Spørg Bolius

Kan man fjerne lugten af parfumeret vaskemiddel fra tekstil?

Hej Eksperter

Kan man fjerne lugten af parfumeret vaskemiddel fra tekstil? Og hvordan?

Det parfumerede vaskemiddel lugter kraftigt og er generende for både luftveje og hud i en lille allergi-ramt familie.

Jeg køber af og til brugt børnetøj og har aktuelt købt en brugt barnevogn. Alt stoffet er vasket i sæbe med meget kraftig parfumeret duft.

Jeg har forsøgt at fjerne lugten ved at lægge det i blød i økologisk lagereddike i 24 timer. Derefter er stoffet vasket flere gange ved 30 grader i både Neutral vaskemiddel og med lagereddike. Det lugter stadig?

Er der noget jeg kan stille op?

/Line

Hej Line

(Brugen af parfumer bliver et større og større problem.)

Det lyder ikke godt, at der stadig er rester af parfume i dit børnetøj efter alt du har gjort. Normalt vil parfumestoffer fordampe og forsvinde ved vask. Men der er jo mange forskellige parfumestoffer på markedet. Da jeg gætter på, at dit børnetøj er af bomuld vil mit forslag være, at du prøver at vaske det ved en højere temperatur end de 30 grader, som du har brugt.

Koldtvandsvask ( 20-30 grader) er tilstrækkeligt til mange syntetiske tekstiler, men problemet med bomuld er, at smuds og parfume trænger langt ind i fiberen. Så prøv en 60 graders vask med kraftig bearbejdning ( normal kulørt program)

Du kunne også prøve at tørre tøjet udendørs i solskinsvejr. Sol og vind og god udtørring i tøjfibrene vil helt sikkert få dit børnetøj fri for parfumestofferne.

Dejligt, at du fortsætter med at anvende parfumefri vaskemidler!

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Anne Grete Rasmussen, rengøringsekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden