Hvilken slags jord skal du bruge i højbedet?

Når du opbygger et højbed, er det vigtigt at vælge en jordtype, som har følgende gode egenskaber:

  • Humusrig jord. Humus er det organiske materiale, der dannes ved nedbrydning af fx blade og grene. I en god kompostjord er der et stort indhold af humus. Den bliver bedst, hvis du laver en blanding af have- og bladaffald, vådt køkkenaffald og husdyrgødning. På den måde får du en kompost, der er rig på næringsstoffer.
  • Porøs jord. Jordens struktur skal være så løs og let, at du kan grave i den med hænderne. Du kan forbedre strukturen ved at vende blade og kviste i jorden. 

De fleste starter ud med tomme højbedskasser uden nogen form for jord i. Ofte skal der investeres i jord for at få fyldt kasserne, og her kan du med fordel anvende det, der kaldes for højbedsmuld. Denne jordtype er beregnet til netop højbede.

Alternativt kan du vælge at fylde dine højbedskasser med almindelig havejord. I det tilfælde skal du jordforbedre med kompost og evt. vasket sand 0-0,4 mm, indtil jorden har en porøs konsistens med et højt indhold af humus.

Du må under ingen omstændigheder fylde hele din højbedskasse med kompost. Komposten er alt for næringsrig, og du vil opleve misvækst. Men udlæg gerne 4-5 cm kompost én gang om året i dine højbede som kompensation for den næring, dine afgrøder hiver ud af jorden hvert år.

Jordens reaktionstal (pH)

Jordens reaktionstal (pH) er også vigtigt, hvis du vil lave en køkkenhave i højbede. Det skal helst ligge omkring pH 6,8-7,5.

Hvis du har lidt god muldjord i haven, kan du bruge det som grundmateriale. For at opnå det rigtige reaktionstal, kan du tilsætte kalk for at hæve pH-værdien og spagnum eller kompost for at sænke pH-værdien. Det er lettere at hæve pH-værdien, så pas på med kalken. 

  • Kompost letter jorden og øger humusindholdet og dermed også indholdet af organisk materiale. Kompost skal udlægges i højbedet hvert år.
  • Kalk skal kun tilsættes, hvis der er behov for at hæve pH-værdien. Skal værdien øges med mere end to enheder, bør det gøres over flere omgange. 

Sådan laver du en lakmusprøve

  • Opløs en lille håndfuld jord i en spand eller pose med lidt vand. Det skal være demineraliseret vand, så evt. kalk fra vandhanen ikke påvirker målingen. Du kan købe demineraliseret vand i byggemarkeder, platecentre, hos Matas eller i webshops.
  • Lad blandingen trække i ca. en halv time.
  • Dyp lakmuspapiret ned i blandingen. Farven varierer mellem rød, som betyder sur (syre), og blå, som betyder kalkrig (basisk). På et oversigtskort, som følger med lakmuspapiret, kan du ved hjælp af farven aflæse cirkatallet for jordens pH. Denne målemetode er ikke 100 procent præcis, men er en indikator.
  • Jordens reaktionstal (pH) skal helst ligge omkring 6,8-7,5 pH.

Sådan tjekker du jorden i dit højbed

Lav en jordbundsanalyse

Hvis du allerede har et højbed men er i tvivl om, hvorvidt reaktionstallet (pH) er optimalt, kan du selv måle pH ved hjælp af et analysesæt eller almindelig lakmuspapir, som du bl.a. kan købe hos velassorterede plantebutikker og planteskoler.

Højbedets højde og placering

Det er ikke højden på højbedet, der afgør, hvor gode afgrøder du kan høste. Du skal dog regne med minimum 30 cm vækstlag. 

Du kan vælge at lave et ganske almindeligt bed med plantemuld uden faste kanter med en jordhøjde på 10-20 cm. Hvis du laver et mere traditionelt højbed med faste kanter af træ, metal eller andre materialer, kan du også nøjes med en højde på 10-20 cm. For begge typer skal du huske at forbedre jorden i en samlet dybde på minimum 30 cm. 

Hvis du vil have et højbed med en mere behagelig arbejdshøjde, er der ingen dyrkningsmæssige problemer i at lave et højbed på helt op til 60-70 cm.

Jo højere dit højbed er, desto mere skal du huske at vande. Bedet vil nemlig i tørre og varme perioder udtørre hurtigere, jo højere bedet er.

Store krukker og potter er i princippet også højbede. Der bruges dermed også den samme slags plantejord. Husk dog at lægge et drænlag af fx lecanødder med en tykkelse på 3-5 cm i bunden af krukker og potter uden huller.

Højbede skal helst placeres helt lysåbent og solrigt. Hvis der er for vindstille, kan det ske, at der ikke er nok cirkulation i luften, og det øger risikoen for svampesygdomme.

Skal du gøde jorden i højbedet?

Det er altid en fordel at give planterne i højbedet gødning.

Hvordan du skal gøde, afhænger af, hvordan du vil dyrke dine afgrøder. Skal du vælge organisk eller kunstgødning? Skal det være efter økologiske eller mere traditionelle metoder?

Du kan sagtens kombinere de forskellige typer og altså skifte mellem organisk og kunstgødning. Ønsker du at dyrke økologisk, kan du dog ikke supplere med kunstgødning, men alene anvende organisk gødning, fx kompost. For alle typer af gødning er det vigtigt at følge doseringen nøje, da en overgødning kan skade planterne. 

Organisk gødning

Organisk gødning består udelukkende af naturligt materiale som dyregødning eller komposterede planter. Du kan købe organisk gødning som granulat, der skal strøs, eller som flydende gødning, der skal blandes op og vandes ud i bedene. Organisk gødning virker over længere tid, da næringsstofferne frigives langsommere end kunstgødning.

Du kan også lave din egen organiske gødning i form af kompost. Hønse- og hestegødning kan også bruges. Frisk hønselort er meget kraftig, men meget effektivt, og har et højt gødningsindhold. Frisk hønsegødning kan let svide de nye rødder, så send både heste- og hønselort igennem kompostbunken, så den friske gødning blandes med plantedele. Du får den bedste kompost ved at lave en blanding af haveaffald, husdyrgødning og lidt vådt køkkenaffald, som er rig på næringsstoffer. Kom gerne kaffegrums i blandingen.

Sådan gøder du med kompost:

Bland kompost ned i jorden. Kultivér 4-5 cm kompost ned i den øverste del af jorden inden såning eller udplantning. Når planterne er kommet op af jorden og er synlige, kan du i månederne maj, juni, juli, august og september strø 1-2 cm kompost ud mellem planterne. Dette kompostlag reducerer også antallet af ukrudtsplanter.

Økologisk gødning

Du kan godt købe økologisk gødning, men kiloprisen er ret høj. Så har du muligheden, kan det bedst betale sig at lave den selv i form af kompost.

Som almindelig haveejer kan du betragte din hjemmelavede kompost af haveaffald som økologisk, men hvis du går meget op i helt korrekte økologiske principper, skal du naturligvis ikke smide plantedele i komposten, som har fået kunstgødning.

Kunstgødning

Lige som organisk gødning findes kunstgødning både som granulat og i flydende form. Kunstgødning er hurtigvirkende, og du ser hurtigt resultatet af gødningen. Det er dog også nemmere at overgøde sine planter med kunstgødning.

Sådan gøder du med granulat og gødningsvand.

  • Granulat: Granulat-gødning er en færdiglavet, tør gødning, der strøs direkte ud i bede og potter. Dette kan du gøre inden såning i april og derefter hver måned fra maj til og med august. Du kan købe granulat-gødning i bl.a. plantecentre og byggemarkeder. Mængden af gødning, der skal strøs, afhænger af blandingsforholdet i den enkelte gødningsblanding. Det vil typisk stå på produktet, hvor mange gram der skal strøs pr m2.
  • Vand med gødningsvand. Som alternativ til granulat-gødning kan du vande med gødningsvand ved hver vanding i hele sæsonen. Læs omhyggeligt brugsanvisningen angående dosering, hvis du køber færdiglavet flydende gødning.

Kan du bruge den samme jord i højbedet år efter år?

Det er ikke nødvendigt at skifte jorden i højbedet ud, hvis du hele tiden sørger for, at der er den rette pH-værdi, det rette gødningsindhold og en god struktur i jorden.

Du skal være forberedt på, at jordens indhold af organisk materiale hele tiden omsættes og nedbrydes. Det betyder, at overfladen hvert år synker lidt, og derfor er det nødvendigt hvert år at erstatte den manglende jord, gerne med kompostjord.

Hvad gør du med overskydende jord?

For at opnå en god vækst i dit højbed, skal vækstlaget have en tykkelse på minimum 30 cm og gerne mere.

Hvis den eksisterende jord er god, lægger du bare 10 cm jord ovenpå. Sørg for, at den nye og gamle jord arbejdes godt sammen.

Alt efter mængden af overskudsjord kan det normalt placeres i havens øvrige bede.

Er der tale om meget store mængder afgravningsjord, eller har du ikke andre bede, du kan flytte jorden til, kan du normalt aflevere jorden på genbrugspladserne.

Vær dog opmærksom på, at genbrugspladserne i dag kræver en rapport over jordens indhold, og det kan være en bekostelig affære. Prisen varierer fra kommune til kommune, men kan løbe op i flere tusinde kroner.

Små mængder jord på en lille trailer vil dog blive accepteret uden rapport. Forhør dig nærmere på din lokale genbrugsplads.

Kan du bruge kompostjord fra genbrugspladsen?

Mange genbrugspladser tilbyder, at du kan hente gratis kompost fra pladsen.

Det er som regel god kompost, du kan afhente på genbrugspladserne. Komposten bliver analyseret for at afdække koncentrationen af de forskellige næringsstoffer og giftrester i komposten. Du kan regne med, at evt. giftrester i kompostjorden fra genbrugspladserne ikke overstiger tilladte grænseværdier, og dermed kan du sagtens bruge den i køkkenhaven.

Men under alle omstændigheder er det en god idé at læse dokumentationen, så du ved, hvad komposten indeholder, før du fylder dit højbed med den. På den måde finder du også ud af, hvad du eventuelt skal supplere op med. Du kan finde dokumentationen på kommunens eller genbrugspladsens hjemmeside.

Bruger du kompost fra genbrugspladsen til højbedet, er det en god idé først at lægge 4-5 cm kompostjord oven i bedet, og så blande det godt sammen med en god muldjord. I takt med at kompostjorden nedbrydes og reduceres i volumen, kan du udlægge din kompostblanding oven på højbedets jord i et lag på 1-2 cm og så kultivere den ned i højbedet.

Kræver forskellige grøntsager forskellig jord?

I en lille køkkenhave til privat brug er det ikke nødvendigt med forskellig slags jord. Du kan dyrke alle slags grøntsager i den samme type jord.

Hvis du vælger at dyrke grøntsager med lidt mere specielle krav, er det lettere at lave et højbed til netop denne grøntsag, hvor al jorden opfylder dette specielle krav.

Hvordan behandler du jorden i højbedet efter høst?

Efter høst kan du nøjes med at dække jorden med kompost, blade og brugt krukkejord.

Er dit højbed stort, kan det godt betale sig at så en grøn dækafgrøde for at holde jordens mikroorganismer i gang samt for at holde på kvælstof i jorden hen over vinteren. Det kan fx være honningurt, gul sennep, blodkløver eller gul lupin. Lad dækafgrøden vokse, indtil næste års sæson begynder, og fjern den så igen.

Hvordan gør du jorden i højbedet klar til såning?

Inden såning i dit højbed er det en god idé at gøre følgende:

  • Kultiver jorden. Kultivér laget af kompost, blade og krukkejord ned i det øverste jordlag. Vent, til jorden er tør. Har det regnet kraftigt, er det en god idé at vente til dagen efter.
  • Tilfør evt. manglende kompost, så jorden igen ligger i den ønskede højde. Dog ikke mere end 4-5 cm pr. havesæson. De fleste haveejere har jord med for meget næring i deres urtebede. Det sker som regel ud fra et ønske om at give planterne bedst mulige betingelser. Men ligesom for lidt næring giver mistrivsel, gør for meget næring det også
  • Gød første gang, når jordtemperaturen er 8 grader eller derover. Mål jordtemperaturen med et jordtermometer. Har du vendt kompost i jorden, skal du ikke gøde igen, før planterne er kommet i vækst.

Bemærk, at du ofte kan begynde at så tidligere i dit højbed end i jord, der ikke er hævet, da jordtemperaturen ofte er højere i højbedet.

Du skal være opmærksom på, at du som tommelfingerregel kan risikere nattefrost indtil Grundlovsdag.

Du kan sætte buer over højbedet og dermed lave en lille tunnel, der fungerer som et lille drivhus i det tidlige forår. Husk dog at åbne for tunnelen på solskinsfulde dage, så der ikke sker en overhedning af planterne.

Podcast: Mig og min have

Episode 4: Plantning

Rigtig mange haveejere oplever, at de smider penge ud af vinduet når de planter i haven. Dels opnår de ikke det ønskede resultat og dels har formentligt truffet nogle forkerte plantevalg. I denne episode hjælper vi haveejeren på vej til en lidt større planteglæde.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit

Podcast: Mig og min have

Episode 7: Køkkenhaven

Jesper besøger Andreas' altan for at tale om urban gardening, køkkenhave og prydhave. Projektet går på at få plads til planteglæden på altanen, uanset om man søger prydplanter og sommerblomster eller nytteværdien fra afgrøder. Jesper guider Andreas i gang og udnytter alle kvadratmeter der står til rådighed. Inden de to værter når så langt, er Andreas på forarbejde. Han besøger byhaven Østergro, som er en køkkenhave på tagterrassen af en gammel bilfabrik på Østerbro. Her fortæller Olivia om, hvordan de siden 2014 har høstet afgrøder lige fra spiselige blomster til jordbær og radisser. De besøger også dyrelivet på tagterrassen, som blandt andet inkluderer høns og bier.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit