Spørg Bolius
Er det lovligt at sætte en selvrensende vandlås i et eksisterende gulvafløb?
Hej Bolius
Er det lovligt at placere en af de nye, selvrensende vandlåse i et eksisterende gulvafløb, hvor der i forvejen er en vandlås (som en del af rørføringen)?
Det vil være noget nemmere at rense en af de nye vandlåse end at skulle rense en vandlås indbygget i rørsystemet til gulvafløbet
Mvh Knud E
Kære Knud.
Hvis jeg forstår dit spørgsmål korrekt, vil du ved placering af ny vandlås ende med at have to vandlåse på samme rør. Det kan skabe nogle problemer ift. vakuum.
Du vil fortsat have to afløb at rense, da det selvrensende afløb ikke opløser snavset, men blot lader det passere.
Det er ikke umiddelbart ulovligt, men vil nok ikke give dig den ønskede virkning, og måske endda give nogle problemer med vandets flow.
Med venlig hilsen