En omfattende rapport på hele 1.800 sider fra FN-organisationen IPBES, der blev udgivet i 2019, tegner desværre et dystert billede: Biodiversiteten er under pres.

Faktisk har vi aldrig før udryddet plante- og dyrearter med den hastighed, som er tilfældet nu.

Hvis du er haveejer, kan du heldigvis kan du gøre noget for at modvirke denne trend. Du kan indrette og pleje din have på en måde, der giver gode betingelser for høj biodiversitet. 

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet – biologisk diversitet – er kort sagt det begreb, der bruges om mangfoldigheden af levende organismer i et afgrænset område. Findes der mange forskellige organismer, er biodiversiteten høj, og det forholder sig omvendt, hvis der kun findes få organismer i et område.

Et oplagt eksempel på et område med høj biodiversitet er en tropisk regnskov – det anslås, at mere end halvdelen af jordens dyrearter og plantearter findes i de tropiske regnskove. I den anden ende af skalaen kan der fx være et dyrket areal. Her er målet netop ikke diversitet, men størst muligt udbytte af en afgrøde. 

Biodiversitetskonventionen

Biodiversitetskonventionen, som er fra 1992, er tiltrådt af 196 lande, herunder Danmark, de øvrige EU-lande og EU som blok.

Målet med Biodiversitetskonvention er at sikre bevarelse af biologisk mangfoldighed på genniveau, artsniveau og økosystemniveau, og at naturens ressourcer udnyttes bæredygtigt. 

Læs mere om konventionens målsætninger på Miljøstyrelsens hjemmeside

Hvordan har biodiversiteten udviklet sig?

I Danmark

Danmark har forpligtet sig til at opfylde FNs 20 biodiversitetsmål senest i 2020. Målene spænder bredt. Delmål 5 lyder fx:

“I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder herunder skove som minimum halveret og hvor muligt bragt tæt på nul og degradering og fragmentering er betydeligt reduceret”.

Delmål 9: 

“I 2020 er invasive arter og deres spredningsveje identificerede og prioriterede, prioriterede arter er under kontrol eller udryddet, og indsatser for forvaltning af spredningsveje er på plads med henblik på at forebygge invasive arters introduktion og etablering.”

2020 er lige om hjørnet. Så hvordan står det til? Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden lavede i 2018 en vurdering af, hvor langt Danmark er for at nå målene. 

Og der er et stykke vej, kan man læse i Biodiversitetsbarometer 2017.

De to organisationer skriver, at to af de 20 mål er opfyldt, for syv af målene er der sket fremskridt – dog ikke i en grad der sandsynliggør, at målene kan nås i 2020 – for otte mål er der ingen fremskridt, og for to af målene er det ligefrem gået tilbage siden 2010. Det sidste mål er ikke relevant for Danmark.

På verdensplan

Den nylige rapport fra IPBES, en forkortelse af det engelske Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services, er forfattet af forskere fra mere end 50 lande og bygger på systematisk gennemgang af 15.000 videnskabelige kilder og regeringskilder. Det er den mest omfattende rapport inden for området nogensinde. 

Den tegner ifølge formanden for IPBES et “ildevarslende billede”.

Rapportens konklusioner lyder bl.a., at omkring en million dyre- og plantearter er udrydningstruede, og at det kan være sket for mange af de truede arter inden for få årtier. 

En anden konklusion går på, at de fleste af biodiversitetsmålenene for 2020 formentlig ikke kan nås - præcis som DN og WWF vurderer, at det er tilfældet i Danmark.

Leder man efter lyspunkter i rapportens konklusioner, må det stærkeste være, at det stadig er muligt at vende udviklingen. Men at det kræver fundamentale ændringer af de måder, økosystemerne forvaltes på.

Hvilke fordele kan der være ved at øge biodiversiteten i din have?

Haver med lille artsdiversitet vil være mere udsatte for angreb af sygdom og skadedyr.

Forestil dig for eksemplets skyld, at din have udelukkende består af 50 rosenbuske. Et år rammes rosenbuskene af en sygdom, der tager livet af alle planter på nær de to stærkeste blandt dem. Så står haven næsten bar og kedelig tilbage. Havde haven bestået af fem rosenbuske, fem rododendron, fem buksbom og så videre, ville der efter rosen-døden stadig stå et væld af planter tilbage.

Oven i det skal medregnes, at forskellige planter tiltrækker forskellige nyttedyr. Bladlus er glade for roser, og de kan være en plage, hvis de bliver for mange. Hvis vegetationen i din have tiltrækker nogle af de nyttedyr, der æder bladlus - fx mariehøns og snyltehvepse - vil de hjælpe med at holde antallet af bladlus nede, så du måske ikke selv behøver at gå i gang med bekæmpelse. 

Ved at arbejde hen mod større biodiversitet i haven, gør du også noget godt for andre end dig selv, nemlig de kryb, kravl og vingede væsener, du inviterer ind i din have, hvis du sætter dig for at øge biodiversiteten. Det kan give en have med rigt dyreliv og dig større oplevelser. 

En have med stor variation i plante- og dyreliv kan ligeledes give dig en bedre forståelse for de processer og dynamikker, der foregår mellem planter og dyr.

Hvilke ulemper kan der være ved at øge biodiversiteten i din have?

Hvis du vælger at omlægge din have med det formål at opnå større biodiversitet, kan det føre til frustrationer - i hvert fald i starten.

En have med stor biodiversitet vil alt andet lige være en vildere have end en med lille biodiversitet. Vild skal selvfølgelig sættes i gåseøjne, men hvis du holder af rene linjer og en skinnende græsplæne uden skyggen af andre vækster, kræver det måske lidt tilvænning. En have med biodiversitet er en have, der er lidt rodet.

Bunker af grene og blade giver ly og overvintringsmuligheder for mange slags dyr, mælkebøtter og kløver i græsplænen er guf for bierne.

Med tiden vil du forhåbentlig sætte pris på en lidt mere kaotisk have og det dyreliv, der følger med.

Hvordan øger du biodiversiteten i din have?

Som haveejer kan du gøre ikke så lidt for at øge biodiversiteten, hvis du ønsker det. Nogle ændringer er ganske små – fx at sørge for, at fugle og insekter har adgang til frisk vand – mens andre er mere omfattende. Det er værd at bemærke, at lidt har sin ret, når det gælder biodiversiteten. Selvom du kun laver få ændringer, gør det en forskel.

Du vælger selv, hvilke planter der vokser i din have. Det er selvfølgelig en række begrænsninger – jord-, temperatur- og lysforhold har indvirkning på, hvad der vil trives i din have – men du kan plante et væld af forskellige arter og sorter i din have og på den måde være med til at hæve biodiversiteten på den front.

Du kan ikke på samme måde installere dyreliv i haven. Men du kan gøre rigtig meget for at tiltrække et mangfoldigt dyreliv. Dyr – fugle, gnavere, padder, insekter og så videre – slår sig kort sagt ned, hvor forholdende er gunstige. Indretter du din have med omtanke for det, skal dyrelivet nok finde vej hertil. 

Gør haven attraktiv for fugle

At tiltrække flere fugle til haven gør stor gavn af flere årsager. For det første gør det haven mere livlig, mere spændende at se på og opholde sig i. Desuden er fuglekvidder og -sang noget, de fleste sætter pris på at have i nærheden.

Fugle er også effektive insektædere, som vil hjælpe dig med at holde de typer af insekter, som ynder at spise køkkenhaven, nede.

Hvis du vil indrette din have, så flere fugle kigger forbi – og måske slår sig ned for at yngle – er der mange ting, du kan gøre. Nogle kræver mere arbejde end andre. 

Få haven til at minde om skoven

Hvor boede de fugle, vi ser i haverne, før der var haver? De fleste af dem havde hjemme i skoven. Det er godt at have in mente, hvis du vil indrette din have fuglevenligt. Disse ’skovfugle’ foretrækker at leve steder, der minder om et skovbryn. Her findes nemlig gemmesteder, steder at bygge rede og fødekilder.

Noget, der karakteriserer et skovbryn, men ikke nødvendigvis en parcelhushave, er, at planterne vokser i mange niveauer. Det er der god grund til at imitere, hvis du ønsker at tiltrække fugle til have.

Hvis du ovenikøbet sørger for, at din have har områder med stedsegrønne planter – fx hvidtjørn eller buksbom – giver det småfuglene mulighed for at finde gemmesteder om vinteren. 

Sørg for, at fuglene har adgang til vand

Anlæg et fuglebad i haven, hvis du ikke allerede har det. Fuglebade kommer i mange former og størrelser, så du kan formentlig finde et, der passer til havens indretning og din smag.

Sørg for gode fødekilder og gemmesteder

Du kan plante fuglevenlige buske og andre planter i haven, så du giver fuglene mulighed for at finde føde.

Eksempler på fuglevenlige planter til haven

  • Træer: Benved, bærmispel, frugttræer (fx æble- og pæretræer), hassel, hyld, kristtorn, paradisæble, røn, taks, tjørn.
  • Buske: Berberis, ene, fjeldribs, gedeblad, havtorn, ildtorn, mahonie, roser med hyben, sommerfuglebusk.
  • Hække: Tjørn, bøg, avnbøg, navr, tuja.
  • Blomsterplanter: Kærmindesøster, hjortetrøst, lavendel, natlys, røllike, solhat, solsikke, stjerneskærm, tidselkugle, valmue.

Sæt fuglekasser op

Hvis du vil give fuglene i nabolaget bedre yngleforhold, bør du sætte fuglekasser, hvis du har plads og mulighed for at gøre det. 

Der findes mange forhandlere, der sælger fuglekasser, som er klar til at blive hængt op. Hvis du er lidt handy, kan du også sagtens selv bygge dine fuglekasser. Det kræver hverken store mængder værktøj eller materialer. 

Dansk Ornitologisk Forening har lavet en guide der gennemgår, hvordan en fuglekasse skal dimensioneres og udstyres for at blive et godt sted at bygge rede. Foreningen har også lavet en oversigt over, hvilke mål forskellige arter af fugle foretrækker, når det gælder fuglekasser, og hvor kasserne bør hænge.

Find begge dele her

Skal du fodre fuglene i haven?

Mange vælger at stille mad frem til havens fugle i vinterhalvåret. Det kan du roligt gøre, især hvis du har glæde af at se fuglene mæske sig. Men du hjælper ikke nødvendigvis fuglebestanden. Der er også visse faldgruber, du bør være opmærksom på.

Tiltræk nyttige insekter

Ligesom du kan sætte planter i jorden, som tiltrækker fugle, kan du vælge planter, som tiltrækker nyttige insekter. 

Hvis du vil tiltrække mange nyttedyr, skal du skabe en varieret have med mange forskellige planter. Mange af de nyttige insekter, hvis larver lever af skadedyrene, har nemlig som voksne brug for pollen og nektar fra planter.

De forskellige nytteinsekter foretrækker forskellige planter, så det gælder om at plante mange forskellige blomsterplanter i haven. Du gør også insekterne en tjeneste ved at plante blomster, som blomstrer om foråret, hvor fødeudbuddet ikke er så stort.

Eksempler på nyttige insekter i haven

  • Svirrefluer: Ligner som voksne små, spinkle hvepse. De voksne svirrefluer lever af honningdug fra bladlus og pollen, mens larverne lever af bladlus.
  • Snyltehvepse: Larverne lever af bladlus, mens de voksne lever af nektar fra bl.a. skærmplanter.
  • Mariehøns og deres larver: Lever hovedsageligt af bladlus. Nogle tager også spindemider og meldug (en svampesygdom).
  • Hvepse: Lever både af insekter og nektar.
  • Jagtedderkopper: Fanger både kravlende og flyvende insekter i deres spind.
  • Løbebiller: Tager snegle, larver og pupper.

Det er en god idé at plante insektvenlige planter i nærheden af de prydplanter og afgrøder, der ofte bliver angrebet af bladlus, fx roser, kål, salat, frugttræer osv. 

Eksempler på gode insektplanter: Anisisop, blåkant, brændenælder, dild, honningurt, kællingetand, løg, merian, morgenfrue, mynte, oregano, persille, purpursolhat, stolt kavaler, tagetes, timian og vorterod.

Plant i tre niveauer (eller flere)

Tænk gerne i niveauer, når du vælger nye planter til et eksisterende bed eller område i haven, hvis du vil øge biodiversiteten. Det samme gælder selvfølgelig, hvis du vil anlægge et nyt bed eller lignende.

Nederste niveau er eksempelvis planter, som vokser horisontalt og kan fungere som bunddække i bede, et niveau højere oppe findes eksempelvis stauder og mindre buske, så større buske og mindre træer, og øverste niveau udgøres af trækroner. 

Har din have stort set kun et niveau, som den står, er det ikke grund til bekymring.

Hvis du lægger en plan for din have, kan du stille og roligt 'bygge' flere niveauer på din have, som årene går, uden at du sprænger bankbogen, eller at arbejdsbyrden bliver for stor. 

Næste år skal du måske plante to små træer i stedet for to buske. Eller måske skal du prioritere at plante bunddække i nogle af dine bede i stedet for at købe flere stauder.

Når du planter i mange niveauer gør du ikke kun noget godt for dyrelivet i din have. Du udnytter også den plads, du har til rådighed i haven bedre. Du udnytter så at sige hele det lærred, din have er, i stedet for kun at male på den nederste tredjedel eller op til midten.

Det giver i sig selv mulighed for større variation af planter, og har du mange niveauer og stor variation af vækst, vil din have byde på mange gemmesteder og jagtmarker. Det vil tiltrække flere levende væsener, og biodiversiteten vil stige.

Nedlæg græsplænen

Det er næsten ikke til at tænke sig en parcelhushave uden en græsplæne – eller hvad? Hvis du vil højne biodiversiteten i din have, er der ræson i at tænke anderledes, når det gælder græsplæner.

Et bed med forskellige vækster vil alt andet lige give bedre betingelser for flere levende væsener end en velplejet græsplæne, hvor der stort set ikke vokser andet end græs.

Lad græsplænen blomstre

Hvis du ikke har lyst til at have en have uden græsplæne, kan du sagtens bibeholde den, men samtidig gøre noget for havens dyreliv. Eksempelvis ved at gøre en del af din græsplæne til løgplæne.

En løgplæne giver dig masser af blomster, når du længes og higer efter farve og forårsglæde. Samtidig vil eksempelvis krokus være en tidlig fødekilde for bier.

Lægger du dine løg i efteråret fra september til og med slut november, får du de første erantis, vintergækker og krokus i det tidlige forår, og derefter vil både anemoner, påskeliljer og tulipaner følge trop, alt efter hvilke løgarter du kaster i plænen. 

I videoen herunder forklarer haveekspert Jesper Carl Corfitzen, hvordan du anlægger en løgplæne.

Anlæg en smuk løgplæne i haven

Omlæg belægninger til grønne områder

Jo grønnere din have er, jo større mulighed for høj biodiversitet. Hvis du har belagte områder, kan du derfor overveje at omlægge dem til blomsterbede, eller fx plante et eller flere træer, hvor der før var en terrasse.

Sørg for adgang til vand

Det er allerede nævnt et par gange i artiklen, men det er også vigtigt: Dyrelivet har brug for adgang til vand. Det gælder fugle, insekter, padder og pattedyr.

Der findes mange måder at sikre adgang til vand.

Den 'store' løsning er at indrette en decideret havedam med vandplanter.

Hvis du vil holde fisk i dammen, kan du selvfølgelig gøre det, hvis du sørger for, at forholdene er til det. Men fiskene vil i så fald spise mange af de vandinsekter, som ellers kunne være fødeemne for havens fugle og padder. 

En havedam vil tiltrække skrubtudser, der spiser snegle, ligesom guldsmede også vil lægge vejen forbi. De spiser bl.a. myggelarver.

Du kan dog få problemer med netop myg, hvis du anlægger en havedam, da hunmyggen lægger sine æg i stillestående ferskvand. Men hvis din have rummer tilstrækkeligt med nyttedyr, der spiser myg og myggelarver, bør det ikke blive et problem.

Mindre end en havedam kan også gøre det: Et fuglebad er en oplagt og nem løsning, hvis du ikke allerede har et. 

Du kan gøre vand tilgængeligt for havens insekter, hvis du fylder et kar eller en skål med sten og vand. Stenene skal stikke lidt op over vandoverfladen, så de fungerer som små øer. Her kan insekterne sætte sig og indtage det vand, de har brug for.

Brug ikke gift

Hvis du bruger sprøjtemidler i din have – det gælder både pesticider (midler mod insekter) og herbicider (midler mod ukrudt og andre uønskede planter) – vil du alt andet lige skabe dårligere betingelser for høj biodiversitet i din have. 

Insekter – irriterende som de ofte er – er føde for dyr længere oppe i fødekæden. Er der ikke nok føde i din have, vil eksempelvis padder og fugle se sig om efter andre steder at slå sig ned.

Derfor er en giftfri have nærmest et krav, hvis målet er en høj biodiversitet. 

Lav et insekthotel

Insekter kan ikke det samme som fugle eller pindsvin. De små kravl og kryb har ikke samme visuelle appel, de synger ikke som fuglene, i det hele taget vækker de ikke de følelser i os, som større skabninger gør det.

Men de små dyr er forudsætningen for de større, og visse insekter spiser også skadedyr som bladlus. Der er altså alt mulig grund til også at øge biodiversiteten, når det kommer til insekter. 

Hvis du vil kræse for insekterne, kan du bygge et hjem til dem: Et insekthotel. Det er en betegnelse for en lille konstruktion, der giver gode opholdssteder for insekter. Her kan de finde skjule sig for rovdyr og finde ly for vinteren.

Har du ikke mod på selv at bygge dit insekthotel, findes der forhandlere, som sælger færdige insekthoteller.

Sådan bygger du et insekthotel

Lad dødt træ blive liggende i haven

Et dødt træ har du måske ikke megen fornøjelse ud af. Men det er der andre, der har.

Dødt træ er guld værd for mange mindre livsformer. Hvis du af den ene eller anden grund skal fælde et træ i haven, kan du med fordel lade træstubben blive stående i jorden og træstammen læggende på jorden, hvis du har lyst og plads.

Det døde træ vil langsomt blive omdannet til muld. Mens det sker, vil træet fungere som skjul og fødekilde for mange slags insekter.

Vent med at rydde op i haven til hen ad foråret

Foråret er en særlig tid for alle, ikke mindst haveejere. Hele vinteren har du med længsel skævet til kalenderen og termometret og ventet på, at du kunne komme i haven.

Der kan dog være god mening i at holde igen – i hvert fald hvis målet er en have med stor mangfoldighed af liv. 

Findes der bunker af fx grene og blade rundt om i din have, er der god sandsynlighed for, at der findes noget levende i dem, som har brugt ’rodebunken’ til at overvintre. Venter du til sidst i april med at køre haveaffaldet til genbrugsstationen, får insekterne mulighed for at vågne og bevæge sig ud i haven inden da.

Lav et kvashegn af dit haveaffald

Hvis du har grene og afklip fra beskæringer, og måske endda meget af det, kan du bruge det til at etablere et kvashegn i stedet for at køre det på genbrugsstationen eller smide det ud til haveaffald. På den måde skaber du et godt skjulested for smådyr og insekter, og højner på den måde biodiversiteten i din have.

Lav et kvashegn ved at sætte to rækker af stolper i jorde med maksimalt halvanden meters afstand. Stolperne skal helst have en god tykkelse og være af en god kvalitet, så de holder flere år. Findel så grene og afklip og læg det ned mellem stolperne for den pæneste og stærkeste effekt. Efterhånden som kvaset nedbrydes, synker det sammen, og der bliver plads til nye grene og afklip. Et kvashegn synker ca. 30 centimeter årligt. 

Husk, at et kvashegn skal følge gældende regler for hække, og må derfor maksimum være 180-200 centimeter i parcelhuskvarterer.

Indret haven, så bierne kommer på besøg

Har du sagt blomster, må du næsten også sige bier. De to er afhængige af hinanden. Blomsterne lokkerne bierne med nektar og pollen, som er biernes fødekilde. Til gengæld bestøver bierne blomsterne, når de flyver fra blomst til blomst.

Det er et symbiotisk forhold, som spiller en betragtelig rolle i både natur og landbrug. Uden bier ville en lang række planter ikke blive bestøvet. Det betyder, at de ikke vil producere frugter til gavn for mennesker og dyr.

Hvis du som haveejer vil hjælpe bierne, er der flere ting, du kan gøre.

Først og fremmest handler det om at fylde haven med planter, som leverer et godt og stort fødegrundlag. Det vil sige planter, der producerer nektar.

Forsøg at indrette din have, så den så at sige står i blomst så længe som muligt – fra tidligt i foråret til langt hen i sensommeren. Det vil bierne nyde godt af, og samtidig giver det dig større visuelle oplevelser i din have over en længere periode.

Giv bierne adgang til vand

Bier kan ikke nøjes med nektar og pollen. De må også have vand. Sørger du for, at der i din have findes frisk vand, øger du muligheden for, at bierne trives. Du behøver ikke at grave en stor sø ud. Et fad med nogle sten er tilstrækkeligt. Bierne – og andre insekter – kan lande på stenene og tage den vand, de har brug for. 

