Hvad er en potagerhave?

Potager er fransk og betyder køkkenhave, men det dækker over en speciel form for køkkenhave, hvor der både lægges vægt på det nyttige (læs: spiselige) og det æstetiske (læs: blomster). Denne type have har rod i både 1700-tallets franske barokhaver og i de engelske cottage-haver, der havde et mere naturalistisk og skødesløst udtryk. 

I en potagerhave er der afgrænsede bede, hvor der både kan vokse grøntsager, frugtbuske, træer, krydderurter og prydplanter. Kort sagt: en have med alt i én. I en moderne potagerhave kan vi indfri mange af de ønsker, som vi i dag stiller til haven. Den skal både kaste en masse spiseligt af sig og være nem og overskuelig.

Tegn en skitse over haven

Er du klar til at kaste dig ud i projekt potagerhave, så begynd med at tegne en lille skitse, hvor du placerer de elementer, som du ønsker, fx bede, evt. græsplæne, område til frugttræer og buske, drivhus, hvis du har et, opholdspladser osv. Anskaf dig en lille notesbog, hvori du kan notere, hvor de enkelte grøntsager placeres det pågældende år. 

Grøntsager kræver lys, hvis de skal udvikle sig ordentligt. Derfor må du helst ikke plastre alle dyrkningsbedene til med frugttræer. Deres rodnet kan desuden over tid ende med at sluge næring fra de andre planter. Her kan espalierede frugttræer som søjler eller vifteform være en fordel, da de kun fylder en begrænset plads.

Placér bedene, så der er nem adgang til dem fra alle sider, og så de danner et hyggeligt haverum med plads til ophold. Skab også en struktur, der giver oplevelser om vinteren. Du kan anvende højbede eller kante dem med fx buksbom eller cortenstål. Formklippede planter giver haven en grøn struktur om vinteren, mens plantesøjler til enten sommerblomster eller humle skaber en have i højden, hvor du udnytter den sparsomme plads.

TEMASIDE:Køkkenhave

Gør jorden klar i dit bed

Jorden skal være i orden, når du etablerer en køkkenhave. Alt flerårigt ukrudt som skvalderkål og græs skal væk, ellers har du tabt slaget på forhånd. Jorden gennemgraves med en greb, større sten fjernes, og ukrudt luges væk. Anlægger du bedet i en græsplæne, anbefaler jeg at skrælle græstørven af og udlægge jordforbedring i form af champost eller andet kompostmateriale. Er jorden stiv og leret, så udlæg 3-4 cm vasket grus eller sand, og vend det rundt. Det letter jorden og dit senere arbejde. 

En god køkkenhavejord opnås måske ikke det første eller andet år, men ved vedvarende pleje med kompost. Den skal være humusrig og levende. Har der været græs før, kan du få problemer med fx smælderlarver de første to år, specielt når det gælder rodfrugter. Men problemet fortager sig naturligt, når græsset er væk. Så drop evt. kartofler de første to år. 

Genanvend de afklippede toppe fra grøntsager og visne blomster i din kompost, og udlæg den i omsat form om foråret, inden du kultiverer jorden. Dog er det en skrøne, at jorden skal gennemgraves i dybden – det ødelægger dens struktur og lag. Sørg for at holde de øverste 10-20 cm humusrige, og vend kun jorden let med fx en greb. 

Skift planterne i dit bed hvert år 

Det er vigtigt, at du har flere end tre dyrkningsbede, og jo flere, jo bedre. Det er vigtigt, at planterne ikke vokser på samme plads hvert år, for sørger du ikke for sædskifte, øger du risikoen for plantesygdomme og jordtræthed. 

Specielt kartofler og kål kan være problematiske på grund af risiko for sygdomme som nematoder, kålbrok og skimmelsygdomme. Her skal der helst gå fire år imellem, før der igen dyrkes kartofler i samme areal. Sædskiftet bliver nemmere i en potagerhave, fordi vi veksler mellem sommerblomster og grøntsager. 

Hvidløg, løg og gulerødder er gode sammen, da løgene kan dæmpe gulerodsfluens angreb. Reservér også plads til de permanente eller flerårige køkkenurter som fx asparges, jordbær og rabarber, der fortjener deres egne bede og bør stå mere uforstyrret. I kanterne kan der dog sagtens stå etårige sommerblomster som fx tagetes, der samtidig renser jorden for sygdomme og plantemetaltræthed. 

Plant ud af flere omgange 

Selvom temperaturen stiger, og du virkelig kan sætte fut i dine bede, så undgå at udplante alt på en gang. Så spinat og salat i flere omgange – det samme gælder for kartofler. Brug ydersæsonerne til at så en sidste gang spinat eller bladbede, også selvom de ikke færdigudvikles. De holder nemlig på jordens næring, og du kan altid høste det til lidt salat. 

En køkkenhave kræver vand og specielt i de tørre perioder hen over sæsonen. Skal du på ferie, så alliér dig med en nabo, der kan passe lidt på sagerne, og lad ham endelig høste. Det giver kun bedre udbytte. 

Pluk masser af blomster

Hvem drømmer ikke om en buket blomster direkte fra egen have. Potagerhaven er det oplagte sted at få blomster til afskæring. Rigtig gode planter til det formål er dahlia, sommerasters, tagetes, lathyrus, stolt kavaler, morgenfrue og zinnia. Men mange løgplanter kan også få en plads i køkkenhaven. Det er fx tulipaner, narcisser og prydløg. Sørg for, at der er rigeligt at plukke af, så du virkelig kan give den gas og få fyldt havevaserne til glæde for hele familien. 

Generelt er det dog en god idé at begynde i det små, når du vil anlægge en hel potagerhave. Så kan du altid udbygge, efterhånden som du får mere erfaring. Og husk: Havelivet er leg og nydelse for sanserne.