En del af de boligejere, som har købt senere end 1. januar 2021, har sammen med nøglerne overtaget pligten til at betale den tidligere ejers efterregning for grundskyld, hvis der er betalt for lidt i årene 2021, 2022 og 2023. Foto: Camilla Stephan
Skatteminister Rasmus Stoklund (S) forsøger med et nyt lovforslag fremsat 26. marts 2025 at give en håndsrækning til nogle af de boligkøbere, som har modtaget en ekstra skatteopkrævning, fordi den tidligere ejer har betalt for lidt i grundskyld i årene 2021, 2022 og 2023.
Der er dog kun lagt op til at hjælpe i ”særlige situationer”, hvor køber hænger på regningen, fordi sælger er død.
– Vi har i forligskredsen fundet en pragmatisk og rimelig løsning på de tilfælde, hvor købere og sælgere af boliger har indgået en klar aftale om efterregulering af boligskat, men alligevel er kommet i klemme, fordi sælger sidenhen er gået bort, oplyser skatteministeren i et skriftligt svar til Videncentret Bolius.
Den nuværende ejer hænger på regning for grundskyld
Reglerne for efterregulering af grundskyld for perioden 2021-2023 er skruet sådan sammen, at det er den nuværende ejer, som hæfter for hele ekstraregningen – også for den del af perioden, hvor sælger ejede boligen.
Dermed har køber og sælger selv ansvaret for, at det er skrevet ind i købsaftalen, hvis man som køber vil undgå at hænge på en eventuel efterregning. Eller hvis man som sælger vil være sikker på at få refunderet pengene fra køber, hvis der er betalt for meget i grundskyld i den del af perioden, man har ejet boligen.
Og vil man undgå at få Gældsstyrelsen på nakken, er der ikke så meget andet at gøre end at betale regningen.
Så må man efterfølgende forsøge at kradse pengene ind fra sælger – hvilket i praksis kan være vanskeligt, hvis sælger fx nægter at betale eller er død.
Kun hjælp at hente, hvis den tidligere ejer er død
Men nu er der altså udsigt til, at det bliver nemmere at få sine penge igen, hvis den tidligere ejer er død.
– I de helt særlige tilfælde, hvor køber og sælger har haft en aftale, men hvor sælger er gået bort, kan køberne søge staten om at få eftergivet eller tilbagebetalt den afdøde sælgers aftalte andel af efterreguleringen for 2021-2023, så køberne ikke hænger på en regning, de ikke har skyld i, forklarer Rasmus Stoklund.
Der er dog en stribe kriterier, man skal leve op til for at ansøge skatteforvaltningen om eftergivelse eller tilbagebetaling:
- Man skal have overtaget boligen 1. januar 2021 eller senere.
- Den nærmeste tidligere ejer skal være afgået ved døden på efterreguleringstidspunktet.
- Der skal være dokumentation for, at det fx er skrevet ind i købsaftalen, at efteropkrævning af grundskyld fordeles mellem køber og sælger i forhold til ejerperiode.
- Det beløb, som kan eftergives eller tilbagebetales, skal som minimum være på 1.500 kr. eller derover.
Fakta: Efterregulering af grundskyld
- Ejendomsvurderingen for 2020 bruges til at beregne grundskyld for 2021, 2022 og 2023. Men vurderingen var ikke klar, da skatten blev beregnet. Derfor er skatten i første omgang blevet opkrævet på et midlertidigt grundlag.
- Når den endelige grundskyld er blevet beregnet på baggrund af 2020-vurderingen, sender kommunen nye ejendomsskattebilletter.
- Hvis der er ændringer til grundskylden, fordi der er betalt for lidt eller for meget, er det typisk den aktuelle ejer, der får en efterregulering.
- Er du ny ejer efter 1. januar 2021, er det altså dig – også selvom du ikke har ejet ejendommen i hele perioden.
- Grundskylden er en kommunal skat, og det er kommunerne, der i sidste ende træffer den endelige afgørelse om, hvordan de opkræver grundskyld.
Kilde: Vurderingsstyrelsen
Skatteekspert: Det er juristeri af værste skuffe
Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO, mener, at det er rigtig godt, at regeringen nu vil hjælpe i de situationer, hvor den tidligere ejer er død.
– Men jeg synes, at det er at gå i små sko at kræve, at der var indsat en reguleringsbestemmelse i købsaftalen. Derved lader man jo køberen bøde for dårligt mæglerarbejde. Jeg forstår ikke, hvorfor det skal gøres så besværligt, når der for statskassen er tale om peanuts, siger skatteeksperten.
Han kalder det ”juristeri af værste skuffe”, at man med lovforslaget ikke gør noget for at hjælpe i situationer, hvor sælger fx bare nægter at betale, eller det slet ikke er blevet skrevet ind i købsaftalen.