Undgå sprøjtegifte

Som tidligere nævnt er det vigtigt at undgå sprøjtemidler, hvis du vil have mange insekter i haven. Det gælder selvfølgelig også bier. 

Lær at leve med skadedyrene

Bladlus kender alle haveejere til, og de fleste forsøger at bekæmpe dem, så de ikke æder eksempelvis havens roser halvt ihjel.

Overvej at lade være, hvis du gerne vil øge biodiversiteten i din have. Også selv om du ikke bruger kemiske bekæmpelsesmidler. Bladlus er en fødekilde for eksempelvis mariehøns, som de fleste vil byde velkommen i haven.

Hvis du skaber gode betingelser for nyttedyr, kan de tage sig af mange af havens skadedyr. Ideelt opstår der en balance, hvor nyttedyrene er tilstrækkeligt mange i antal til at holde skadedyrene i ave.

Biodiversitet og invasive arter

Finder dræbersneglen vej til din have, vil biodiversiteten jo stige. Men i dette tilfælde er det – for en gangs skyld – ikke et gode.

Dræbersneglen, som langt de fleste haveejere kender til, er uønsket i den danske natur. Den er en invasiv art, hvilket vil sige, at den ønskes bekæmpet og helst udryddet – netop for at værne om den hjemmehørende biodiversitet.

Det samme er tilfældet med andre invasive arter, hvad end der er tale om flora eller fauna. Eksempler er harlekinmariehønen, mårhund, japansk pileurt og rynket rose.

Naturstyrelsen har lavet en pjece, der beskriver nogle af mest almindelige invasive arter, en haveejer kan støde på. I pjecen findes også gode råd til, hvordan de invasive arter kan bekæmpes. Du finder pjecen i PDF-format her.

Hvordan skaber du større biodiversitet i køkkenhaven?

Også i køkkenhaven kan du skabe en højere biodiversitet, hvis du ønsker det. I reglen gælder det om at gøre det samme som i prydhaven: Plant varieret, så du tiltrækker så mange forskellige dyr som muligt. 

Køkkenhaver sås ofte i snorlige rækker. En med porrer, to med gulerødder, tre med radiser og så videre. Du kan dog forvirre skadedyr og tiltrække flere nyttedyr ved at sløjfe snorlige så- og planterækker og i stedet placerer planter, urter og spiselige blomster mere eller mindre tilfældigt imellem hinanden. Ovenikøbet ser det smukt ud, når urter, grøntsager og frugt står side om side i uens rækker, og det bliver sværere for skadedyrene at regne ud, hvor de skal slå sig ned.

Episode 5: Genbrug og økologi

Bæredygtighed, genbrug og økologi er i fokus i denne episode. Andreas og Jesper besøger Slottet i Smørmosen - en 100% økologisk kolonihave. Økologi og bæredygtighed bliver mere og mere aktuelt for haveejerne. Det ændrer vores tilgang til haven; vi smider mindre affald ud, genbruger mere og tænker i kompost og biodiversitet. Nogle af de effektive steder, vi som haveejere kan sætte ind, er nemlig blandt andet genbrug af jorden og brug af kompost. Lyt med og få flere gode tips til at få mere genbrug, økologi og biodiversitet i din have!

Lyt med på TuneInLyt med på Apple PodcastsLyt med på SpotifyDownload mps

Podcast: Mig og min have

Mig og min have er en podcast til dig, der har mod og lyst til at få jord under neglene. Vi tager dig med på tur rundt i nogle af landets mest bemærkelsesværdige haver og bliver klogere på månedens gøremål.

Se alle afsnit

Episode 9: Insekter

Jesper har en skummel plan om at sende Andreas på insektekspedition og smage på insekter. Bugging Denmark har en fårekyllingefarm og arbejder med thailandske metoder. Fårekyllingerne kravler rundt i æggebakker i varme, tørre og rene forhold. Farmen sælger fårekyllingerne som menneskeføde, og de skulle efter sigende smage af nødder.

Lyt med på TuneInLyt med på Apple PodcastsLyt med på SpotifyDownload mps

Podcast: Mig og min have

Mig og min have er en podcast til dig, der har mod og lyst til at få jord under neglene. Vi tager dig med på tur rundt i nogle af landets mest bemærkelsesværdige haver og bliver klogere på månedens gøremål.

Se alle afsnit