Hvad er et lavenergihus?

Lavenergihuse bruger mindre energi, end bygningsreglementet stiller som krav til det maksimale energiforbrug i huse.

  • I bygningsreglementet findes der krav om bygningers energiforbrug. Kravene beskriver både grænseværdier for husets samlede energibehov og sætter mindstekrav til isoleringsevnen for husets forskellige elementer i klimaskærmen, fx ydervægge, terrændæk, vinduer og døre. 
  • I bygningsreglementet findes der desuden et supplerende, frivilligt kapitel, der beskriver mindstekravene, som skal opnås, for at et hus kan klassificeres som lavenergihus. 

Se bygningsreglementet om lavenergihuse her

Der er også udviklet huse, der producerer mere energi, end de anvender - de såkaldte aktivhuse eller plusenergihuse.

Lavenergihuses lave energiforbrug opnås ved: 

  • At husets behov for tilført energi er lavere.
  • At husets tæthed er større. 
  • At huset har døre og ovenlyskupler med et meget lille varmetab.

Lavenergihuse er huse, som lever op til særligt skrappe energikrav, der er defineret i bygningsreglementet.

  • Et hus, der lever op til kravene for BR18, vil få tildelt energimærket A2015.
    Et hus, der lever op til kravene for lavenergihuse, vil få tildelt energimærket A2020. 

Energibehov

Energibehovet er den energi, et hus skal bruge til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand - dette kaldes energirammen og er et teoretisk tal beregnet på standardværdier for brug af husene

Et almindeligt nybygget enfamiliehus må maksimalt bruge 30 kWh/m2 pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal (boligarealet) til opvarmning.

Et lavenergihus må maksimalt bruge 27 kWh/m2 pr. år divideret med det opvarmede etageareal (boligarealet). 

Tæthed

Alle nybyggede huse skal være tætte, og i dag testes tætheden på et hus ved hjælp af en blower door-test.
Et almindeligt nybygget familiehus må ved en blower door-test maksimalt udsive 1,0 liter/sekund pr. opvarmet m2.

Et lavenergihus skal være tættere og må maksimalt udsive 0,7 liter/sekund pr. opvarmet m2 ved en blower door-test.

Varmetab

Varmetab, også kaldet U-værdi, er husets evne til at holde på varmen, så vi ikke fyrer for gråspurvene. De generelle krav til husets U-værdier er blevet skærpet i de seneste opdateringer af bygningsreglementet. 

Således er kravene til U-værdierne for bl.a. ydervægge, terrændæk, tag og vinduer ens for både et almindeligt hus og for et lavenergihus. Der kan dog findes enkelte forskellige i U-værdien for yderdøre og visse typer vinduer. 

Koster et lavenergihus mere?

Der i dag ikke en lige så stor forskel i prisen hvis du ønsker at bygge et lavenergihus. En eventuel prisforskel kan desuden tjenes ind igen, da det færdige hus vil være billigere i drift end et almindeligt hus.

Førhen var der større forskel på kravene til et almindeligt hus og kravene til et hus bygget som lavenergihus, og derfor var der også en forskel i pris, da fx klimaskærmen (ydervægge, terrændæk og tag) skulle være tykkere, og elementer som vinduer og døre skulle specialfremstilles for at leve op til de skærpede krav.

I dag er mange af kravene for lavenergihuse blevet generelle krav, og det er fx blevet standard at bruge lavenergivinduer, hvilket har øget udbuddet og givet mere konkurrencedygtige priser.

Godkendelse og dispensation

Det er den tekniske forvaltning i kommunen, som ud fra bestemmelserne i bygningsreglementet afgør, om dit nye hus kan godkendes som et lavenergihus eller ej.

Da et lavenergihus ikke behøver stor tilførsel af energi, er det ofte tilstrækkeligt, at huset forsynes med jordvarme, solvarme, en varmepumpe eller en anden lokal energiforsyning.

Derfor er et nyt lavenergihus ikke forpligtet til at blive tilsluttet den kollektive varmeforsyning med fx fjernvarme eller naturgas. Du skal søge dispensation fra tilslutningspligten i kommunen.

Hvis du bygger et eksisterende hus om til lavenergihus, kan du også søge kommunalbestyrelsen om at blive fritaget fra tilslutningspligten.

Er et lavenergihus bæredygtigt?

Lavenergihuset har et mindre forbrug af energi til opvarmning og elektricitet, også kaldet driftsenergi. Der har siden 70’ernes oliekrise været fokus på at spare på energien og varmen i vores boliger, og der skete især sket store stramninger i bygningsreglementet fra 2010 og 2015.

Siden da har vi lært, at der ud over driftsenergien også skal fokuseres på den energi, der bruges til at producere og bygge vores huse, kaldet den indlejrede energi. Den indlejrede energi afhænger blandt andet af, hvor stort vi bygger, og hvilke materialer vi bygger vores huse med.

Nogle byggematerialer har et større klimaaftryk end andre, især beton og isoleringstyperne glasuld, stenuld og EPS (flamingo). Da kravene for lavenergihuse primært fokuserer på at nedbringe driftsenergien, er lavenergihuse ofte bygget af materialer, der har gode isolerende egenskaber, men også en høj mængde indlejret energi og dermed en høj klimabelastning.

I dag er energiforbruget til drift i alle nye byggerier lavt, og der er derfor fokus på klimaaftrykket fra byggeriet af et nyt hus. Fra 2023 skal alle boligejere, der ønsker at bygge nyt, om eller til udføre en livscyklusvurdering (LCA), hvor bygningens samlede klimaaftryk og CO2-udledning skal kortlægges. Ønsker du at bygge et hus, der er mere bæredygtigt end et typisk lavenergihus, kræver det, at huset designes og bygges med fokus på bl.a. materialer med lavt klimaaftryk, lavt energibehov, sundt indeklima og mulighed for fleksibilitet og senere genanvendelse af husets elementer.

Fordele ved et lavenergihus

  • Et lavenergihus har meget lave udgifter til varme.
  • Huset er klimavenligt i drift.
  • Huset har et kontrolleret indeklima. Du behøver ikke lufte ud, da ventilationssystemet selv klarer luftudskiftningen.
  • Du kan få dispensation fra tilslutningspligten.

Ulemper ved et lavenergihus

  • Byggeomkostningerne kan være lidt højere end for almindelige enfamiliehuse.
  • Nogle føler, at huset er for tæt.
  • Nogle vaner skal måske ændres for at huset fungerer optimalt.
  • Lavenergihuse kan have et højt klimaaftryk under selve produktions- og byggefasen.