Spørg Bolius

Kan jeg fuge med PU-skum omkring vinduer?

Hej Bolius

Jeg har en murstensvilla fra 1976, hvor et vindue er udskiftet. Jeg har læst, at man traditionelt har anvendt tjæret værk bag en mørtelfuge, og at nogle også anvender fx rock- eller glasuld.

Kan man i stedet ancende PU-skum ud fra devisen, at det er nemt at få til at udfylde alle sprækker og isolerer godt? PU-skum suger godt nok fugt hvis det kommer i direkte kontakt med vand, men bag mørtelfugen er det umiddelbart beskyttet og vil jo tørre ud igen på grund af den diffusionsåbne overflade.

 Mvh Kasper

Hej Kasper

Jeg må på det kraftigste fraråde brugen af PU-skum til vinduerne og døre.

Udover, at det bare er håndværksmæssigt forkert, så er det også giftigt, både for dig og miljøet (både i produktionen og efterfølgende ved deponering). Som prof. bruger skal man reelt have certifikat for at bruge det; Altså have været på sikkerhedskursus.

Det er ydermere brandfarligt.

Det kan videre være svært at styre. Det er noget klistret stads, og det ekspanderer ofte mere, end man regner med, og så har det man alle steder. Dermed er der også store chancer for at du får skummet ud på karmen og andet (murværk, gulv, vinduesplader mv.), så det laver mærker og misfarvninger, som kan være svært at fjerne.

Pga. det kan være svært at styre, ser vi ofte også huller og utætheder i ”skumlaget”, hvilket giver manglende isolering.

PU-skum omkring trækarme ude i en fugtpåvirket klimaskærm (facade) er opskriften på råd og svamp på sigt.

På sigt (år) vil skummet blive mere porøst, og dermed kan det opsuge fugt. Det suger fugt til sig fra første dag, men det bliver værre med tiden.

Fugten kommer enten ude fra fugerne (utætte fuger) eller fra selve murværket/pudsen. Skummet vil da opfugtes og lede vandet/fugten ind til trækarmen, hvorved det kan begynde en nedbrydning af træet. Forholdet forstærkes ofte af, at der er tætte fuger ude og inde, og dermed tørrer fugten aldrig rigtig ud, og det giver de ideelle forhold for udvikling af råd og trænedbrydende svampe i karmtræet. Du nævner diffusionsåbne mørtelfuger. Mørtel i sig selv optager fugt fra luften (ligevægts princippet), og det alene vil bidrage med fugt til skummet.

I nogle situationer taler vi få år, (2-5 år), for andre længere tid. Det kommer an på en række forhold, herunder bygningens alder, ydervæggen og klimapåvirkningen både indefra og udefra.

Når nu du gør dig anstrengelserne med fine mørtelfuger, så lav det korrekt med diffusionsåbne materialer hele vejen igennem.

Det mest korrekte er at bruge filtstrimler af enten glasuld eller stenuld. Tjæret værk er også fint, men så taler vi typisk ældre huse, (fra før 1950).

Læs mere  her: Fuger omkring vinduer og døre

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden