Spørg Bolius

Krav om fedtudskiller før bundfældningstank ved siveanlæg?

Hej

Skal der efter køkkenafløb være en fedtbrønd i et system med bundfældningstank og siveanlæg?

Mvh Per Nørup

Hej Per,

Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg. Mange kommuner har retningslinjer omkring spildevand på landet nedskrevet og liggende på deres hjemmeside. 

Krav om rensning af spildevand indeholdende fedtrester i fedtudskiller stilles via tilslutningstilladelse med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven kapitel 4 og Spildevandsbekendtgørelsen kapitel 12 om bundfældningstanke. 

Hvis bundfældningstanken er en integreret del af et minirenseanlæg, finder spildevandsbekendtgørelsen kapitel 12 ikke anvendelse, jf. § 30, stk. 2, jf. i øvrigt kapitel 14 om nedsivning og biologiske minirenseanlæg.

Se også spildevandsvejledningen.pdf (mst.dk)

Fedtudskillere kræves hovedsageligt på afløb, hvor spildevandet har et særligt højt fedtindhold. Dette kan være ved levnedsmiddelindustrier og erhvervskøkkener (ved restauranter m.m.) og ikke hvad der sædvanligvis forekommer i husspildevand.

Krav om fedtudskiller bør derfor være præciseret i din tilladelse fra kommunen til bundfældningstank og nedsivning.

Tag kontakt til kommunen og en autoriseret kloakmester for det konkrete eksempel.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden