Spørg Bolius

Krybekælder isoleret med papiruld - skal jeg være bekymret for fugtskader og skimmelsvamp?

Hej Bolius

Jeg har fået isoleret min krybekælder med Papiruld (75-100 mm) efter at de gamle Rockwool plader var fjernet. Så langt, så godt.
Men efter arbejdet i foråret efterlod firmet en hel del papiruld på betongulvet i krybekælderen. I efteråret bliver krybekælderen fugtig, og jeg er bekymret for, at den fugtige papiruld bliver
muggen/der kommer skimmel.
Har jeg grund til bekymring?

hilsen Annette

Hej Annette

Tak for dit spørgsmål.

Jeg har tidligere set en krybekælder-isoleringsarbejder i krybekældere, som ikke har haft den bedste succes. Dette har netop været med problemer om at det er faldet ned, (afhængig af løsning), at det har blokeret ventilationen og så også enkelte hvor isoleringen var meget fugtig efterfølgende.

Celluloseisolering er jo imprægneret for at modvirke skimmeldannelse/mug. Så det skal du som udgangspunkt ikke være bekymret for. Men der må ikke være forhøjet fugt over længere tid dernede, for så på sigt kan der være risiko for fugtskader - og også i isoleringen.

Imprægnering holder, efter min vurdering, ikke evigt. Og på sigt er det min teori, at imprægneringen slipper op, og hvordan isoleringen så reagerer på fugt, skal jeg så ikke kunne sige.

Celluloseisolering er videre netop typisk behandlet med salte. Og salte trækker fugt til sig. Det er det der gør isoleringen god til at håndtere fugt, men hvis isoleringen så ikke kan komme AF med fugten, eksempelvis krybekælderen ikke ventileres korrekt, så kunne jeg frygte for en “overopfugtning”. 

Jeg vil anbefale at du får krybekælderen undersøgt af uvildig byggesagkyndig. 

Held og lykke med krybekælderen.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden