Spørg Bolius

må man eje 2 helårshuse ?

Hej.

Overvejer at købe et helårshus i Karrebæksminde , bor ved nakskov i et helårshus men vil gerne eje begge to.....Der er bopælspligt på begge. Har fårstået på bopælspligten ( regelen) at man mindst skal opholde sig i sit hus 180 dage om året for at den er opfyldt. Jeg ønsker at være i Karrebæksminde 6 mdr om sommeren og 6 mdr i mit andet hus om vinteren. så er det vel i orden eller hvad ????

Hvor skal man i øvrigt have folkeregisteradresse hvis jeg har ret i at dette kan lade sig gøre. Er meget spændt på at høre jeres svar da alle jeg har spurgt siger at det er ulovligt at have 2 helårsboliger.

Med venlig hilsen.

Palle J.

Kære Palle J.
Det er som udgangspunkt korrekt, at du opfylder bopælspligten, såfremt du opholder dig 180 dage om året i en bolig. Reglen er dog udelukkende en hovedregel, og vil i konkrete tilfælde kunne fraviges. Kommunen vil i din situation kunne foretage en konkret vurdering af, hvorvidt ejendommen reel benyttes til beboelse.
Det kan ikke afvises, at kommunen vil finde, at du reel opfylder bopælspligten, men i modsat fald kan du blive tvunget til at opfylde bopælspligten på anden vis – fx ved at leje den ud eller ved, at kommunen anviser dig en boligsøgende.
Endvidere skal du være opmærksom på, at du eventuelt også vil blive beskattet af fortjenesten ved et senere salg, såfremt myndighederne ved den skatteretlige vurdering på samme måde finder, boligen ikke har været benyttet til beboelse.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden