Kan jeg rense regnvandet så det kan bruges til tøjvask, bad og måske drikkevand?

Hej Bolius

Hvordan kan regnvand renses så det kan bruges som brugsvand?

1. til toilet og til tøjvask

2. til badevand

3. til drikkevand

Venlig hilsen Svend E

Hej Svend E

I bund og grund er det afgørende, hvilke rensningssystemer du har.

Til toilet, tøjvask, havevanding og bilvask behøves ikke de helt store systemer i gang.

Men allerede, når man snakker regnvand brugt til bad, skal der tages ekstra foranstaltninger, da vand som ikke er korrekt behandlet, og som kommer i kontakt med kroppen, vil kunne give ubehagelige sygdomme. Legionærsyge, som skyldes legionella, er nok den bedst kendte.

Til drikkevand kræver det så meget, at det ikke anbefales til private. Her vil der være behov for UV-filtre, ultrafiltre, forskellige mineralbehandlinger og behov for særlige krav til opbevaring af vandet. Og bliver disse ikke vedligeholdt korrekt, vil det kunne få voldsomme og fatale konsekvenser.

Jeg har valgt at henvise til forskellige artikler, da det er meget specifikt for de forskellige metoder, hvordan man griber det an:

Genbrug af regnvand

Regnvand og overfladevand som er Miljøstyrelsens beskrivelse

Og så vil jeg slutte med en advarsel.

Forkert håndtering af regnvand kan give voldsomme og farlige problemer.

Med venlig hilsen

Bolius - et helejet Realdania selskab