Hvilken slags jord er bedst til køkkenhaven?

En god jord gør alt andet lige alle aspekter af havearbejdet nemmere. Det er derfor en god investering at ofre lidt tid og penge på jordforbedring i køkkenhaven. Hvis du ønsker plantetrivsel og et stort udbytte fra køkkenhaven, er jordens beskaffenhed det vigtigste element. Langt de fleste haveejere har enten en leret jord eller en sandet jord. Begge dele har fordele og ulemper, men hvis du vil have de bedste resultater, skal du gå efter en jordtype, der ligger midt imellem.

Den optimale jord

I en køkkenhave er den bedste jord en porøs og humusrig jord. En optimal jord indeholder omkring 10 procent ler, 5 procent silt (fint ler), 80 procent sand (heraf 20 procent finsand) og 5 procent humus. Humus er det organiske materiale, der dannes ved nedbrydning af fx blade og grene. I en god kompostjord er der et stort indhold af humus. Så ofte er det nok at tilføre din jord noget organisk stof i form af kompost, der er med til at åbne for strukturen og dermed gør det lettere for jorden at holde på fugtigheden og vigtige næringsstoffer.

Jordstruktur som en brunkage

En tommelfingerregel er, at jorden i din køkkenhave helst bør have krummestruktur som i en god brunkage. Den skal helst være så let og porøs, at du kan grave og plante i jorden med hænderne. Når du tager en håndfuld jord, skal den virke let porøs, så der er et godt dræn, og den skal se mørkebrun ud. 

En god struktur kommer, når organismer i jorden bearbejder jorden ved at omdanne organisk materiale til humus. En god køkkenhavejord skal altså indeholde godt med regnorme, svampe, jordedderkopper og andet vigtig liv, som er med til at holde jorden sund.

Jordbundsanalyse

Det kan dog være lidt af en udfordring at gennemskue, om jorden er optimal. Hvis du er i tvivl, er det en god idé at lave en jordbundsanalyse, så du kan finde ud af, hvad der skal til, for at gøre jorden bedre egnet til dyrkning af grøntsager og krydderurter.

Hvilken slags jord har du?

Du kan selv undersøge, om du har en god eller dårlig køkkenhavejord. Først skal du undersøge, om jorden er sandet eller leret, og om den indeholder tilstrækkeligt humus.

Sådan gør du:

Tag en lille håndfuld let fugtig jord mellem fingrene og prøv at forme det til en pølse.

Falder jorden let fra hinanden, og er den svær at samle til en pølse, har den et lille indhold af ler. Til gengæld er indholdet af ler højt, hvis du nemt kan rulle en lang pølse.

En god havejord indeholder så meget ler, at pølsen hænger sammen, men knækker let, hvis du forsøger at bøje den. Hvis du ligefrem kan forme figurer af jorden, har du en næsten ren stiv lerjord. Den slags jord er ikke velegnet til plantevækst, så her kan du med stor fordel kaste dig ud i jordforbedring.

En anden ting, du skal tjekke, er jordens beskaffenhed længere nede. Mange køkkenurters rodnet stikker dybere, end du måske umiddelbart tror. Prøv derfor at grave et spadestik ned i køkkenjorden, og se, hvordan jorden ser ud længere nede. Kan du finde planterødder og gange fra regnorme, er det rigtig godt tegn. Hvis jorden virker livløs og død, sammenpresset og uden humus, er der god grund til at jordforbedre og gøre en ekstra indsats. Det vil give bedre resultater.

Optimale pH-tal for køkkenhavens jord

  • Reaktionstallet (pH) skal være mellem 6,8 og 7,5
  • Fosforsyretallet (Ft) skal være mellem 10 og 20
  • Kaliumtallet (Kt) skal være mellem 12 og 25
  • Magnesiumtallet (Mgt) skal være mellem 10 og 16

Det er ikke kun jordens struktur, der er vigtig for at få et godt udbytte fra køkkenhaven. Der er også andre kvaliteter, du skal være opmærksom på, hvis du vil have den bedst mulige jord:

Jordens reaktionstal (pH) samt indhold af mineraler og grundstoffer skal være sammensat på fornuftig vis, hvis jorden i din køkkenhave skal være optimal. I en mindre køkkenhave kan du normalt nøjes med at måle jordens reaktionstal (pH) ved at foretage en lakmusprøve.

Du kan selv måle pH med et analysesæt eller almindeligt lakmuspapir, som du kan købe hos velassorterede plantebutikker og planteskoler.

Sådan gør du:

  1. Opløs lidt jord i en spand eller pose med lidt vand. Du skal bruge en lille håndfuld.
  2. Lad det stå og trække i ca. en halv time.
  3. Dyp lakmuspapiret ned i blandingen.
  4. Aflæs resultatet.

Farven varierer mellem rød, som betyder sur, og blå, som betyder kalkrig. På et oversigtskort, som følger med lakmuspapiret, kan du ved hjælp af farven aflæse det rigtige cirkatal for jordens pH. Denne målemetode er ikke 100 procent præcis, men er en indikator.

Den professionelle jordbundsanalyse

Hvis du vil have en mere grundig analyse af din jord samt anbefalinger til, hvordan du forbedrer den, kan du indsende en jordprøve til et laboratorium. Søg på internettet efter "jordbundsanalyse" for at finde et laboratorium.

En jordbundsanalyse kan give dig et indtryk af, om jorden i din køkkenhave næringsmæssigt er i balance. Analysen kan altså vise dig, om du skal skrue op eller ned for mængden af gødning.

Ofte er haveejere for rundhåndede med gødningen, og der opstår vækstproblemer. I andre tilfælde er jorden for tung og stiv, så rødderne rådner. Her er det strukturen der skal forbedres.

Sådan gør du:

  1. Grav 5-6 huller i din køkkenhave i en dybde af 25-30 cm, så du får 5-6 skiver jord med en diameter på ca. 2 cm. Du skal grave forskellige steder i køkkenhaven.
  2. Bland alle prøverne godt i en spand.
  3. Tag en lille portion fra spanden, som du indsender til et laboratorium eller selv analyserer med lakmuspapir eller analysesæt.

Du kan også få lavet en jordbundsanalyse gennem Haveselskabet, som er en landsdækkende forening med lokalafdelinger over hele landet. Her kan du få foretaget en standard gødningsanalyse samt en udvidet jordbundsanalyse. Haveselskabet mission er at fremme den private haveinteresse med vægt på pryd- og køkkenhaven.

Skal du jordforbedre eller bruge eksisterende jord?

Du kan godt dyrke grøntsager i din havejord, som den er, når blot jorden ikke kun er stiv ler, hovedsageligt består af sand, eller hvis det er mosejord. Men hvis du ønsker et fornuftigt udbytte fra din køkkenhave, bør du bruge kræfter på jordforbedring, og på at holde jorden ved lige.

I en lille køkkenhave til privat brug er det ikke nødvendigt med forskellig slags jord, du kan dyrke de fleste slags grøntsager i den samme type jord. Hvis du gerne vil dyrke grøntsager med lidt mere specielle krav fx asparges, der kræver en meget sandet jord, så er det en god idé at lave et særligt bed med optimal jord til netop denne grøntsag.

Gør jorden bedre med kartofler

Hvis du vil forbedre og klargøre et stykke jord til køkkenhave, er det en god idé at dyrke kartofler på hele arealet det første år. Kartoflens rødder løsner jorden, og når du samtidig hypper og kultiverer omkring kartoffelplanterne, forbedrer du også jorden porøsitet væsentligt. Det bevirker, at regn optages bedre, ligesom ukrudtet trives dårligt.

Det forudsætter dog, at der ikke har været græs plantet i jorden i forvejen. Dyrker du kartofler, hvor der lige har været græs, er risikoen for smælderlarver meget stor. Det kan ødelægge udbyttet fuldstændigt. Smælderlarver forsvinder dog med årene, når der dyrkes grøntsager i stedet for græs.

Hvordan laver du jordforbedring i køkkenhaven?

Hvis din jord er for dårlig på grund af for stort ler-, sand- eller kalkindhold, kan du forbedre den ved at blande andre materialer i.

Sådan forbedrer du sandjord

Afhængigt af hvor stort sandindholdet i din jord er, kan du tilføre jorden humus, som findes i kompostjord. Det er svært at præcisere, hvornår du bør tilføre humus - og hvor meget. Det letteste er at se på jordens farve. Er jorden meget lys, har den sandsynligvis et stort indhold af sand og et lille indhold af humus.

  • Læg 10-15 cm god kompost på din jord.
  • Vend komposten rundt i sandjorden. Komposten og den humus, den med tiden bliver til, er med til at holde næring og vand i jorden.

Sådan forbedrer du stiv lerjord

  • Læg 10 cm vasket grus eller sand (0-0,4 mm) ud i bedet og vend det øverste jordlag (10-15 cm) grundigt rundt. Vasket grus og vasket sand er 100 % rent, uden andre materialer. Det er vigtigt, at du ikke bruger almindelig grus, da det er med til at udtørre jorden. Det gør jorden skorpet i stedet for porøs. Spred derefter et lag kompost ud i bedet, så du øger jordens indhold af humus.
  • Fræs gruset ned. Fræs i 2 omgange - først den ene vej og så vinkelret på første retning.

Hvad gør du med overskudsjord?

Selvom du lægger både 10 og 15 cm vasket sand eller jord ud ovenpå den eksisterende jord i køkkenhaven, er det ikke nødvendigt at fjerne jord for at få plads. Efter fræsning vil jorden sætte sig mere eller mindre igen, og den ekstra jord kan normalt ikke ses.

Hvis du alligevel har overskudsjord, kan du ofte flytte den til andre bede. Har du ikke andre bede, kan du normalt aflevere jord på genbrugspladserne. Vær opmærksom på, at genbrugspladserne kan kræve en rapport over jordens indhold, og det kan være en bekostelig affære. Prisen varierer fra kommune til kommune men kan løbe op i flere tusinde kroner. Små mængder jord på en lille trailer vil dog blive accepteret uden rapport. Forhør dig nærmere på din lokale genbrugsplads.

Ordbog

Hyppe

At hyppe betyder at hakke jord op til en vold omkring kartoffelrækken med et hakkejern. Allerede efter kartoffelhøsten samme år kan du begynde at dyrke sene afgrøder som kål, gulerødder, salat og spinat.

Kultivere

Kultivere er at vende øverste jordlag med en såkaldt kultivator – et tre- eller femtandet haveredskab.

Hvordan gøder du din køkkenhave?

Det er altid en fordel at give planterne i køkkenhaven gødning. Hvordan du skal gøde, afhænger af, hvordan du vil dyrke din køkkenhave - om du vil dyrke med organisk eller kunstgødning. Eller måske efter økologiske metoder. Du kan sagtens kombinere organisk og kunstgødning, men ønsker du at dyrke økologisk, kan du kun bruge organisk gødning, dette kunne for eksempel være kompost fra egen have. Faktisk er en kombination af kunstgødning og organisk gødning noget nær det bedste, du kan give planterne i din køkkenhave. Du udnytter både de hurtigtvirkende gødningsstoffer i kunstgødningen, og tilfører organisk materiale og langsomtvirkende gødningsstoffer ved at give organisk gødning.

Om foråret kan du nøjes med at kultivere eller fræse et lag af kompost, blade og krukkejord ned i det øverste jordlag. Inden såning og udplantning kan du evt. kultivere jorden et par gange. Vent til jorden er tør. Har det regnet kraftigt, er det en god idé at vente til dagen efter.

Du kan godt købe økologisk gødning, men kiloprisen er ret høj. Så har du mulighed for det, kan det bedst betale sig at lave den selv i form af kompost. Som almindelig haveejer kan du godt betragte din hjemmelavede kompost af haverester som økologisk. Men går du meget op i helt korrekte økologiske principper, skal du naturligvis ikke bruge plantedele, som har fået kunstgødning, til komposten.

Hønse- og hestegødning er også effektivt at gøde med, men bland det op med kompost, før du anvender det. Frisk hønselort er så kraftigt, at det kan svide de nye rødder.

Hvis du gøder med kompost, skal du kultivere et lag kompost på 5-10 cm ned i den øverste del af jorden inden såning eller udplantning.

Når planterne er kommet op af jorden og er synlige, kan du i månederne maj, juni, juli, august og september udstrø lidt mindre mængde kompost mellem planterne. Ved at strø kompost, reducerer du samtidig antallet af ukrudtsplanter.

Anvender du kunstgødning, skal du ligeledes gøde inden såning eller udplantning i marts/april måned. Mængden af gødning varierer fra produkt til produkt, samt hvilken stand din jord er i. Læs derfor på produktet, hvilken mængde du skal bruge pr m2. Da kunstgødning hurtigt nedbrydes, kan det være nødvendigt at supplere med gødning løbende igennem vækstsæsonen. I juni måned kan det anbefales at gøde køkkenhaven med salpeter. Her skal du igen være opmærksom på de enkelte produkters anbefaling for g. pr. m2. Industrielt fremstillet organisk gødning nedbrydes langsommere end kunstgødning, og her kan du typisk nøjes med en grundig gødning i foråret, inden du sår og udplanter.

Pas på med at gøde planter med kunstgødning, hvis de er våde efter regn og vanding. Gødningen kan sætte sig på bladene med fare for svidning. Pas på med at overgøde.

Hvordan behandler du jorden efter høst?

Tidligere var det god gartnerlatin at efterårsgrave alle bede og køkkenhave. Begrundelsen var, at frosten skulle nedbryde større jordklumper og gøre jorden bedre. I dag er der ikke mange, som gør det mere. Det har tværtimod vist sig, at en sådan gravning kan forstyrre jordens mikroorganismer og orm. Dog kan det være en god idé at få fjernet det værste ukrudt, og evt. plante vinterafgrøder, der kan holde på næringsstofferne.

Gør jorden efterårsklar sådan:

  • Kultiver de arealer, hvor der ikke længere er afgrøder.
  • Fjern ukrudtsplanterne. Mange er 2-årige og kan sagtens overleve vinteren og kommer igen til foråret, hvis de ikke fjernes.
  • Udlæg nedfaldne blade i et tyndt lag. Læg lidt kompost ovenpå sammen med den jord fra dine krukker og potter, som evt. skal skiftes. Til foråret kultiveres dette jorddække ned i vækstlaget. Bladene forhindrer ukrudt i at spire og giver gode muligheder for, at regnorm og andre gavnlige dyr kan leve og bearbejde de øverste jordlag.
  • I stedet for at lægge blade og kompost ud, kan du så en dækafgrøde som fx. honningurt, gul sennep, blodkløver eller gul lupin. I løbet af 4-6 uger er jorden grøn. Dækafgrøderne hæmmer ukrudtet i at spire og kan fremme kvælstofindholdet i jorden. Inden såning om foråret klippes det grønne dække af og lægges på kompostbunken.

VIDEO: Så grøn gødning i din køkkenhave i efteråret

VIDEO: Det kan du lave i køkkenhaven i efteråret

Kan du bruge kompostjord fra genbrugspladsen til jordforbedring?

Mange genbrugspladser tilbyder, at du kan hente gratis kompost fra pladsen.

Det er som regel god kompost, du kan afhente på genbrugspladserne. Komposten bliver analyseret for at afdække koncentrationen af de forskellige næringsstoffer, pesticid- og giftrester i komposten. Du kan regne med, at evt. giftrester i kompostjorden fra genbrugspladserne ikke overstiger tilladte grænseværdier, og dermed kan du sagtens bruge den i køkkenhaven.

Men under alle omstændigheder er det en god idé at læse dokumentationen, så du ved, hvad komposten indeholder, før du bruger den i køkkenhaven. På den måde finder du også ud af, hvad du eventuelt skal supplere op med. Du kan finde dokumentationen på kommunens eller genbrugspladsens hjemmeside.

Husk, at kompost er meget rig på næringsstoffer. Så læg hellere for lidt på end for meget. Så kan du altid supplere med mere senere.

Kan du bruge den samme jord år efter år?

I en køkkenhave med almindelige planter som fx ærter, bønner, salat, gulerødder, rødbeder osv. er det ikke nødvendigt at skifte jorden ud. Men er en god idé, at lade afgrøderne skifte placering år for år. Inddel din køkkenhave i minimum fire forskellige stykker, som du kan rotere dine forskellige plantegrupper rundt imellem.

Vil du dyrke kartofler, er det især vigtigt, at du kun dyrker 1 år på samme sted. Ellers risikerer du, at dine kartofler angribes af kartoffelcystenematoder, som er nogle små dyr, også kaldet kartoffelål, der giver dårlig vækst og lavt udbytte. Hvis du rokerer dine kartoffelbede og kun dyrker kartofler på samme sted hvert 4. år, undgår du helt kartoffelcystenematoder. Lav evt. en skitse over din køkkenhave med placering af kartoffelbedet i de forskellige år.

Podcast: Mig og min have

Episode 5: Jord i haven

At vælge det rigtige jord til vores planter kræver en forståelse for hvordan vi plejer jorden kontinuerligt og med respekt. Ingen planter overlever uden næring og vand - og andre komponenter som kompost, jordtyper, mikroliv, lys og blæst.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit