Spørg Bolius

Hvordan passer jeg godt på min kløvergræsplæne?

Hej Haveekspert

Jeg fik sået en ny græsplæne forrige år, efter at have fået lagt jordvarme. Det er en skøn græsplæne, som var lang tid om at komme frem. Og nu er den fyldt med den skønneste kløver i ret store mængder. Først blev jeg "overrasket" over det, da jeg havde fået en prof. havemand til at lave plænen. Men jeg/vi er helt vilde med plænen, som altid er fin og flot grøn, og dejlig blød at gå på.

Mit spørgsmål, hvordan passer jeg bedst på min kløvergræsplæne? Alle andre steder, inkl. her på Bolius, skriver hvordan jeg kommer AF med kløver i græsplænen.

På forhånd tak. Morten

Kære Morten
 

Der er altid kløverfrø i luften, og når frøene lander på en græsplæne, vil de begynde at spire ligesom mange andre ukrudtsplanter. Du vil især se kløver sprede sig, når dit græs vokser langsomt. Græs vokser langsomt, når indholdet af kvælstof er lavt, og så har kløver bedre mulighed for at vokse og sprede sig.

Det bedste i kan gøre for at passe på jeres kløver i plænen, er helt kort at gøre det stik modsatte af hvad der rådes til ved bekæmpelse. Dvs. at i skal undgå at tilsætte kvælstofholdig gødning til plænen. Dette gør at græsset får dårligere vækstforhold, og konkurrencen mellem kløver og græs, bliver til kløvernes fordel. I kan også med fordel justere klippehøjden, så den ikke klipper kløveren for langt ned, men samtidig ikke lader græsset blive for højt, så det skygger for kløveren. Hvor høj klippehøjden skal være, kommer an på de faktiske forhold, og det kan være nødvendigt at prøve sig lidt frem. 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Berit Rørbøl, haveekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden