Nybyggeri er en stor klimabelaster. Det skal nye regler gøre noget ved. Foto: Colourbox
I årtier har bygningsreglementet sat rammen for, hvordan vi bygger i Danmark. I 1961 fik vi det første landsdækkende bygningsreglement, og siden er det blevet opdateret jævnligt i takt med teknologiske fremskridt og politiske mål, der har resulteret i skærpede krav om fx energiforbrug og tilgængelighed.
1. juli 2025 trådte en ny ændring af bygningsreglementet i kraft, og for første gang nogensinde stiller reglementet krav til klimaaftrykket for alt nybyggeri, herunder også parcelhuse og sommerhuse. Med andre ord er der nu grænser for, hvor meget CO₂ et nyt byggeri må udlede.
Grænseværdierne varierer for forskellige typer byggeri, men fælles for dem alle er, at kravene vil blive strammet yderligere i 2027 og 2029.
– De nye regler betyder, at beregning af klimaaftrykket fremover bliver en lige så styrende parameter for et byggeri som beregning af energiramme andre tekniske krav, siger Nanna Dyrup Svane, der er fagekspert med fokus på bæredygtigt byggeri i Videncentret Bolius.
CO2-grænseværdier for nybyggeri
| Bygningstype | 2025 | 2027 | 2029 |
| Ferieboliger på under 150 m2 | 4,0 | 3,6 | 3,2 |
| Enfamiliehuse, rækkehuse og ferieboliger på mindst 150 m2 | 6,7 | 6,0 | 5,4 |
| Etageboliger | 7,5 | 6,8 | 6,1 |
Angivet i kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år*
*Den samlede CO₂e-udledning for alle materialer og processer deles med 50, så det bliver en gennemsnitlig årlig udledning i 50 år. Det er dog vigtigt at understrege, at de færdige bygninger forhåbentlig skal leve længere end 50 år.
Tilbygninger på over 250 m2 til enfamiliehuse, rækkehuse og ferieboliger skal overholde grænseværdierne i forhold til den bygning, de knytter sig til.
Derudover er der fastsat en grænseværdi på 1,5 kg CO₂e/m2/år* for den klimapåvirkning, der opstår under selve byggeprocessen fra transport til, fra og på byggepladsen samt fra energi- og brændselsforbrug og materialespild på byggepladsen.
Kilder: Social- og boligministeriet, Bygningsreglementet
Hvad er CO2-ækvivalenter?
CO2-ækvivalenter (CO2e) er en måleenhed for klimaaftrykket.
Ved produktion og forbrug bliver der udledt forskellige gasser, der bidrager til drivhuseffekten, som er den primære årsag til klimaforandringer.
De mest udbredte drivhusgasser er kuldioxid (CO2), metan og lattergas. Der er forskel på hvordan og hvor meget gasserne bidrager til drivhuseffekten, og for at kunne sammenligne deres klimapåvirkning, omregnes de til en fælles enhed: CO2-ækvivalenter, der også skrives CO2e.
CO2 er den drivhusgas, vi har mest af i atmosfæren. Det er den, der oftest er fokus på i klimadebatten, og ofte bruges betegnelsen CO2, når der er tale om CO2e.
Vi har det, der skal til for at sænke klimaaftrykket
Klimaaftrykket fra et byggeri skal dokumenteres ved hjælp af en LCA, som er en beregning af bygningens klimapåvirkning gennem hele dens livscyklus.
Siden 2023 har det været et krav, at alt nybyggeri skal have en LCA, når man søger om byggetilladelse. I samme periode har der været en CO₂-grænseværdi for nybyggeri på over 1.000 m² på maksimalt 12 kg CO₂e/m²/år. Det er ifølge Nanna Dyrup Svane en ret lempelig grænseværdi, som det ikke har krævet de store krumspring at overholde. Og det har der været et klart formål med, fortæller hun:
LCA: Vurdering af en bygnings klimatryk
En LCA (Life Cycle Assessment) vurderer hele bygningens CO₂-aftryk fra start til slut. Den omfatter bl.a. udvinding og produktion af byggematerialer, transport til byggepladsen og selve opførelsen af byggeriet. Derudover indgår klimaaftrykket fra energiforbrug og drift, imens bygningen bliver brugt, og endelig medregnes nedrivning, bortskaffelse og mulig genbrug af materialer efter endt levetid.
Vurderingen tager udgangspunkt i en levetid på 50 år – selvom bygningen forhåbentlig kan leve længere end det – bl.a. for at kunne give et sammenligneligt billede af forskellige bygningers miljøpåvirkning.
Det endelige resultat af LCA’en angives som bygningens gennemsnitlige CO₂-udledning i kilo pr. kvadratmeter pr. år.
Det er bygherres ansvar, at der bliver lavet en LCA og at grænseværdierne overholdes, men for private, der bygger bolig, vil det typisk være en rådgiver, som står for beregningerne.
– Det handler om, at det her er en rejse, vi skal på, hvor vi skal lære noget, som forhåbentlig får en reel effekt på det samlede CO₂-regnskab for Danmark. Derfor har man sat den relativt høje grænse, som har givet branchen tid og mulighed for at lære at lave de beregninger, der skal til, siger hun og tilføjer, at producenter af byggematerialer også har skullet igennem en proces med at blive bedre til at oplyse om deres produkters klimaaftryk, så beregningerne kan laves.
– Det betyder, at vi i dag, hvor de skærpede krav er trådt i kraft, både har den viden og de værktøjer, der er brug for, samtidig med at der kommer stadig flere materialer på markedet med lavere klimaaftryk. Nu har vi faktisk det, der skal til for at sænke klimaaftrykket fra byggeriet, og derfor er det både naturligt og ansvarligt at der bliver stillet krav om, at vi gør det, siger Nanna Dyrup Svane.
Der skal handling til, og det skal være nu
Klimakravene er en del af den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som blev lanceret af regeringen i 2021. Strategien skal sikre, at byggesektoren bidrager til den danske klimalovs mål om, at Danmark skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark skal være et klimaneutralt samfund senest i 2050.
Harpa Birgisdóttir er professor i bæredygtigt byggeri ved Institut for Byggeri, By og Miljø (Build) på Aalborg Universitet. Hun står bag meget af den forskning, som ligger til grund for de skærpede klimakrav i bygningsreglementet, og har sammen med sit team udviklet værktøjer og data til beregning af LCA’er.
Ifølge Harpa Birgisdóttir, der gennem to årtier har forsket i hvordan vi kan nedbringe byggeriets klimaaftryk, kommer klimakravene ikke et sekund for tidligt.
Så meget belaster byggeriet klimaet
I Danmark står byggeri og anlæg af bygninger, veje og broer for ca. 30 procent af vores samlede årlige CO₂-udledning, knap 40 procent af energiforbruget, og ca. 35 procent af det affald, vi producerer.
I 2023 udledte boligbyggeri i gennemsnit 9,6 kg CO₂ per kvadratmeter per år.
Op mod 90 procent af klimabelastningen fra boligbyggeri kommer fra byggematerialerne.
Kilder: Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg (2020), Institut for Byggeri, By og Miljø (Build), Aalborg Universitet
– Tværtimod. Vi står overfor en presserende klimadagsorden, som der skal handles på nu, og byggeriet er en stor klimabelaster, som udgør næsten en tredjedel af vores samlede CO₂-udledning og ressourcetræk, siger hun og uddyber:
– Vores nyeste tal viser, at op til 90 procent af den klimabelastning, nybyggeriet står for, kommer fra materialer. Derfor er det virkelig vigtigt, at vi kommer i gang med at reducere forbruget af materialer gennem de her reguleringer – ligesom vi tidligere har gjort med energiforbruget i bygninger.
Vi har haft et unødvendigt overforbrug af materialer
Den store klimabelastning fra byggematerialer skyldes dels, at mange af de materialer, vi traditionelt bygger med, fx beton, stål og tegl, vejer tungt på klimakontoen, fordi produktionen af dem kræver meget energi og høje temperaturer. Samtidig består en stor del af de traditionelle byggematerialer af ikke-fornybare ressourcer som jern, olie, sand og grus. Råstoffer, som enten allerede er knappe eller som snart kan blive det.
Belastningen fra materialer skyldes dog også i høj grad, at vi i mange år har bygget ud fra den tankegang, at der var frit valg på alle hylder, så længe vi kunne betale for det, fortæller Harpa Birgisdóttir.
– Vi har haft en byggeskik, som har fungeret godt ud fra hensyn til hvad der har passet ind arkitektonisk og hvordan man plejer at bygge i Danmark. Men når vi ser på klimabelastningen, viser det sig, at der har været et unødvendigt overforbrug af materialer, fordi der ikke har været noget behov for at optimere forbruget af dem eller tænke over deres klimaaftryk, siger hun.
Analyser viser også, at det ofte skal gå stærkt med byggeriet, fordi der er pres på for at kunne levere hurtigt. Det har blandt andet den konsekvens, at mange materialer går til spilde, fortæller Harpa Birgisdóttir:
– Vi kan se, at mellem 10 og 20 procent af forskellige materialekategorier ender som spild, der bliver smidt ud på byggepladserne.
Forbrugere skal tage ansvar
Klimaaftrykket ved renovering er langt mindre end ved nedrivning og nybyg, men i dag er der skrappe krav til dokumentation ved renovering, som kan gøre det mere attraktivt at rive ned end at renovere. Foto: iStockphoto
Danske huses mangeårige vokseværk har i sagens natur også bidraget til et øget forbrug af materialer. Ifølge Danmarks Statistik var gennemsnitsstørrelsen på et nybygget parcelhus 111 m2 i 1956, mens den var steget til 208 m2 i 2024.
– De nye klimakrav siger ikke noget om hvor stort, man må bygge. Men som bevidst forbruger, der står over for at skulle bygge nyt, bør man helt klart tænke over sit eget ansvar og overveje, hvor stort et byggeri, man har behov for, siger Harpa Birgisdóttir og tilføjer:
– Det er også meget vigtigt at understrege, at man skal tænke sig rigtig godt om, inden man river en gammel bygning ned for at bygge nyt. Selvom de nye klimakrav bliver fulgt, er det stadig enormt ressourcekrævende at bygge, og det allerbedste for klimaet er at bevare og levetidsforlænge det, man har.
For at gøre det lettere og mere attraktivt at forlænge levetiden på eksisterende bygninger frem for at rive dem ned, er det også en del af den politiske aftale bag klimakravene, at bygningsreglementets krav til renovering og ombygning skal lempes.
CO₂-lette materialer er fremtiden
Med ændringerne i BR18 skal byggebranchen og alle, der ønsker at bygge nyt, i gang med at skabe en ny byggeskik, hvor materialerne er i fokus. Det bliver nødvendigt at arbejde målrettet med at optimere materialeforbruget og mindske spild samt at gå efter materialer, som udleder mindre CO₂.
I første omgang vil valget for manges vedkommende nok især falde på de CO₂-reducerede varianter af traditionelle materialer som mursten, beton og stål, der er blevet udviklet gennem de senere år, mener Harpa Birgisdóttir.
– Men vi forventer helt klart også, at der vil blive brugt flere og flere biobaserede materialer som træ og halm. Og når kravene bliver skærpet yderligere i 2027 og 2029, vil det også blive nødvendigt at se mod andre løsninger, end man er vant til. Det kunne for eksempel være skruefundamenter i stedet for betonfundament, siger hun.
Genbrug af materialer er også en mulighed, når man vil sænke en bygnings klimaaftryk, fortæller fagekspert i Videncentret Bolius Nanna Dyrup Svane. I dag er reglerne sådan, at genbrugte byggematerialer, fx mursten eller gulvbrædder fra en tidligere bygning, indregnes i LCA-beregningen for den nye bygning med 0 kg CO₂e/m2.
– Genbrugte materialer er en vigtig brik i at reducere CO₂-udledningen fra fremtidens bygninger. Det stiller naturligvis lidt større krav til planlægningen af byggeriet, da du ikke nødvendigvis få præcis de ønskede materialer – og i de rette mængder. Derudover skal du sikre, at materialerne har den nødvendige styrke og holdbarhed til deres formål, og her er det ofte nødvendigt at inddrage rådgivere, som kan hjælpe med vurderingen, siger Nanna Dyrup Svane.
Mindre valgfrihed, men bedre løsninger
For private, der skal bygge ny bolig, betyder klimakravene først og fremmest, at det frie valg bliver begrænset til færre hylder.
– Dit valg af materialer til husets bærende konstruktion, facade, tag og så videre har direkte indflydelse på, om du overholder reglerne, og du er nødt til at forholde dig til materialernes klimaaftryk. Det er nok de færreste boligejere, der har tænkt over det tidligere, siger Nanna Dyrup Svane.
– Indtil videre er kravene ikke så skrappe, at du ikke kan få en murstensbygning, men kun kan opføre i halm og træ. Men de betyder, at du nu har et regnskab med CO₂ som den nye valuta, hvor du må kompensere det ene sted, hvis du har valgt klimatunge materialer det andet sted. Din designfrihed kan dermed blive mindre, forklarer hun.
Det kan betyde, at du skal lede længere efter de rette materialer, og i nogle tilfælde vil prisen også være højere, fordi markedet endnu ikke er helt modent, som fageksperten beskriver det.
Til gengæld kan klimakravene – ud over at hjælpe klimaet – give den fordel, at bygherrer får et tættere samarbejde med rådgivere, arkitekter og dem, der skal bygge. Og det kan skabe bedre og mere kreative løsninger, som kan komme boligejerne til gode, mener Nanna Dyrup Svane:
– Ofte ser vi, at kriser og krav driver innovation. I byggebranchen har behovet været begrænset i mange år, men nu ser vi et voksende ønske om at samarbejde og finde nye, kreative løsninger – både i materialer og design, som for eksempel multifunktionelle boliger. Forhåbentlig vil det føre til mere gennemtænkte og bedre boliger at bo i.