Her bor:

  • Diana, 42 år, Business development manager.
  • Jesper, 42 år, Client Service Director på et reklamebureau.
  • Døtrene Alberte på 9 år og Olivia på 5 år.

Det var ikke ligefrem kærlighed ved første blik, da Diana og hendes mand Jesper parkerede bilen foran et parcelhus fra 1960, som havde et til salg-skilt stående.

Huset havde kun smalle vinduer i facaden mod vejen og det så småt og lukket ud.

- Til gengæld var beliggenheden god, og det var så kærlighed ved første blik, da vi trådte ind ad hoveddøren. For lyset og den store, grønne have væltede ind ad de store vinduespartier i stuen ud mod haven, og der var en god stemning i huset. Det var derfor ikke svært at forestille sig, at vi kunne få huset til at matche alle vores behov, fortæller Diana, da Videncentret Bolius talte med hende i 2016.

Hun, manden og deres to døtre boede på det tidspunkt i et rækkehus i Birkerød, men drømte om at få flere kvadratmeter og blive i byen.

- Birkerød har rigtig mange parcelhuse, og selv om det er en hustype, der måske ikke var super spændende at se sig selv bo i for 15 år siden, så syntes vi nu, at lige netop denne hustype har mange kvaliteter, fortæller Diana.

Lys og planløsning er gennemtænkt

Én af de kvaliteter mener hun er gennemtænkte planløsninger og reelle firkantede rum, der er nemme at indrette.

- En anden force er meget lys. Mange parcelhuse er født med store vinduespartier, der giver rum badet i lys fra morgen til aften. Det gælder også vores ’nye’ gamle hus, siger Diana.

Første skridt efter overtagelsen var at forlænge stuen med ekstra 15 m2, fordi familien ikke ønskede, at tilbygningen skulle være et selvstændigt, moderne påhæng til huset, men en videreførelse af husets oprindelige tanke om at have en relativt lukket facade ud mod vejen og på den led sørge for privatliv indenfor.

Flotte retro-mursten fik lov at leve

Derfor valgte Diana og Jesper i samråd med arkitekten at bibeholde de lange, smalle vinduer i facaden i den nye stue, men forlængede til gengæld ét af de smalle vinduer i entreen helt ned til gulvniveau på samme side af huset.

- På den måde har vi fået en dejlig lys entre og et oplyst trappeareal. Da huset blev bygget kunne man kun komme ned i kælderen udefra, men vi har, synes vi, for alvor integreret den oprindelige kælder i boligen, og betragter den som vores stueplan, fortæller Diana.

Et plan, hvor døtrenes værelser er placeret, og hvor der er et stort kontor, et mindre badeværelse og et bryggers. Hernede er vinduerne ud mod havesiden også ført ned til gulvniveau og fra 2 af de 3 værelser er der direkte udgang til haven. Værelserne er blevet lyse og venlige, hvilket var ét af familiernes største ønsker til arkitekten.

- Du kan sige, at vi med renoveringen har skruet op for lyset og mulighederne for at komme ud i det fri, siger Diana. En af de ting, som familien ikke har pillet ved, er husets gule murstensfacade. Kun tilbygningen har sortmalet træ udenpå, og det skyldes slet og ret, at man ikke kunne finde mursten med præcis samme gule nuance, som de eksisterende.

Fakta om huset

  • Fuldmuret, gult murstenshus med build-up tag.
  • Boligarealet er på 156 m2 + 30 m2 reel kælder.
  • Grunden er på 1.000 m2.
  • Huset er opført i 1960. Formentlig af en arkitekt, da der oprindeligt var tegnestue i kælderetagen, hvortil der tidligere kun var adgang udefra.
  • Med hjælp fra arkitekt Henrik Bay-Jørgensen fra BayArch har de nuværende ejere gennemrenoveret huset. Herunder: Forlænget stuen med 15 m2, nedlagt en halvmur mellem køkken og spiseafdeling, fjernet en væg mellem køkken og gang, sat nye vinduer i overalt, der går ned til gulvniveau, indsat glasdøre mod haven, hvor det gav mening.
  • Der er ført nyt el og nye varmerør i hele huset, lagt nye plankegulve overalt samt klinkegulve i badeværelser og gangarealer.
  • Den nederste etage har desuden fået ny isolering under trægulve samt gulvvarme i klinkegulvene.
  • På badeværelset i stueplan er der isat et ovenlysvindue for at få naturligt lys ind i det ellers lukkede rum.
  • Ombygningen har koster ca. 1.6 mio. Kr. og tog 5 måneder.

Nej tak til puds og hvid facade

- Vi kunne have valgt som de fleste andre parcelhusejere at pudse murstenene op og male facaden grå eller hvid, men så synes jeg, at bygningen ville blive en minimalistisk kasse, der ikke var tro mod det visuelle udtryk, som arkitekten for årtier siden oprindeligt havde tænkt sig. Det ville også blive en meget moderne udtryk, der stak alt for meget ud i forhold til udseendet på de andre huse på vejen. Og så synes vi også bare, at de gule mursten er flotte på den rigtige retro-agtige måde, fortæller Diana.

Inden døre blev indretningen klassisk for vores generation – og parret væltede en væg mellem køkkenet og stuen. Der var i forvejen hul i væggen, men familien valgte at lade halvmuren og den eksisterende brændeovn ryge og til gengæld mure en tykkere væg rundt om en ny pejseindsats, for dels at give plads til en model, der gør det muligt at se ilden fra både køkken- og stuesiden, dels for at give rum til stablet brænde, der tilfører rummet rå takter og natur.

Pejsen bliver der tændt op i næsten hver aften i vinterhalvåret.

- Ilden er hyggelig. Og når først den er i gang gør det åbne stueplan og åbningen ned til underetagen, at huset hurtigt for alvor bliver varmet op, siger Diana.

Tro mod husets dna

Mens renoveringen stod på, var det nødvendigt at nedlægge et gammelt gelænder på den hævede terrasse ud fra stueetagen, som fra havesiden syner som en første sal på grund af en meget skrånende grund.

Gelænderet var oprindeligt med tæt træbeklædning, og tog meget udsigt fra stuen. Familien havde derfor forestillet sig, at det nye gelænder skulle bestå af smalle, lodrette balustre, når håndværkerne var færdige.

- Men, da gelænderet var væk, opdagede vi, hvor fantastisk en udsigt vi egentlig havde deroppe fra. Selv når vi sad bagerst i stuen i sofaen, kunne vi se hele haven og det grønne fælles areal, som ligger i forlængelse af vores have. Derfor besluttede vi os for at lave et nyt gelænder med glasfront. Det er jo bestemt et brud på husets oprindelige udtryk, men da linjen og formen fra det gamle gelænder er bevaret, ser vi det mere som en forbedrende opdatering som vi er virkelig glade for, siger Diana.

Skabte sammenhæng med nyt, ens gulv

Husets gamle gulvplanker var parret også glade for, men efter at have bygget til og fjernet en væg ved køkkenet, var det for svært at bevare et ens, sammenhængende gulv. Alternativet blev at få lagt brede, massive fyrretræsplanker overalt i stueetagen med undtagelse af badeværelset og i entreen, der har fliser, fordi de er lettere at vedligeholde og mindre modtagelige over for vand og snavs.

- Jeg føler, at vi i dag står med et parcelhus, som er ført ind i nutiden med vores behov for lys, luft og god plads, men at vi fremfor at ombygge og ændre på typehusets store linjer, har opdateret boligen uden at ændre på dens dna, slutter Diana.