Av, mit knæ!

De fleste børn, der er vokset op i en bolig med et kokostæppe, vil formentlig kunne genkalde sig følelsen af den ru overflade mod huden, når de legede på tæppet. Det kan nok være, at tæppet var smart og passede ind i boligstilen i 1970'erne og 1980'erne. Men det var nu ikke for sarte sjæle eller bløde børneknæ.

Men den ru overflade havde selvfølgelig også sine fordele. Som Jens Petersen, tidligere salgsdirektør hos Skandinavisk Kokosvæveri, Skanko, der producerede kokostæpper, plejede at sige til de forhandlere, der hellere ville sælge bløde syntetiske tæpper til børnefamilierne:

- Børn fra familier med kokostæpper lærer at gå lidt før andre børn.

Slidstærkt kokostæppe i gangen og kælderen

Kokostæpper havde sin storhedstid i 1970'erne og op til engang midt i 1980'erne. Det var kendt som et slidstærkt tæppe, der bl.a. blev brugt til gangarealer og i kælderrum, hvor der godt kunne være lidt fugtigt.

Et af kokostæppernes kendetegn var nemlig, at det kunne fås uden den sædvanlige gummibagside, der er på tæpper - så gulvet kunne "ånde" gennem tæppet. Og det var en fordel i fugtige rum. Kokostæpper blev af samme årsag også brugt på altaner.

Kokostæppe passede til 1970'ernes farver

Men udover, at kokostæpper var slidstærke og åndbare, var det primært "looket", boligejerne gik efter, når de købte kokostæpper dengang, fortæller Jørgen Højlund, indkøbs- og marketingschef i kæden Tæppeland.

- Det havde det der naturlige og rustikke look, der gik godt i spænd med den brune og orange bølge, siger Jørgen Højlund.

Svært at rense kokostæpper

Til gengæld var kokostæpperne ikke ret nemme at rense, når de først havde fået pletter - og materialet gav sig alt efter temperaturen i rummet. Så man blev nødt til at lime kokostæpperne fast til gulvet for ikke pludselig at få nogle grimme tæppeløse steder langs panelerne i koldt vejr.

Sisaltæpper har skubbet kokostæpper ud

Tæppeland forhandler ikke længere kokostæpper, men har i stedet sisal-tæpper i sit sortiment. Mens kokostæpper er vævet af fibrene fra en kokospalme, udvindes sisalfibre fra bladene af en plante i slægten agave i agavefamilien.

Da kokostæpper var på sit højeste, købte Tæppeland dem hjem fra primært Indien, hvor tæpperne blev produceret meget billigt. Og prisen gjorde også sit til, at danskerne valgte kokostæpper. Mellem 49 og 69 kr. pr. kvadratmeter kostede kokostæpper i de danske butikker.

Kokostæpper fra Danmark

Der fandtes dog også et dansk firma, der producerede kokostæpper - nemlig Skanko. Skanko fik kokosfibre fra Sri Lanka, der blev spundet til tråd på et spinderi på Langeland og siden brugt på fabrikken i Nakskov.

- Det var en omstændelig affære, for det kunne tage en hel uge at sætte en væv op med trådene, inden man kunne begynde at væve, husker den tidligere salgsdirektør Jens Petersen.

Derfor var Skankos tæpper også noget dyrere, men - spørger du salgsdirektøren - også af betydelig bedre kvalitet og noget pænere end de tæpper, der kom fra Indien.

Kokostæpper bruges stadig

I 1999 flyttede det schweizisk-ejede Skanko produktionen fra Danmark til Schweiz, og så var det slut med at væve kokostæpper på Lolland. I dag importerer Jens Petersen stadig tæpper af kokos til danskerne.

- Det er primært til virksomheder, der gerne vil have nogle lange løbere - fx 25-30 meter lange. Tæpperne har fået en slags renæssance, men i dag er der bud efter de miljøvenlige og bæredygtige tæpper af god kvalitet, siger Jens Petersen.

Han importerer tæpper lavet i Holland og Belgien og bl.a. med kanter af læder eller hør og tit af en blanding af hør og sisal.

- Man siger jo, at alting her i livet gentager sig. Og danskerne kan stadig godt lide det naturlige look, der også passer godt ind i vores boligstil i dag, siger Jens Petersen.

Billedserie: 'Kokostæppet - hvor blev det af?'