Vi lever størstedelen af vores liv bag mursten og vinduer uden den store fysiske bevægelse. Tilmed er en stor del af Danmarks befolkning tæt samlet omkring større byer, hvor adgangen til grønne områder kan være begrænset.

Men der ligger noget i vores DNA, som stammer fra dengang, livet som menneske netop foregik ude i naturen. Døgnet rundt, hele livet. For det er kun relativt få år af menneskets historie, at bylivet og den indendørs arbejdsdag har været normalen.

Det er videnskabeligt bevist, at når vi opholder os i grønne miljøer, så falder vores stressniveau, og vores velbefindende øges, og det gælder for alle køn, aldre og på tværs af den sociale status i samfundet.

3 forsøg viser, hvad planter kan

  1. Plantearbejde gør os mere afslappede
    Byt computeren ud med plantearbejde og slap af. Det viser et studie fra Korea og Japan, hvor 24 unge mænd udførte henholdsvis omplantning og computerarbejde. Dem, der beskæftigede sig med planterne, blev beroliget af arbejdet modsat dem, der arbejdede ved computeren. Forskerne mener, at det viser, hvordan plantearbejde kan være med til at reducere stress.

  2. Nogle planter hjælper dig mere end andre
    Planter indenfor giver os bedre indeklima, men nogle hjælper mere end andre. På Edith Cowan University i Australien har de samlet en liste over planter, som kan hjælpe os indendørs. Fredsliljer kan fjerne giftstoffer i luften som fx benzen og ammoniak. Også gerbera og guldranke er gode til at rense luften for uønskede stoffer som formaldehyd og ozon, ligesom aloe vera og sansevieria er gode i fx soveværelset, da de frigiver ilt.

  3. Vi giver også glæde
    Plantearbejde giver os glæde, men vi kan også gøre noget for planterne. Forskere fra University of Western Australia mener at kunne bevise, at planterne kan føle vores berøring. Berøringens effekt er ikke synlig for os mennesker, men sætter gang i en kaskade af signaler inde i planten.  

 

Derfor viser forskningen også, at jo tættere vi bor på grønne områder, jo oftere besøger vi dem.

Og netop nu er der en stigende interesse for natur og planteliv. Klimakrise og meldinger om bier og andre insektarter, der er truet på grund af vores gennemopdyrkede land og brug af sprøjtemidler, får os til at reagere. Det mærker Bolius' haveekspert Jesper Carl Corfitzen også i stigende grad.

– Der er en generelt stigende interesse for planter og haver. Og det er ikke kun den traditionelle havestil med rosenbede og køkkenhave. Rigtig mange giver deres have et tvist og har fokus på naturværdierne, siger Jesper Carl Corfitzen og fortsætter:

- Derfor lader de deres have være en tilbagevenden til den rå natur med eksempelvis insektvenlige stauder, som i flere år har været populært i udlandet. Vi er blevet mere eksperimenterende. Jeg ser flere, der er holdt op med at hive ukrudt op mellem fliserne, for det er jo alligevel grønt og kan også give glæde, siger han og understreger, at han gerne så, at endnu flere haveejere droppede de finkæmmede græsplæner til fordel for et rigere planteliv.

Selv vakte han en del opsigt i sit eget villakvarter, da han for nogle år siden såede vilde blomster i det bare jordstykke mellem sin hæk og fortovet.

Vil gøre det selv

At vi her til lands brænder for at få indrettet vores hjem og uderum med farverige planter, der kan aktivere syns-, lugte- og måske også smagssanserne, er svært at overse.

Da der i sommer var tørke, og planteglæden derfor var sat på standby, fyldte det alt i medierne. For planterne er for mange en essentiel del af vores velvære.

Et kig ned over tv-kanalernes udsendelser viser, at alt, der handler om haver, er populært, ligesom vi på de sociale medier som Facebook higer efter at få ny viden om planter eller at købe, sælge eller bytte frø, så lige netop dén plante, der skaber så meget glæde, også kan komme andre til gavn. Her vokser mange af havegrupperne månedligt med flere hundrede medlemmer.

Jesper Carl Corfitzen oplever, at vores niveau af planteglæde kommer i cyklusser. Og netop nu er den på et højt niveau.

– Vi vender altid tilbage til planterne og naturen, når vi bliver utrygge. Nu er der fx meget fokus på klimaet, hvilket bekymrer mange, og så øges interessen for naturen. Den tror jeg kun vil stige de kommende år, siger Jesper Carl Corfitzen.

Glæde spredes via luften

Ikke kun synet og duften af planterne er gavnlige for os. På mange arbejdspladser er der i dag storrumskontorer, hvor skrivebordene ofte står tæt for at få plads til flere. Det går ud over indeklimaet, men her yder planterne hjælp.

Flere undersøgelser i kontormiljøer har vist, at beplantning kan forbedre både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. De farverige planter kan påvirke både luftfugtighed, Co2- og iltniveauet og dermed sikre et bedre indeklima. Tilmed mindsker de sygdom og øger samtidig produktiviteten.

Hvordan man bliver påvirket mentalt af den enkelte plante, er dog ofte meget individuelt og afhænger af, om man kan lide synet, duften og måske også følelsen, når man rører ved planten.

Grønne omgivelser hjælper på stress

Det er ikke kun på arbejdet og hjemme i ens egen have, at blomster, træer, grønne græsplæner og små vandløb kan skabe en behagelig følelse i kroppen.

På Københavns Universitet har de i Nordsjælland opbygget terapihaven Nacadia, der er anlagt som en vild skovhave, hvor de grønne omgivelser er skabt med ét mål for øje: at få mennesker til at slappe af og restituere.

Forskning har nemlig slået fast, at natur- og planteoplevelser har positiv effekt på sundheds- og rehabiliteringsprocesser.

Vi vender altid tilbage til planterne og naturen, når vi bliver utrygge.

Jesper Carl Corfitzen

Læger og psykiatere bruger terapihaven til at komplementere deres behandling for patienter, som lider af psykiske lidelser. Det er eksempelvis folk, der ikke kan gå på arbejde på grund af stress. De søger ro og interaktion med naturen, der med varierende beplantning rundtom i haven bruger forskellige virkemidler, så alle kan finde et sted, hvor planterne kan påvirke dem.

Landskabsarkitekt og adjunkt Ulrik Sidenius er en del af projektet bag terapihaven og har som en del af sin ph.d. fulgt flere af de patienter, der aktivt har brugt skovhaven som en del af deres behandling.

– Alle finder et sted, hvor de kan finde ro. Det er meget individuelt, hvad det er i naturen, der giver os den ro og kan skabe en lille, god oplevelse. For nogle kan det være lyden af rislende vand i vandløbet, der kan fjerne de forstyrrende tanker, mens andre nyder en nyudsprunget busk, hvor bierne flyver omkring, siger Ulrik Sidenius.

Stiller ingen krav

Gennem projektet i terapihaven har Ulrik Sidenius fået indblik i, hvordan planterne har været med til at skabe glæde for dem, der ikke kunne overskue ret meget.

– De følte et ansvar, når de plantede et frø, og samtidig skete der noget nyt hver eneste dag i plantens udvikling, men det var stabilt og nemt at følge fra dag til dag. De tog også deres terapioplevelser med hjem og begyndte at bruge deres egne haver og altaner til at komme ned i gear, siger han og uddyber:

– Generelt stiller planter meget få krav til os og klarer meget af udviklingen selv, hvis de får sol og vand. Derfor kan de skabe en lille og uforpligtende oplevelse, hvor vi har mulighed for at finde et frirum.

Farver ind i hjemmene

Oplevelserne i terapihaverne kan vi tage med hjem i vores egne haver og stuer, for planternes evne til at påvirke sindstilstanden gælder ikke kun for folk, der er ramt psykisk. Derfor opfordrer Jesper Carl Corfitzen til, at vi alle prøver at omfavne naturen.

– Du skal opdage, hvad der gør, at du tager din have til dig. Om det er at kramme et træ, luge ukrudt, plante blomster, slå græs eller noget helt femte, siger han og fortsætter:

– Jeg vil foreslå at få flere farver ind i haven med blomster. Jeg har mødt mange, især kvinder, der ikke interesserede sig for have, men da de fik lidt blomster, viden og farver i haven, så blev de pludselig interesseret. Farver vækker følelser og nysgerrighed; derfor er planterne det nemmeste at gribe til, når det handler om at skabe glæde.

Planterne rykker ind og bliver nemmere

De murstensfyldte byer ser i disse år ud til at udvikle sig på en ny måde, hvor land rykker ind til byen. Vi ser taghaver, træer på altaner og masser af små, grønne områder dukke op.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator påpeger, at udviklingen er naturlig, da grønne oaser og fællesarealer er med til at forankre os til et område og viser, at der er liv og sjæl. Et område helt uden planter vil vi tolke som værende ”dødt”.

– Vi er levende organismer, og for at kunne mærke det skal vi omgive os med noget, der er levende. Det har vi glemt i mange år, hvor vi samtidig ikke har kunnet forstå, hvorfor vi har haft det dårligt, siger Liselotte Lyngsø og fortsætter:

– I dag er vi i høj grad digitale nomader, der bruger meget tid derhjemme. Derfor skal vi lades op og få energi og ikke få stress. Her er det, at det at være sammen med planter giver god mening for mange af os.

Hun understreger, at selvom vi gerne vil have et tæt samliv med de grønne organismer, så er mennesket per definition dovent. Derfor giver det mening at udnytte nutidens udvikling til at gøre plantelivet nemmere.

– I fremtiden kommer der endnu flere teknologiske løsninger til at gøre det nemmere at holde planter og have, fordi der er stor efterspørgsel på nemt at kunne holde planterne i live, siger hun.

Gør dét, der gør dig glad

Trods teknologiske hjælpemidler opfordrer haveekspert Jesper Carl Corfitzen til, at vi ikke lader os stresse af alle de notifikationer, der samtidig følger med teknikkens indtog. For så forsvinder smilet på læben.

– Der er ikke noget, der hedder rigtigt og forkert, når det kommer til planter. Vi skal ikke lade os stresse af at passe og pleje vores planter. Haven skal være et spejlbillede af os selv. Det er præcis på samme måde, som når vi indretter os indenfor, siger Jesper Carl Corfitzen og afslutter:

– Planter er visuelle. Jeg betragter det som et maleri, jeg maler videre på hvert år. Det udvikler sig og er en proces, der skal leve med dig. For mange går deres planteglæde glat, når de siger ”nu er haven færdig”, men haven er en organisme, man skal være i ét med. Vi udvikler os hver dag, og det bør vores haver også for at give den maksimale glæde.