Spørg Bolius

Nedrivning af skorsten med bevarelse af skorstenspibe

Jeg her netop købt et rækkehus på 2 plan + kælder og loftsrum. I huset er der en skorsten uden funktion, som jeg ønsker at fjerne, da den kommer til at stå midt i det rum, som jeg vil gøre til et stort køkken alrum. Jeg har været i kontakt med kommunen og jeg må ikke fjerne skorstenen, da det vil ødelægge ensartetheden på husenen. En løsning kunne derfor være at fjerne skorstenen og erstatte den med en pynteskorsten, men pynteskorsten.dk vil ikke påtage sig opgaven, da de siger, at skorstenen er for stor. Den måler 71x71x260 cm. Kan man understøtte skorstenspiben på loftsrummet, så jeg kan bevare den eksisterende skorstenspibe? Eller hvad kan jeg gøre? Jeg vil virkelig gerne have fjernet skorstenen. På forhånd tak for hjælpen. Mvh Frederikke

Hej Frederikke B.

Du skal have fat i en ingeniør eller anden byggesagkyndig der kan vurdere om det er muligt at fjerne skorstenen inde i rummene og bevare den del af skorsten der er synlig på taget. Men du skal også være opmærksom på at skorstenen kan have afgørende betydning for hele husets stabilitet.

Så det er vigtigt ikke at gå igang før ingeniøren har vurderet skorstenens konstruktive betydning, og beregnet hvad der skal til for at i kan fjerne skorstenen uden at svække husets stabilitet og for at understøtte den del af skorstenen der skal bevares. Ingeniøren kan også give jer et (løst)overslag på hvad det vil komme til at koste.

Du skal finde et ingeniørfirma (statikere) der kan vurdere de konkrete forhold ud fra de gamle beregninger, beskrivelser og tegninger af huset, og ved at se på de konkrete forhold i huset.

LÆS OGSÅ: Undgå at nedrivning af vægge bliver et mareridt.

En anden mulighed er at få en arkitekt til at se på om der kan findes en anden løsning på ombygningen hvor skorstenen og eventuelt en pejs kan indgå som et tilskud til rummet.

Du kan finde indpiration og arkitekter med erfaring i ombygning for private boligejere her: Danske BoligArkitekter

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Lavet i samarbejde med Danske BoligArkitekter

Danske BoligArkitekter er en sammenslutning af arkitekter, der har specialiseret sig i arbejdet med private boliger. Projektet er drevet af Videncentret Bolius og Danske Ark.

Bliv inspireret og find arkitekter

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden