Nicholas Elfang har et solcelleanlæg på 12,5 kW på taget. Det betyder, at han i teorien kan oplade sine batterier med 12,5 kW i timen. Foto: Thomas Lekfeldt
Tanken om at have et stort batteri i sit hus, som kan lagre strøm fra solceller og måske ligefrem forsyne husstanden med strøm under en strømafbrydelse, er forholdsvis ny.
I 2013 begyndte man i Tyskland at give støtte til solcelleanlæg med batterier, hvilket førte til, at elinstallatører i Tyskland begyndte at markedsføre hjemmebatterier til private. Og i 2015 annoncerede Tesla, at de ville bruge deres batteriteknologi til at lancere et hjemmelagringssystem, og det gjorde idéen om husbatterier bredt kendt.
– I Danmark kom der generelt fokus på energi og elforsyning, da priserne på el steg voldsomt i 2022, og der blev talt om en reel energikrise, hvor det endda var på tale, at danskerne kunne opleve udfald i strømforsyningen, siger Tue Patursson, byggefaglig formidler i Bolius – en del af Realdania.
Flere husstandsbatterier efter energikrisen
Før energikrisen i starten af 2020’erne var husbatterier i kombination med solcelleanlæg så småt lanceret i Danmark, men det var især efter energikrisen, at det blev en almindelig hyldevare hos energiselskaber, installatører og lignende.
Carsten Vejborg er energirådgiver og leder af EnergiTjenesten, og han oplever også, at der i dag er en stigende interesse for husbatterier.
– Jeg tror, at det går i den retning, at de fleste, der køber et solcelleanlæg i fremtiden, også vil kigge på at kombinere det med en batteriløsning. Med et batteri bliver det, ud over selvfølgelig at oplade batteriet med solkraft, muligt at bruge strømmen på batteriet i spidsbelastningsperioden, hvor transportafgifterne er højest, og det kan være med til at give en økonomisk gevinst, siger Carsten Vejborg.
Batterierne står på gulvet, og på væggen hænger den inverter, der blandt andet forvandler jævnstrømmen fra solcellerne til vekselstrøm, som kan bruges i huset. Foto: Thomas Lekfeldt
Batterier med ødrift kan forsyne hus med strøm i flere dage
Da Nicholas Elfang i 2021 købte et hus, valgte han et med solceller. Det viste sig at være ret godt timet, for det var i 2022, at prisen på energi toppede, efter at Rusland havde invaderet Ukraine, hvilket især gjorde gasforsyningen usikker.
I dag har Nicholas Elfang et anlæg derhjemme, som kombinerer solceller på taget med batterier ude i skuret. Han har et solcelleanlæg på 12,5 kW og batterier på omkring 75 kWh.
Solceller og batterier giver store årlige besparelser
Det betyder, at han på en pæn solskinsdag kan lade sine batterier helt op, og hvis man ikke tæller opladning af elbilen med, kan batterierne forsyne huset med strøm i flere dage. Og hvis strømmen går, har Nicholas Elfang et anlæg, der fungerer under en strømafbrydelse – det, man typisk kalder for ødrift.
– Jeg har valgt, at jeg på mit anlæg manuelt kan frakoble mig fra elnettet og alene køre på mine batterier. Jeg har sat anlægget op, så mine batterier automatisk lader op fra elnettet, når strømmen er billigst, og huset trækker fra batterierne, når strømmen og transportudgifter er høje. Og det er så, uanset hvor meget batterierne har ladet op via solcellerne, siger Nicholas Elfang.
Han vurderer, at han i 2025 brugte omkring 9.000-10.000 kr. på el hele året, og det er med både varme, opvarmet vand, aircondition og opladning af elbilen. Ifølge Bolius’ estimater vil elregningen uden solceller og batterier for en husejer som Nicholas Elfang typisk løst estimeret være på omkring 25.000-30.000 kr. årligt.
Nicholas Elfang har selv bygget anlæg til husstandsbatterier
Nicholas Elfangs anlæg er pænt ambitiøst, og han betegner sig også selv som hobbyentusiast, når det kommer til batterier. Han har selv lagt en del timer i at bygge anlægget med hjælp fra andre batterientusiaster, og alt i alt har anlægget stået ham i omkring 100.000 kr. Skulle han have købt anlægget fikst og færdigt hos en leverandør, ville prisen have været noget højere.
– Batterierne er lavvoltsbatterier indkøbt fra Kina, og jeg har selv med mine venner stået for al den installation, som jeg selv må stå for, og har fået en installatør til at stå for installationen af inverteren og de andre ting, som kræver en fagmand, fortæller han.
