Marie Andreasen har kun ejet huset i Fredericia siden december 2023, men hun har fået en regning for efterregulering af grundskyld for både 2021, 2022 og 2023. Privatfoto
Marie Andreasen købte et dødsbo i Fredericia med overtagelse i december 2023. Nu har hun modtaget en efteropkrævning for den tidligere ejeres grundskyld for 2021, 2022 og 2023 på sammenlagt omkring 1.550 kr. – en regning, hun slet ikke var forberedt på.
– Det kom som en overraskelse, at jeg skal betale skatter for tre år før, at jeg overhovedet ejede huset, fortæller Marie Andreasen.
Nyt lovforslag om efterregulering af grundskyld
Hun er blandt de boligejere, som håber at få glæde af et nyt lovforslag (du kan læse mere om lovforslaget her).
Med forslaget kan der nemlig være hjælp på vej til nogle af de boligkøbere, som er kommet i klemme på grund af reglerne for efterregulering af grundskyld.
Reglerne betyder, at det er den nuværende ejer, som hæfter for hele ekstraregningen – også for den del af perioden, hvor sælger ejede boligen.
Hvis forslaget bliver vedtaget, bliver det muligt at søge om fritagelse for at betale den tidligere ejers grundskyldsregning. Men kun i "særlige tilfælde", hvor sælger er død.
Svært at opkræve penge fra en død
Marie Andreasen blev derfor glad, da hun læste om lovforslaget.
– Først forstod jeg ikke rigtigt, hvad det handlede om. Så jeg gik i gang med at søge efter information for at finde ud af, hvordan jeg skulle forholde mig til det, siger hun.
Hun kunne blandt andet læse sig frem til, at det anbefales, at man taler med den tidligere ejer om det.
– Det kan bare blive lidt besværligt at kontakte en afdød i vores tilfælde, påpeger Marie Andreasen.
Taget højde for regulering af grundskyld i købsaftale
For at være berettiget til at søge om eftergivelse er der ifølge lovforslaget en række kriterier, der skal være opfyldt. Ét af dem er, at der skal være dokumentation for, at det fx er skrevet ind i købsaftalen, at efteropkrævning af grundskyld fordeles mellem køber og sælger i forhold til ejerperiode.
Det var derfor en lettelse for Marie Andreasen at konstatere, at der i hendes tilfælde rent faktisk er taget højde for det i købsaftalen, hvor der i en standardformulering står, at ”parterne forpligter sig til at medvirke til, at en evt. senere regulering fordeles mellem parterne ift. ejertid, hvis ikke dette sker automatisk”.
Uklart om lovforslag også omfatter dødsboer
Det fremgår dog ikke tydeligt i lovforslaget, hvorvidt der vil være hjælp at hente i hendes konkrete situation, hvor sælger allerede var død på købstidspunktet – eller om det kun gælder, hvis sælger er gået bort, efter handlen er gennemført.
Der står blot, at den nærmeste tidligere ejer ”i henhold til et autoritativt register” skal være afgået ved døden på efterreguleringstidspunktet.
Desuden skal det beløb, der kan eftergives eller tilbagebetales, ifølge lovforslaget være på minimum 1.500 kr.
"Afhænger af omstændighederne"
Videncentret Bolius har spurgt Skatteministeriet, om man som køber af et dødsbo med det nye lovforslag vil være berettiget til eftergivelse af ubetalt grundskyld, hvis de øvrige kriterier om dokumentation og minimumsbeløb er opfyldt.
"Det afhænger af omstændighederne ved den konkrete sag, om det vil være muligt at få eftergivelse af ubetalt grundskyld ved køb af et dødsbo", lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet.
Det svæver derfor fortsat i det uvisse, om Marie Andreasen hænger på den afdøde sælgers skatteregning eller ej.
– Det virker lidt let købt bare at tørre regningen af på os. Hvis det er for besværligt for os, giver vi jo bare op og betaler den. Men jeg synes, det er ærgerligt, at jeg skal sidde med en regning, som ikke tilfalder mig, siger Marie Andreasen.