– Staten burde som storebror vise sig fra sin bedste side og hjælpe de berørte boligejere af med en skatteregning, som ikke vedrører dem, siger Henning Boye Hansen.
Minister: Vigtigt at man kender reglerne for ejendomshandel
Både den nuværende skatteminister og hans forgænger Jeppe Bruus har ellers tidligere meldt ud i medierne, at de ”forstår situationen” hos de boligejere, der er kommet i klemme og hænger på sælgers efteropkrævning, og at de ville se på, hvordan man kan hjælpe dem – også bagudrettet.
Til spørgsmålet, hvorfor lovforslaget så kun omfatter de situationer, hvor sælger er død, svarer Rasmus Stoklund, at han er "af den opfattelse, at man skal være varsom med at dispensere bredere fra de helt almindelige aftaleretlige principper, som også gælder på ejendomsområdet, hvor det som udgangspunkt er salgsaftalen, som gælder".
– Det er vigtigt, at man i en ejendomshandel kender reglerne og sikrer klare aftaler, så enhver betaler sit. Mellemværende om grundskyld håndteres typisk mellem køber og sælger i salgsaftalen – på samme måde som man aftaler mellemværender om varme eller vand, uddyber Rasmus Stoklund.
DE: Ordning for efterregulering af grundskyld bør udvides
I Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) er forhåbningen, at man i forbindelse med behandlingen af lovforslaget udvider ordningen, så alle, der er kommet i problemer på grund af efterreguleringen, har mulighed for at få hjælp. Og at skatteforvaltningen får ansvaret for at foretage de sidste efterreguleringer.
– Borgerne er ikke retsløse. Det er skattemyndighedernes opgave at sørge for, at vi ikke skal opkræve skat hos hinanden, hvilket vi ikke har hjemmel til. Det er dem, der har skabt problemet, og dem, der skal løse det, siger Ole Hækkerup, som er direktør i DE.
– Det kan ikke passe, at det skal bero på, at køber og sælger kan blive venner og finde ud af det sammen, understreger han.
En del har løst det eller ladet det fare
Ifølge DE bør ordningen derfor også gælde i tilfælde, hvor der fx ikke er taget højde for det i købsaftalen, eller hvis den formulering, man har fået sat ind i købsaftalen, ikke rækker til den situation, der viser sig, forklarer chefkonsulent Simon Bay.
– Hele problemstillingen er, at der går ret lang tid fra beskatningstidspunktet og frem til, at efterreguleringen opkræves. Så der kan være sket mange ting undervejs, som gør, at mange velmenende aftaler enten ikke kan overholdes, eller at incitamentet for at overholde dem er blevet mindre, siger han.
– Det er selvfølgelig problematisk. Vi kunne godt have ønsket det løst langt tidligere. Nu er vi efterhånden så langt igennem de her efterreguleringer, så en del enten selv har løst det, har ladet det fare – eller måske slet ikke har vidst, at de har været i den her situation, siger chefkonsulenten.
Blev først opmærksomme på problemstillingen i 2022
Det var fx først i løbet af forsommeren 2022, at kommunerne blev opmærksomme på problemstillingen med, at regningen for efterregulering af grundskyld ville gå til den aktuelle ejer. På baggrund af det begyndte DE at sende nogle standardformuleringer ud, som mæglerne kunne sætte ind i købsaftalerne.
– Der vil derfor være handler, hvor det ikke er kommet med i købsaftalen. Og lovforslaget hjælper ikke dem, selvom vi gerne så, at det gjorde, siger Simon Bay.
Det er ejendomsmægleren og køberrådgiveren, der skal hjælpe parterne med at sikre indholdet i købsaftalen. Man har som udgangspunkt altid mulighed for at klage over sin rådgiver, hvis man mener, at der er grund til det.
– Men vi har ikke set de sager endnu, hvilket også kan hænge sammen med, at langt de fleste parter har været gode til at løse det i mindelighed, fortæller Simon Bay.
En ekstraregning på i gennemsnit 2.700 kr.
I forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget 9. april har skatteministeren oplyst, at over 80 procent af efterreguleringerne fra 2021 til 2023 på nuværende tidspunkt er gennemført.
Og at omkring halvdelen af de ejendomme, der er blev efterreguleret, i gennemsnit har skullet betale omkring 900 kr. for hvert af de 3 år svarende til sammenlagt 2.700 kr.
Resten af ejendommene har enten ikke skullet betale noget eller har i gennemsnit fået knap 1.500 kr. tilbage for hvert af de 3 år eller 4.500 kr. i alt.
Ny lov træder i kraft 1. juli 2025, hvis den vedtages
Lovforslaget er sat til 2. behandling 20. maj og til 3. behandling 22. maj 2025. Bliver det vedtaget, træder det i kraft pr. 1. juli 2025.
Dog foreslås tilbagebetalingsordningen at være med tilbagevirkning, så "de berørte boligejere kan få berigtiget allerede beregnede og for små kompensationsbeløb".
