Invasive haveplanter er et problem for naturen, og derfor beder Miljøstyrelsen igen i år haveejerne om hjælp til at komme arterne til livs.

Det drejer sig særligt om rynket rose, den såkaldte hybenrose, samt invasive gyldenrisarter, store pileurter og bjørnekloer. Alle eksempler på arter, som Miljøstyrelsen i mange år har forsøgt at få bugt med, og som er svære at nedkæmpe uden havefolkets assistance.

- Staten kan ikke alene bekæmpe de invasive arter. Det er en fælles indsats, som vi har brug for borgernes hjælp til, siger Josefine Møller, der er biolog i Miljøstyrelsen.

Derfor skal hybenrosen udryddes

Selvom mange ikke opfatter hybenrosen som en plage, men som en naturlig del af det danske sommerlandskab, er markfirbenet samt klitrosen og skotsk lostilk i fare for at blive udryddet, hvis ikke vi bliver hybenrosen kvit.

Invasive planter er defineret som planter, der er blevet indført i den danske natur og har en skadelig påvirkning på den hjemmehørende biodiversitet. Det er arter, som er bragt hertil ved menneskets hjælp, og som i mange tilfælde udkonkurrerer de lokale plantearter. Nogle planter er blevet indført for flere hundrede år siden, mens andre er indført i nyere tid.

De fleste, der har opholdt sig i naturen i Danmark, ved, at hybenrosen er allestedsnærværende i landskabet. Også på offentlige områder, hvor man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor kommunen eller staten ikke er gået mere hårdhændet til værks i bekæmpelsen.

Men det er der ifølge Josefine Møller fra Naturstyrelsen en naturlig forklaring på.

- Man kan ikke bare rive alle eksemplarer af hybenrosen op af jorden uden videre, da arten bl.a. holder på sandet. Derfor skal man ikke alene bekæmpe, men også overveje hvordan man genopretter et område efter en eventuel bekæmpelse. Derudover er det for kommunerne en økonomisk afvejning, da det vil have store økonomiske omkostninger at blive hybenrosen helt kvit i naturen, forklarer Josefine Møller.

Spørg, inden du smider ud

Men hvad gør du så, hvis du har en af de fire udpegede arter på din grund?

Det korte svar er, at planterne skal rives op med roden, men ifølge Josefine Møller bør indsatsen ikke stoppe der.

-  Hvis man vil være helt sikker på, at de invasive planter, man har bekæmpet, ikke spreder sig yderligere, skal planten afleveres i småt brændbart på genbrugsstationen og ikke sammen med det øvrige haveaffald, siger biologen.

Vil du være på den sikre side, kan du forhøre dig hos din lokale genbrugsplads for at få at oplysninger om, hvordan invasive haveplanter skal bortskaffes i din kommune. 

Problemet med at aflevere de invasive arter sammen med det almindelige haveaffald er, at mange genbrugspladser kører haveaffaldet gennem en snitter. Herefter ender de store stykker på fx varmeværk, mens mindre stykker bliver kørt på landbrugsjord. Og da frøene fra de invasive haveplanter kan overleve komposten, kan de spredes og derved skabe nye rødder.

Sådan bekæmper du hybenrosen

Nyetableret bestand under 5 m²: Ryk hybenrosen op og bortskaf den

Veletableret bestand under 5 m²: Maskinel optrækning, harvning eller opgravning

Nyetableret bestand ml. 5-15 m²: Græsning eller harvning

Veletableret bestand ml. 5-15 m²: Maskinel optrækning eller opgravning

Større arealer over 15 m²: Opgraving, slåning, harvning eller maskinel
optrækning

Kilde: Miljøstyrelsen

Hård kamp mod invasive arter

Ud over de fire arter nævnt ovenfor, så forekommer der en lang række potentielt invasive arter i de danske haver, og derfor er det vigtigt, at haveplanter altid holdes i haven og ikke spredes til naturen.

Bekæmpelsen af de invasive plantearter kan være en lang og ressourcekrævende proces, som for mange kan virke uoverskuelig.

Desuden er det ikke realistisk helt at udrydde de udpegede arter; målet er derfor snarere at bekæmpe og kontrollere udbredelsen, så skadevirkningerne begrænses.

For at gøre dit arbejde lettere, har Miljøstyrelsen sendt fire pjecer på gaden, der hver især rummer informationer om de forskellige invasive arter.

I pjecerne kan du bl.a. finde oplysninger om, hvordan du identificerer, bekæmper og bortskaffer planterne. 

Se og hent pjecerne hos Miljøstyrelsen her