Bag huset er der græsplæne, hvor der er plads til kongespil, petanque og vejrmøller. Beplantningen i siderne snævres ind, jo længere væk du kommer fra huset, for at give fornemmelsen af, at haven er større, end den er.
Haven kort:
Hvem: Katinka Raabymagle, 43 år, gift og har to sønner og en bonusdatter.
Hvad: Grund på 530 m2 med et 220 m2 stort dobbelthus fra 1950’erne.
Hvor: Birkerød.
Instagram-profil: @plantebegejstring
Indimellem er det tilfældigheder, der afgør, hvad vi kommer til at brænde for her i livet. For Katinka Raabymagle var det en begyndende diskusprolaps, der betød timevis på langs i selskab med havebøger.
Hun er vokset op med have, men den tog hendes far sig af, så fingrene var ikke grønne, før hun begyndte at omsætte havebøgernes tips og tricks til praksis i familiens egen have. En have, som de sammen med et dobbelthus på grunden købte for 12 år siden. Dengang var der et par store æbletræer, som fik honningsvamp og måtte fældes.
– Jeg tudede over træerne og tænkte allerede dér: Okay, det med haven, det gør et eller andet ved mig, fortæller Katinka.
Haveliv er ikke kun for pensionister. Ifølge Katinka kan man sagtens få tid til en frodig have, hvis den er ordentligt planlagt.
Familien har fem høns, der gerne går med på havevandring. Hønsene giver friske æg hver dag, spiser madrester, så intet går til spilde, og sørger for god kompost til bedene.
Høje planter giver unikke rum
Med de syge æbletræer røg stort set alt andet også ud, og Katinka og manden begyndte helt forfra. Målet var at skabe en oplevelsesrig have, hvor oplevelserne er bundet op på funktioner og definerede rum med stor frodighed og højde i bedene.
– Det med højden skyldes måske, at jeg er høj og derfor godt kan lide tanken om at kunne gemme mig, siger Katinka med et smil. Et andet mantra er, at selvom hun elsker at pusle i sin have, så gider Katinka ikke bruge timer på at skulle luge og vedligeholde den.
– Det ordner du ved blandt andet at vælge legekammerater til skvalderkål, der giver igen og ikke lade sig knægte af ukrudtet. Det gælder fx storkenæb, løvefod, hosta og iris. I det hele taget har jeg en forkærlighed for de planter, som er livskraftige i sig selv og ikke kræver, at jeg pussenusser om dem.
Katinka har tid til at nyde haven og blomsterne, der kræver minimal pleje.
Flere steder i haven er der brugt de samme sortmalede trækonstruktioner i lærk og fyr, der skaber stilmæssig sammenhæng og laver nogle definerede overgange mellem forskellige rum i haven. Her en konstruktion, der deler haven ved gavlen og baghaven og ikke bryder et langt kig, der får den relativt lille have til at syne stor.
Katinkas bedste havetips
- Sats på stauder, som i det store hele klarer sig selv. Vælg planter, der er tilpasset voksestedet, så hjælper naturen dig et ordentligt stykke hen ad vejen. Et godt bud til at lære mere om det er i Jane Schuls bog ”Hvilken plante hvor”.
- Få fingre i en baldrian. Den smukkeste toårige skærmplante. Lad den så sig selv sig, og lad den dermed bestemme, hvor den vil titte frem år for år. Det giver haven en skødesløshed og snert af vildskab. Kommer der for mange planter, er de meget nemme at tage op.
- Plant stauder så tæt, at det stort set er umuligt for ukrudt at komme til. Måske må du dele stauderne efter en årrække, men det er langt sjovere at forære planter væk end at luge.
- Skab harmoniske bede og variér bladformer, højder og strukturer – og fokusér på helheden mere end på de enkelte blomster.
- Kriteriet for valg af blomster er, at deres blomstring skal afløse hinanden fra januar til december.
- Lad bedene, der løber rundt om plænen, nærme sig hinanden bagerst i haven. Det snyder visuelt og får haven til at virke større.
Unikt samspil mellem hus og have
Katinka beskriver sig selv som en haveanarkist. Forstået sådan, at hun som udgangspunkt mener, at der ikke er noget, der ikke kan være i hendes have. Hun mikser gerne højt og lavt, store blade med små af slagsen og lægger vægt på, at der skal være plads til hele familien.
– Vi har små, særlige lommer, hvor vi kan finde fred. Børnenes legehus er gemt bag blomsterbede og frugtbuske, bålpladsen er bag en række birketræer, og bag hønsehuset er der indrettet en lille gård. Når det er sagt, så må der ikke spilles bold i haven. Der må drengene løbe hen på grundejerforeningens fællesareal lige ved siden af, siger Katinka.
Helt frit slag er der heller ikke på blomstersiden.
I begyndelsen plantede og såede Katinka løs af alle sorter og farver, men i dag holder hun sig overordnet til blomster i blå, lysegrå og hvide toner. Simpelthen fordi de passer bedst til husets tegl.
– Min uddannelse og arbejde som arkitekt fornægter sig ikke. Jeg er vant til at tænke i helheder, og det gælder selvfølgelig også herhjemme. Det kan godt være, det lyder højtragende at koordinere blomsterbedets farver med husets facade, men det er lige netop den slags detaljer, der er med til at skabe en ekstraordinær have med poesi og eventyrlighed over sig.
