampene og træet derfor ikke angribes af råd og svamp i samme grad, som træ der ikke er varmehandlet. Varmebehandlet træ har også den fordel, at det er mere formstabilt.
Plademateriale af træ
Der findes forskellige krydsfinerplader baseret på de forskellige træsorter, som er beregnet til udendørs anvendelse og derfor limet med vandbestandig lim. Flere af disse materialer kan fås med spor, der illuderer listedækning. Disse materialer vil også have en væsentlig længere holdbarhed, hvis de er behandlede.
Skal træet stå ubehandlet, olieres eller males?
En tommelfingerregel er, at det altid kan svare sig at give træet en form for overfladebehandling, hvis du vil forlænge træets holdbarhed. Det danske klima er ikke det bedste for ubehandlet træ, men nogle træsorter kan dog klare det.
Lærk, ceder, mahogni, ipe, jatoba og teak eksempler på modstands-dygtige træsorter, som kræver mindre vedligeholdelse. Fælles for dem er, at de indeholder store mængder harpiks og stoffet fenol, som gør dem modstandsdygtige over for råd og anden nedbrydning. Disse sorter mister efterhånden deres glød, men ældes til gengæld med ynde. Især teak får den grå silkeglatte overflade, som det kendes fra skibsdæk.
Andre trætyper bør du overfladebehandle med enten olie, træbeskyttelse eller maling. Valg af overfladebehandling afhænger både af træsort, træets anvendelse og det udseende, du ønsker at opnå. Det skal ligeledes bemærkes, at den del af bygningens facade, der vender mod syd, ofte skal males oftere, fordi solens varme og stråler er hårdere ved sydvendte facader.
Hvordan udnytter du træets egne egenskaber, så det holder bedre udendørs?
Først og fremmest kan man gøre meget for at beskytte sit træ mod vind og vejr blot ved at udnytte træets naturlige egenskaber i selve konstruktionen. Dette kaldes "konstruktiv træbeskyttelse”.
Konstruktiv træbeskyttelse kan fx være at bygge et stort udhæng, som skåner træet for regn eller det kan være at sørge for at have skrå flader, som gør, at vand lettere kan løbe af. Det kan også være at sørge for at vende kernesiden af træet udad, når det bliver anvendt til udvendig beklædning. Kerneved, som findes i midten af en træstamme, er nemlig mere modstandsdygtigt end splintved, som er træets yderste lag.
Kerneved - den mørke midte af træstammen - holder bedre end splintveddet. Arkivfoto.
Du kan også beskytte træet ved at undgå, at det har kontakt med jorden. Det kræver, at du enten først støber et fundament, som du efterfølgende kan montere de bærende trædele på, eller at du anvender stolpesten eller stolpesko, hvis der skal sættes træstolper i jorden.
Har træet kontakt med jorden og skal holde i mange år, bør du vælge trykimprægneret træ eller en træsort som fx egetræ. Gode tommelfingerregler, når du skal vælge træ er:
- Tykkere dimensioner holder bedre end tyndere.
- Tungt og mørkt træ holder bedre end let og lyst træ.
- Langsomt voksende træ med tætliggende årringe holder bedre end træsorter, der har vokset hurtigt.
- Kerneved holder meget bedre end splintved.
- Tørret træ holder længere end vådt træ
