Vilde haver eller vilde hjørner kan nærmest anlægges alle steder, mener biolog og havedesigner Katrine Turner. Det kan fx være i parker i byerne, på altaner og på tage.
Forestil dig en have med utallige forskellige træer, buske og blomster. Hvor insekterne summer, pindsvinet pusler, fuglene yngler, og græsset har fået coronafrisure.
Så er der formentlig tale om en have, der er ”vild med vilje”– en have, hvor du i højere grad lader naturen passe sig selv, men hvor du dog giver den en hjælpende hånd i ny og næ.
Og der er blevet mere plads til naturen i de danske haver.
Det bliver understøttet af en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov i februar 2021 for Videncentret Bolius, der viser, at 28 procent har omlagt haven helt eller delvist til en vild have.
Vildskab i hver tredje danske have
Derudover viser samme undersøgelse, at 4 har procent overtaget en vild have og ladet den forblive vild, så der sammenlagt er vildskab i en tredjedel af de danske haver.
– En vild have er en have, hvor man lader naturen bestemme, hvordan den vil opføre sig. Man skal ikke lade den gro fuldstændig uhæmmet, for så vil de stærkeste arter udkonkurrere fx små urter. Så den kræver lidt pleje, men minimal pleje, siger Berit Rørbøl, der er haveekspert hos Videncentret Bolius.
De vilde havers popularitet kommer desuden til udtryk i Facebookgrupper med titusindvis af medlemmer, mens DR har sat fokus på emnet i programserien ”Giv os naturen tilbage”, og Miljøministeriet har udskrevet en konkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune.
Lav biodiversitet i græsplænen
En stor del af arealet i Danmark er omlagt til landbrug, og selvom der de seneste årtier er skabt en række nationalparker herhjemme, er de naturlige områder koncentreret til enkelte steder. Det betyder, at der i store dele af landet er en lav biodiversitet, hvor antallet af plante- og dyrearter falder.
Men ved at give naturen plads i de vilde haver kan vi alle være med til at skabe større biodiversitet og tiltrække flere insekter, fugle og smådyr. Det sker blandt andet ved at skære ned på arealet til græsplænen. Men hvad er der egentlig galt med græsplænen?
– Græs er ret aggressivt og dominerende, så det vil udkonkurrere mange andre arter, og det betyder, at biodiversiteten vil være lav, forklarer haveekspert Berit Rørbøl.
Hvad er biodiversitet?
Ifølge FN er biodiversitet ”mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen inden for og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.”
En dansk parcelhushave vil aldrig rumme lige så stor biodiversitet som fx Amazonas-regnskoven. Biodiversitet er ikke en kvalitet i sig selv, men først når man holder den op imod, hvad man kan forvente i et område, vil man vurdere, om biodiversitet er god eller dårlig.
Alle har biodiversitet i sin have – men spørgsmålet er hvor meget. En traditionel prydhave med en trimmet græsplæne og et rosenbed helt ryddet for ukrudt har i udgangspunktet en lav biodiversitet, da der her vil være få arter af både planter og dyr.
Kilde: Berit Rørbøl, haveekspert i Videncentret Bolius
Men danskerne er vilde med græsplæner. En YouGov-undersøgelse fra 2017 viste, at 93 procent af alle haveejere har en græsplæne – er de så bandlyst i de vilde haver? Det vender vi tilbage til.
For vilde haver handler nemlig også om andre ting end græsplænen. Nogle sår frøblandinger med vildengsblomster, mens andre lader træerne vokse i højden. Nogle lader brændenælder, tidsler og skvalderkål gro, selvom vi normalt betegner disse planter som ukrudt, mens andre fjerner dem med håndkraft. Og nogle lader haveaffald ligge på grunden som kvas og blade, hvor biller, padder og små pattedyr som fx pindsvin kan finde ly.
Hvor meget CO2 sparer den vilde have?
At vilde haver er godt for biodiversiteten, er én ting, men gør de overhovedet en forskel i det store klimaregnskab?
Både ja og nej.
Sådan lyder det fra professor Per Gundersen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, hvor han forsker i, hvordan skove og natur kan være med til at opsuge og lagre CO2. Han har udført beregninger i sin egen have, hvor der er mange træer og buske. Her hersker der et princip om, at alt haveaffald bliver på grunden. Fældes et træ, bliver stammen liggende på jorden, og grene klippes i stykker og lægges under buske.
Planterne optager nemlig CO2 fra atmosfæren, og selvom et træ bliver fældet, fungerer det stadig som en kulstofbank, hvorimod CO2 bliver givet tilbage til atmosfæren, hvis træstammen bliver kørt på genbrugspladsen og brændt.
Per Gundersens beregninger viser, at hans have binder cirka 1 ton CO2 pr. 100 kvadratmeter. Hvis den samlede have binder 6 tons CO2, svarer det til en flyrejse til Thailand og retur.
– Hvis man gjorde noget tilsvarende i alle landets 1,2 millioner haver, ville vi få en ændring, som svarer til, at vi over 25 år ville reducere cirka 10 procent af det samlede CO2-udslip i Danmark på et år, forklarer Per Gundersen.
Græs er ret aggressivt og dominerende, så det vil udkonkurrere mange andre arter, og det betyder, at biodiversiteten vil være lav.
Det er i sig selv en betydelig reduktion. Men deler man reduktionen ud pr. år, giver det en reduktion på under 1 procent om året.
– Det er ikke de vilde haver, der kommer til at redde klimaet, men vi skal have gang i alle de her ting for at få klimaet på ret kurs. Det er mange bække små, og ud over at holde på CO2, er det godt for biodiversiteten, siger Per Gundersen.
Almindelig røllike er en alsidig hjemmehørende staude, der tiltrækker både bier, sommerfugle og svirrefluer.
Hvis du ikke kan lide, at haven bliver for uregerlig, kan du fokusere på stier og kanter.
Spar på maskiner og gødning
Den vilde have gør altså en forskel for CO2-aftrykket – om end forskellen måske er lille i det store billede. Men der er flere afledte effekter, som er godt for klimaregnskabet, påpeger Sarah Sonne Glatz, fagekspert i bæredygtighed hos Videncentret Bolius.
– Vi bruger mange maskiner til at holde den traditionelle prydhave, og særligt en plæneklipper, der kører på benzin, udleder en del CO2, men også havemaskiner på el har et betydeligt energiforbrug, siger hun.
Ifølge YouGov-undersøgelsen fra 2021 bruger 52 procent af haveejerne benzindrevne plæneklippere, mens kun 6 procent bruger en håndskubber, hvis eneste CO2-aftryk er sket under produktionen og transporten, mens den benzindrevne plæneklipper desuden forurener, hver eneste gang du bruger den.
– Så kan man spørge: ”Hvad gør det, at jeg slår min græsplæne?” Men hvis vi alle sammen slår vores græsplæne halvt så meget, så vil vi se en forskel, siger Sarah Sonne Glatz og tilføjer, at det også vil spare på CO2-udledningen, hvis vi dropper turen til genbrugspladsen med haveaffaldet bag på traileren.
Drop gødning
Endelig vil vi hjælpe klimaet ved at droppe gødning.
– Gødning generelt – og særligt spagnum – er en klimabombe. Det udleder en masse gasser, der er skadelige for klimaet, siger Sarah Sonne Glatz.
Hun peger på, at beregninger fra DTU Miljø har vist, at hvert eneste kilo spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, og da kilder i branchen i 2012 oplyste til fagbladet Ingeniøren, at vi årligt bruger 110.000 tons spagnum – heraf cirka halvdelen i private haver – kan vi potentielt spare op mod 55.000 tons CO2-udledning om året ved at droppe spagnum.
Hvad er en vild have?
I en vild have udvikler dyr og planter sig naturligt, og haven passer sig selv – for det meste. Den får minimal pleje for at sikre, at visse planter ikke dominerer og udkonkurrerer de mere nøjsomme.
Er en vild have naturlig?
Ja, en vild have kan også kaldes en naturlig have.
Er en vild have økologisk?
Ja. Du hverken sprøjter eller gøder i en vild have. Men en økologisk have er ikke nødvendigvis vild eller naturlig. Du kan fx dyrke din prydhave med økologisk gødning, men den er ikke vild. En køkkenhave kan også være økologisk, men er heller ikke vild.
Er en vild have bæredygtig?
Ja. Både en vild have og en prydhave kan være bæredygtig. En prydhave med roser og forædlede stauder er ikke så bæredygtig, men er der hjemmehørende arter, hvor du tager stiklinger og deler dine stauder, vil den være bæredygtig, da du ikke tager flere ressourcer, end du efterlader. Biodiversiteten vil dog være lavere i prydhaven end i den vilde have.
Kilde: Berit Rørbøl, haveekspert i Videncentret Bolius
Vilde haver er ikke pæne eller praktiske
Mere og flere vilde haver kan altså gavne klimaregnskabet, men hvorfor gør vi det så ikke bare?
37 procent mener, at vilde haver ikke er pæne eller praktiske, og derfor ønsker de ikke at omlægge deres prydhave helt eller delvist, viser YouGov-undersøgelsen.
Men ifølge haveekspert Berit Rørbøl kommer det an på øjnene, der ser, og hænderne, der skal gøre det.
– En vild have med en blomstereng kan være enormt smuk med et hav af forskellige arter, der står mellem hinanden i forskellige farver. Men det er jo en smagssag, om det er pænt. Ligesom alt, man skal gøre anderledes, er upraktisk og svært og tager tid, siger Berit Rørbøl.
En vild have kræver mindre pleje
Hun peger på, at en græsplæne skal slås hver eller hver anden uge, mens en græseng med vilde blomster kun kræver intens pleje en gang eller to om året.
– Umiddelbart vil jeg sige, at en vild have kræver mindre pleje, men den rette pleje, siger Berit Rørbøl.
Og så skal man ikke være så bange for ”ukrudt”.
– Ukrudt er egentlig et udtryk for uønsket vækst. For nogle vil tidsler eller mælkebøtter være lig med ukrudt i haven, mens det for andre er et udtryk for biodiversitet. Nogle tror også, at gule blomster er ukrudt. Så hvad der kan være ukrudt for den ene, er det ikke nødvendigvis for den anden, forklarer hun.
Diskussioner med naboer om ukrudt
Ud over de praktiske og æstetiske barrierer er der også det forhold, at vi elsker vores prydhave, og der er en lang tradition og stærk kultur for den tætklippede græsplæne og de nylugede blomsterbede. I 2017 svarede 74 procent af haveejerne, at det i nogen, høj eller meget høj grad er vigtigt, at haven fremstår smuk og velplejet. Nogle steder har grundejerforeninger og kolonihaveforeninger endda regler for, hvor højt græsset må være, og hvornår hækken skal klippes.
Og nogle steder giver det anledning til diskussioner mellem naboer, når de vilde og de ordentlige haver skal leve side om side. Næsten hver tiende, der har omlagt helt eller delvist til en vild have, oplever, at naboen brokker sig over ukrudt, for højt græs eller en uklippet hæk.
Det har biolog og havedesigner Katrine Turner også oplevet. Hun var med i DR-programmet ”Giv os naturen tilbage”, og hendes kolonihave i Aarhus er gennem årene groet til. Da den blev vild og fyldt med dyreliv, blev hun begejstret, men det gjorde hendes naboer ikke.
Byt mølkebøtter ud med andre blomster
– Det, der kan få folks pis i kog, er mælkebøtter, tidsler og skvalderkål. Og det kan jeg godt forstå, siger hun.
Heldigvis er der ikke nogen af de tre nævnte ukrudtstyper, der er truede arter, så de kan sagtens fjernes, uden at biodiversiteten i den vilde have bliver ødelagt. Selv løser Katrine Turner problemet ved at skifte mælkebøtternes blomster, der er gode for bierne, ud med andre blomster, der udfylder samme funktion for insekterne og blomstrer på samme tidspunkt.
– Man kan kompensere og bytte én blomst ud med en anden blomst, forklarer hun.
Kan man have græsplæne i en vild have?
Og måske behøver der ikke at være så stor forskel mellem en vild have og det, vi indtil nu har opfattet som den traditionelle prydhave. For nu er vi tilbage ved græsplænens fremtid og spørgsmålet, om den er bandlyst i de danske haver.
Dit vild haveprojekt kan fx begynde med at lade græsset gro visse steder og så skabe kortklippede stier mellem det vilde.
Nej, overhovedet ikke.
– I modsætning til den vilde natur er en have også et sted, du skal bruge. Du kan godt have en vild have og så have et felt med græs, hvor børnene kan spille fodbold eller kroket. Arkitektonisk kan det også skabe en sjov kontrast mellem noget, der er vildt, og noget, der er vildt plejet, siger haveekspert i Videncentret Bolius Berit Rørbøl.
Hun peger på, at du skal undgå gødning og sprøjtning af græsplænen og i stedet affinde dig med mælkebøtter, bellis, mos og læbeløs på kroketbanen – og ellers er det frem med lugejernet.
Lav græsstier
Derudover kan det også være fint med græsstier rundt om de områder i haven, der er vokset vildt til.
– Jeg vil da til enhver tid foretrække, at man kan gå en tur i den vilde have og opleve den fra alle sider, siger Berit Rørbøl.
Du skal nemlig også nyde en have med utallige forskellige træer, buske og blomster. Hvor insekterne summer, pindsvinet pusler, fuglene yngler og græsset – i hvert fald delvist – har fået coronafrisure.
