Siden 2023 har der været et krav om, at større nybyggeri på over 1.000 m2 ikke måtte udlede mere end 12 kg CO2-e (CO2-ækvivalenter) pr. kvadratmeter pr. år.
Fra juli 2025 vil der også være CO2-grænser for mindre byggerier på under 1.000 m2, herunder parcelhuse.
CO2-grænserne skal være med til at nedbringe klimaaftrykket fra byggeriet og er vedtaget af et politisk flertal i Folketinget, og de har betydning for alle, som vil bygge nyt.
CO2-kravene til boligbyggerier kommer til at gennemgå løbende stramninger frem mod 2030, og de grænseværdier, der træder i kraft 1. juli 2025 er derfor foreløbigt gældende for en 2-årig periode.
Grænseværdier for nybyggeri
| Bygningstype | 2025 | 2027 | 2029 |
| Sommerhuse og ferieboliger på under 150 m2 | 4,0 | 3,6 | 3,2 |
| Sommerhuse og ferieboliger på mindst 150 m2 | 6,7 | 6,0 | 5,4 |
| Enfamiliehuse og rækkehuse | 6,7 | 6,0 | 5,4 |
| Etageboliger og erhvervsbyggeri | 7,5 | 6,8 | 6,1 |
Angivet i kg CO2-ækvivalenter pr. m2
Derudover skal den klimapåvirkning, der sker under transporten til, fra og på byggepladsen samt forbruget af energi og materialespildet på byggepladsen også dokumenteres og overholde en grænseværdi på maksimalt 1,5 kg CO2e/m2/år.
LCA-vurdering skal afleveres ved færdigmelding af byggeriet
Bygningers klimapåvirkning opgøres ved hjælp af en såkaldt LCA (Life Cycle Assessment), som er en beregning af bygningens livscyklus.
I en LCA-vurdering indgår en række faktorer, som påvirker en bygnings samlede CO2-udledning, eksempelvis både udvinding og forarbejdning af byggematerialer, transport til byggepladsen, selve opførelsen af byggeriet, og så selvfølgelig miljøpåvirkningen ved brug af bygningen til opvarmning og drift. Hele vurderingen betragtes i et 50-årigt perspektiv og inkluderer således også nedrivning, bortskaffelse og eventuelt genbrug af materialer efter de 50 år, også selvom byggeriet forhåbentlig lever længere end 50 år. Det endelig resultat angives som bygningens gennemsnitlige årlige CO2-udledning i kg pr. kvadratmeter pr. år.
Selvom LCA-dokumentationen skal afleveres ved færdigmelding af byggeriet, kan der med fordel udarbejdes beregninger for byggeriet fra de tidlige designfaser, for løbende at vurdere, om byggeriet kan overholde kravene.
For en privat bygherre vil det typisk være en rådgiver, som står for beregningerne på samme måde som med energiramme- og statikberegninger.
Krav til CO2-udledning ved byggeri giver god mening
Det er naturligvis en ret kompleks opgave at beregne et byggeris CO2-udledning over en 50-årig periode.
Ikke desto mindre kan netop disse beregninger være et vigtigt redskab i arbejdet med at skabe mere klimamæssigt ansvarlige byggerier.
Byggebranchen er en af de største CO2-udledere i Danmark. Den bruger en masse ressourcer og producerer også meget affald, og når vi i dag har både viden, materialer og værktøjer til at mindske klimaaftrykket fra vores byggeri, giver det god mening at der stilles krav til at gøre netop dette.
Klimakrav kan skabe bevidsthed
De nye klimakrav i byggeriet er ikke blot et teknisk værktøj. De markerer også et skift i vores tilgang til opførelse af byggeri. Hvor vi tidligere har haft fokus på funktion, æstetik og økonomi, tvinger kravene os nu til også at forholde os til vores klimamæssige forbrug. Vi får en bevidsthed om, hvordan vi påvirker klimaet, og det må vi tage ansvar for.
Beregningen af klimapåvirkning er dermed et redskab, der oplyser os og gør det muligt at træffe mere bevidste valg – i forhold til både materialer, metoder og mængder. På den måde kan klimakravene være med til at skabe en ny bevidsthed, hvor vi i højere grad forstår, at vi bruger af en fælles ressource, når vi bygger – nemlig planetens klima og råstoffer.
Klimakravene bør derfor ikke betragtes som en byrde, men derimod en mulighed for at bygge bedre for både os selv og for de fremtidige generationer.
