Hvilke slags bønner kan du dyrke i haven?

Buskbønner, stangbønner, brydbønner, snitbønner, voksbønner, pralbønner og hestebønner.

Kær bønne har mange navne, som overordnet kan opdeles i:

  1. Busk- og stangbønner. Beskriver størrelsen på bønneplanten: Om den bliver lav som en busk, eller så høj og klatrende, at den skal bindes op af noget - fx en stang.
  2. Bryd, snit- og voksbønner. Angiver typen, som inddeles efter bælgens udformning, farve og anvendelse:
    - Snitbønner er de flade, brede bønner
    - Bryd/perlebønner er runde og normalt dem, vi kalder for 'grønne bønner'. Men de kan også være lilla. De slanke haricots verts-bønner er brydbønner, der høstes tidligt.
    - Voksbønner er gule eller hvidgule.
    - Frøbønner, som fx borlotto- og cannellinobønner, skal altid koges (og som regel også først udblødes). Alle bønnesorter bliver til frøbønner, hvis du ikke får dem høstet i tide.
  3. Pralbønner, hestebønner, havebønner, kidneybønner. Er navne, der angiver arten. De mest almindelige bønnetyper tilhører arten phaseolus vulgaris, mens pralbønnen hører til arten phaseolus coccineus, hestebønnen er en vicia faba, og meterbønnen er en vigna unguiculata.

Spis IKKE rå bønner

På grund af et højt indhold af lektiner, der er giftige, må bønner ikke spises rå, men skal koges.

Tørre frøbønner skal først udblødes i vand i 8-12 timer. Jo friskere bønnen er, jo mindre udblødning og kogetid.

Læs mere på Fødevarestyrelsen.dk

Hvilken jord skal bønner stå i?

Bønner har et forholdsvis lille gødningsbehov, da de er kvælstoffikserende planter, hvilket betyder, at de selv er i stand til at omdanne luftens kvælstof til næring, der kan udnyttes af planterne.

Bønner vokser bedst i en løs, muldet jord. Hvis sommeren er fugtig, kan der komme problemer med skimmelangreb på både blade og bønner, hvorfor du ikke skal så dem alt for tæt. I et 120 cm bredt bed er der plads til 4 rækker.

Hvornår skal du så bønner?

Forudsætningen for at få bønnerne til at spire er, at de skal sås i en jord med en minimumstemperatur på 14° hele døgnet. Den temperatur findes først, når nætterne er lune, hvilket ofte først er engang i juni. Brug et jordtermometer.

Du kan også så dine bønner i potter i drivhuset og plante dem ud i første halvdel af juni. Så har du stærke planter fra start og undgår evt. huller i rækken, der kan komme, hvis nogle bønnefrø ikke spirer.

Hæv evt. jordtemperaturen ved at dække jorden med plastik, som du måske har haft over de tidlige kartofler. I løbet af få dage kan du sagtens få en jordtemperatur først i maj på 14°. Men pas på at temperaturen ikke bliver for høj, da det kan skade bønnerne. På udækket jord kan jordtemperaturen komme op på 30° sidst på eftermiddagen først i juni, og under plastik vil den blive højere.

Dæk efter såningen evt. jorden med fiberdug, som giver en lavere jordtemperatur end plastikdækning.

Hestebønner

Hestebønnen, som også kaldes valsk bønne, er meget robust og ikke nær så følsom over for kulde, som de andre bønnetyper. Derfor kan hestebønner sås direkte på friland i starten af april, samtidig med at du lægger kartofler.

Hvordan sår du bønner i haven?

Hvis du har købt dine frøbønner hos en planteforhandler, kan du læse mere detaljeret om, hvordan og hvornår, du skal så og passe den specifikke bønneplante. Men her er nogle generelle regler:

Busk og stangbønner

Buskbønner - som er mange forskellige slags bønner, hvis planter bliver omkring 50 cm i højden - sås i en dybde på ca. 5 cm med en afstand på 15 cm og 50 cm mellem hver række. Der vandes godt i rillen inden såning, men aldrig under spiringen, da frøene kan rådne.

Bønner tåler ikke at mangle vand, og de skal vandes inden, de begynder at hænge med bladene. I en normal dansk sommer er det kun nødvendigt at vande bønnerne i tørkeperioder.

Stangbønner bliver, som navnet antyder, høje, og dyrkes på samme måde som buskbønner bortset fra, at de kræver et stativ på mindst 2 meter at slynge sig op ad. Hvis muligheden er der, snor de sig gerne op i 3,5 meters højde.

Står stængerne med 25-30 cm afstand, sås bønnerne i rækker. Sættes kraftigere stænger med 50-60 cm afstand, sås 6-8 bønner rundt om hver stang, og der udtyndes til 4-6 planter.

Hestebønner

Så hestebønner i nogle centimeters dybde med 30-50 cm's rækkeafstand og 10 cm afstand i rækken. De spirer i løbet af et par uger, passer næsten sig selv og gror med rivende hast.

De høje sorter af hestebønner - der kan blive 1-2 m høje - har brug for opbinding i form af en snor, der bindes til en pæl i hver ende af rækken. De lavere sorter, der bliver omkring 50-60 cm høje, kan bære sig selv.

Hvordan passer du bønner?

Bønner trives bedst solrigt og varmt i en veldrænet, næringsrig og fugtig jord. De har et stort behov for vand, når de sætter bønner. Det er ikke nok at sjatvande lidt omkring planterne, da det hurtigt fordamper i sommervarmen. Du skal gennemvande jorden, når den begynder at tørre ud.

Normalt er 1-2 kultiveringer af jorden mellem rækkerne nok (dvs. at vende øverste jordlag med en såkaldt kultivator). Herefter passer bønneplanterne stort set sig selv, indtil bælgene er tørre til høst.

Hestebønner angribes let af bladlus

Generelt er der ikke de store problemer med sygdomme og skadedyr hos bønner. Men hestebønner, kan angribes af sorte bladlus.

Ifølge et gammelt råd skal du knibe topskuddene af, så snart den første bælg begynder at udvikle sig. Bladlusene foretrækker at sidde på de bløde topskud, men når de knibes af, er planterne knap så attraktive.

Ved dyrkning på små arealer kan du forsøge at spule bladlusene væk med vand. Ellers må du overlade det til bladlusenes naturlige fjender som bl.a. er snyltehvepse, guldøje, mariehøns, svirrefluer, fugle og en del forskellige insektpatogene svampe.

Det kan også være en god ide at så hestebønner af flere omgange, da du i så fald kan klippe de angrebne planter ned og så begynde at spise af næste hold.

Hvordan høster du bønner?

Alt efter hvilken slags bønner, du har plantet - og vejrforhold - kan du høste dem efter 50-70 dage.

Du kan høste bønner i 3 udviklingsstadier:

  1. Bælge: Pluk bælgene, inden der udvikles frø. Selv om bælgene også kan være purpur, gule og grønne med rødstribning, kaldes de under et for 'grønne bønner'.
  2. Umodne frø: Der findes specielle sorter, som er velegnende til at høste som friske bønner. Du kan også bruge de umodne frø i de store tykke bønner, som du ikke fik høstet i tide.
  3. Modne og tørre bønnefrø: Der er få, som avler bønner til at høste som tørre frø, bortset fra frø til at bruge til såning næste år. Det skyldes 2 forhold: Dels kan bønner i dansk klima ikke altid nå at udvikle frø, som kan nå at tørre på planterne til en god kvalitet. Dels kan det ikke betale sig. Men der er en ny trend med at dyrke gamle sorter af tørrebønner. Hestebønner er lette at dyrke til modenhed.

Haricots vert skal høstets før tid

Hvis du har plantet den almindelige, grønne havebønne og ønsker at få de tynde haricots vert-bønner, skal du bare høste dem, inden de bliver for tykke. Jo flere du plukker, jo flere nye bønner, kommer der.

Det er afgørende for at opnå et stort udbytte, at bønnerne plukkes mindst hver 3-5 dag i den passende størrelse. Hvis du lader for mange blive siddende og vokse sig for store, går planten i stå og er ikke til at få i gang igen. Med rigtig pasning kan du høste et stort udbytte.

Hvis du har flere bønner, end du kan nå at spise i tide, kan du gemme dem ved at blanchere dem et par minutter og derefter fryse dem ned.

LÆS OGSÅ: Skadedyr i haven

Hvordan tørrer du bønneplanter/bønnefrø?

Hvis du ønsker selv at dyrke spiringsdygtige frø, skal havebønner være helt modne. Det bedste resultat får du, når bælgene får lov til at visne på planten, inden du høster dem. Et tagudhæng er også et godt sted at lade bønneplanter hænge og tørre færdige.

Planterne hives op og lægges/hænges til eftertørring, når bælgene er tørre ude i haven, eller når vejret ikke giver mulighed for, at de tørrer færdig derude.

Når bønnefrøene er helt tørre, skal du tage dem ud af bælgene. Hvis du har mange bælge, kan du evt. lægge dem på et underlag og træde bælgen i stykker. Har du plads nok, kan du lægge planterne med de tørre bælge et tørt sted, og så bælge dem, når de skal bruges.

Hvordan opbevarer du bønner?

Friske bønner kan fryses ned. Læg dem i kogende, letsaltet vand og lad dem koge ca. 2 minutter. Tag dem op med hulske, og læg bønnerne i flere hold koldt vand, så kogningen ophører og de hurtigt afkøles. Lad bønnerne dryppe af og frys dem ned i fryseposer.

Opbevar tørrede bønner et tørt, køligt sted i papirsposer eller i lufttætte beholdere. Havebønner bevarer spireevnen i mindst 3 år ved normal opbevaring.

Er der bønner, som er udviklede, men ikke kan tørre færdige, kan de høstes til brug som friske bønnefrø og evt. lægges i fryseren til senere brug, De kan fryses uden blanchering.

Hvordan tilbereder du bønner?

Hvis bønnerne er helt tørre i bælgene (som frø), skal de udblødes og koges som dem, man køber. Det skyldes indholdet af det giftig protein lektin, som kan fremkalde opkastning, diarré og i alvorlige tilfælde mavekramper og blødning.

Giftstofferne i bønner bliver neutraliseret af kogning, hvorfor bønner skal koges helt igennem. Tørre bønner skal ofte koges i mindst en time.

Friske bønner skal ikke udblødes, inden de kan koges og spises. Hvor lang tid, de skal koge, afhænger af, hvor modne de er nået at blive. Fx skal friske borlottobønner koges 15-30 minutter, alt efter modenhed, og hvor kogte du ønsker dem.

Friske (grønne) bønner som haricots vert, voksbønner og snitbønner indeholder kun små mængder lektiner og skal blot koges 5-10 minutter afhængig af størrelsen. Afhold dig fra at lave bønnesalat med halvrå grønne bønner, fordi de ofte ikke har fået nok kogning.

Ud over at udblødning af tørre bønner reducerer kogningstiden, reducerer den også bønnernes 'gaspotentiale' - deres uheldige evne til at give nogle mennesker luft i maven.