Ikke plads til stor inverter i huset
En af konsekvenserne ved et så stort anlæg, som Nicholas Elfang har, er at det kræver en så stor inverter, at det er bedst at have den placeret i fx en garage eller udhus, for den kræver køling og larmer derfor en del. Derfor er det ikke optimalt at have den i fx et bryggers.
Ifølge Nicholas Elfang sker der både en heftig teknologisk udvikling af batterier og solceller for tiden, samtidig med at prisen på både solceller og batterier falder, og han oplever, at der er en stigende interesse for både batterier og solceller.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Derfor lukker dit solcelleanlæg ned ved strømafbrydelse
En del solcelleanlæg med og uden batterier lukker ned for strømproduktionen, når der er strømafbrydelse. Det kan virke kontraintuitivt, at anlæggene ikke kan producere strøm, netop når der er mest brug for det. Nedlukningen skyldes, at anlæggene er tilsluttet elnettet, og at dit anlæg er lavet til at kunne sende overskudsstrøm tilbage til nettet.
For at beskytte de arbejdere, der skal reparere elnettet, er det derfor vigtigt, at der ikke sendes strøm tilbage i nettet under en strømafbrydelse. Hvis du ønsker, at dit solcelleanlæg skal kunne levere strøm under en strømafbrydelse, skal det være sat op til ødrift.
Solceller har mange år på bagen
Det er relativt nyt, at solceller i villakvartererne er blevet et almindeligt syn. Solceller til almindelige husejere blev lanceret midt i 1990’erne, men det var primært som særlige projekter, der fungerede som demonstrationer af solcelleanlæg. En opgørelse fra energinet.dk viser, at der frem til 2010 kun var 843 private solcelleanlæg i drift i Danmark.
Mange fik solceller under stor tilskudsordning
Solceller til private blev først for alvor udbredt i starten af 2010’erne, hvor der kom et kortvarigt solcelleboom, hvilket førte til, at der i 2012 var registreret 68.096 solcelleanlæg.
– Solcellers popularitet omkring 2010 skyldtes, at prisen på solcelleanlæg faldt, samtidig med at der på det tidspunkt var en meget lukrativ støtteordning, hvor man i praksis fik op mod 2 kr. pr. kWh for den strøm, man producerede selv. Da denne ordning blev lukket ved udgangen af 2012, forsvandt interessen for solceller hurtigt igen, fortæller Tue Patursson.
Flere får solcelleanlæg igen
I dag er interessen for solcelleanlæg igen steget, og det skyldes ifølge Tue Patursson primært energikrisen, der så småt startede i 2021 og kulminerede i 2022. På blot to år i 2022 og 2023 blev der installeret 25.000 nye anlæg. Til sammenligning blev der i perioden 2014-2021 opsat i alt 21.000 anlæg over otte år.
– Og med snak om en ny begyndende energikrise på grund af uroligheder og krig i Mellemøsten kan jeg godt forestille mig, at vi kommer til at se en øget interesse, tilføjer Tue Patursson.
Hybridkrig og kriser øger interessen for solceller
Interessen for solcelleanlæg er aftaget i nogen grad, efter at energipriserne stabiliserede sig igen i løbet af 2024, men det er ikke kun økonomien, der driver interessen for solceller.
– Den sikkerhedsmæssige situation i Danmark fylder helt klart også en del, når det kommer til interessen for solceller og ikke mindst batterier. Truslen om en hybridkrig med Rusland, samt at myndighederne anbefaler, at danskerne forbereder sig til krise, taler lige ind i ønsket om til en vis grad at kunne blive selvforsynende med strøm med solceller og et batteri i huset, siger Carsten Vejborg.
Han påpeger, at hvis det er en del af motivationen for at få et solcelleanlæg tilknyttet et batteri, så er det meget vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i, at man får et anlæg, der kan bruges i tilfælde af strømafbrydelser, for ellers risikerer man at blive både skuffet og frustreret, når ens eget solcelleanlæg lukker ned, hvis strømmen går.
Carsten Vejborg tror derudover, at den teknologiske udvikling vil medføre en øget interesse, for både solceller og batterier til huset bliver billigere, samtidig med at teknologien bliver mere avanceret, så styringen af solceller og batterier og forbruget i huset bliver overtaget af computere, der sikrer, at det gøres på den mest effektive måde.
Ødrift: Solcelleanlægg skal udstyres med backup-funktion
- Hvis et solcelleanlæg tilsluttet nettet skal kunne køre under en strømafbrydelse, kræver det særligt udstyr og sandsynligvis en udvidet installation. Vigtigst er, at selve inverteren skal være en hybrid-inverter, der fra starten af er designet til at fungere off-grid – eller ødrift, som det også kaldes. Er anlægget ikke sat op til at fungere off-grid, vil inverteren nemlig lukke ned ved strømafbrydelse.
- Inverteren skal have et indbygget eller et eksternt nødstrømsrelæ, som automatisk eller manuelt kobler anlægget fra elnettet ved strømafbrydelse. Derudover skal der etableres en særskilt backup-kreds, der er elektrisk adskilt fra det almindelige net, så der ikke kan sendes spænding ud på elnettet under afbrydelse.
- Backup-kredsen kan være en dedikeret backup-gruppetavle, du får installeret i huset, eller en lille backup-boks med stikkontakter ved inverteren.
- I praksis kan backup-gruppetavlen give strøm til hele huset eller til udvalgte stikkontakter, hvorfra vigtige apparater såsom fryser, køleskab, router og lignende kan forsynes.
- Effektkapaciteten på en backup-udgang fra batterianlægget vil afhænge af anlægget, og det er ikke sikkert, at det kan drive hele husets belastning, når du kører nøddrift fra et solcelleanlæg eller et husbatteri.
- Du bør forvente, at prisen på anlægget samt prisen på installationen vil stige, hvis du ønsker, at anlægget kan fungere under en strømafbrydelse, og det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i både muligheder og begrænsninger ved forskellige typer af batterianlæg.
Batterier kan hjælpe elnettet under strømsvigt
Det danske elnet skal være i balance og fungere stabilt. Ansvaret for det ligger i sidste ende hos Energinet, der er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Kommer elnettet ud af balance, risikerer man større strømnedbrud som dem, der i april 2025 blev set i Spanien og Portugal.
En stabil strømforsyning kan fx sikres ved, at der står store gasturbiner klar til at levere ekstra strøm, hvis behovet skulle opstå. Det er også muligt at have strømmen lagret på batterier, så man kan trække på batterierne, når der mangler strøm i systemet. Og disse batterier står hjemme i almindelige boliger.
Det har fået virksomheder som Emaldo, MikMa og KM Solar til at starte en forretning, hvor de sælger batterier til husejere, som så samles i en stor pulje, der populært sagt kaldes for et virtuelt kraftværk. Dette kraftværk bestående af mange mindre batterier kan være med til straks at levere strøm på elnettet, så man fx ikke behøver at starte de store gasturbiner op.
Nicholas Elfang vurderer, at solcellerne på hans tag har en levetid på omkring 30 år, men han forventer at udskifte dem med en nyere type, som blandt andet er mere effektive i overskyet vejr.
Fordelen for de husejere, der køber et batteri, som kobles op på det virtuelle netværk, er, at de får en fast månedlig betaling for at stille batteriet til rådighed. Til gengæld mister man i nogen grad kontrollen over sit batteri, når det skal bruges til at holde nettet i balance.
Til Politiken sagde Kia Marie Jerichau, vicedirektør i Energinet, at det er usikkert, hvor meget man i fremtiden kan tjene på at stille sit batteri til rådighed, og at man skal passe på med at lade sig rive med af firmaernes markedsføring.
...i teorien
I forhold til hvor meget batterier i huse helt generelt hjælper elnettet, stiller Energistyrelsen sig stadig lidt afventende og oplyser i en mail til Bolius:
”Det er Energistyrelsens umiddelbare vurdering, at det ikke er entydigt, om der vil ske en yderligere aflastning eller belastning af elnettet. Det afhænger i praksis af, om batterierne drives på en måde, der spiller godt sammen med elnettets behov.”
”Aflastning af elnettet kan eksempelvis ske, hvis batteriet benyttes til at lagre strøm, når elnettet lokalt skal håndtere meget elproduktion fra solceller. Omvendt kan batteriet bidrage til øget belastning af elnettet, hvis det benyttes til at trække ekstra strøm fra nettet, når strømprisen er lav, samtidig med at elnettet allerede skal håndtere et højt lokalt elforbrug.”
Et anlæg som Nicholas Elfangs med solceller og batterier hjælper derfor både på forbrugerens egen elregning, samtidig med at det potentielt hjælper det danske samfund ved at lette presset på elnettet. Når Nicholas Elfangs anlæg slår over på batteridrift i de timer, hvor elnettet er mest belastet, hjælper han til at mindske belastningen.
Hvad driver interessen for solceller?
- Teknologiske fremskridt og prisfald på solceller. Der udvikles hele tiden nye og billigere solceller.
- Batterilagring og smart strømstyring gør det muligt at lagre strøm og bruge den, når strømmen i elnettet er dyrest, så besparelsen bliver så stor som mulig.
- Klimabevidsthed og grøn omstilling, som solceller og husbatterier taler ind i.
- Generelt lemper regeringen reglerne for solceller og gør det nemmere for både offentlige og private at opstille anlæg.
- Geopolitiske forandringer, der f.eks. er opstået som følge af krigen i Ukraine, kan også medføre en øget interesse, og her handler det om sikkerhed og ikke i så høj grad økonomi.