Der er stor forskel på, hvornår på året og i døgnet, at der sker flest indbrud i boliger i Danmark. Det viser flere indbrudsstatistikker.

Oplysningerne i denne artikel stammer fra:

Indbrud og indbrudsforsøg i boliger fordelt på måneder 2018-2021

  • Januar: 10,6 %
  • Februar: 10,1 %
  • November: 9,4 %
  • December: 9,3 %
  • Marts: 8,5 %
  • Oktober: 8,5 %
  • Juli: 8,3 %
  • Maj: 7,4 %
  • April: 7,3 %
  • August: 7,1 %
  • September: 6,8 %
  • Juni: 6,6 %

Kilde: "Analyse af indbrudsforsøg i privat beboelse", oktober 2022

Hvilket tidspunkt på året er der flest indbrud?

  • De mørke måneder. I januar, februar, november og december anmeldes der flest indbrud i boliger. Det skyldes bl.a., at tyvene på grund af mørket har mindre risiko for at blive opdaget, når de prøver at bryde ind.
  • Jul og nytår er uden sammenligning den tid på året, hvor der sker flest indbrud, da mange ikke er hjemme på det tidspunkt
  • Juleaftensdag er klart indbrudstyvenes travleste dag, men der er også mange indbrud 23. og nytårsaftensdag 31. december.
  • Fra april til juni sker der færrest indbrud, fordi det er mere lyst, og fordi mange opholder sig mere ude, og det forstyrrer tyvene.

Hvilken dag er det flest indbrud?

  • Fredag er indbrudstyvenes mest aktive dag, men lørdag er også travl.
  • Der er færrest indbrud søndag.

Det skyldes, at mange tager af sted på weekendtur, fx i sommerhus eller på besøg hos familie og venner. De tager ofte afsted fredag og kommer hjem til deres bolig igen søndag.

Hvilket tidspunkt på døgnet er der flest indbrud?

Det er mere usikkert, hvilken tid på døgnet der er flest indbrud. Det skyldes, at det kan være svært at fastslå, hvornår det er sket, da mange er væk i lang tid fra deres hjem, og så først opdager det, når de kommer hjem.

Men i "Analyse af indbrudsforsøg i privat beboelse" er man kommet det nærmere. Her har man, når man ved, at indbruddet er sket i et tidsinterval på op til 8 timer, taget udgangspunkt af midten af intervallet. Fx er et indbrud, der er sket mellem kl. 8 og 12, fastsat til at være sket kl. kl. 10. Ud fra det er indbruddene placeret i følgende intervaller:

  • Nat: 00.01–06.00
  • Morgen: 06.01–12.00
  • Middag: 12.01–18.00
  • Aften: 18.01–00.00

Her viser det sig, at der er flest indbrud middag og aften, hvor 60 procent af indbruddene sker, mens der lidt overraskende er færrest indbrud om natten. Fordelingen er således:

  • Middag: 31 %
  • Aften: 29 %
  • Morgen: 21 %
  • Nat: 19 %