Spørg Bolius

Ny græsplæne - hvordan gør vi bedst forarbejdet når der skal flyttes jord?

Spørgsmål

Hej Bolius

Vi har et større have projekt hvor vi skal have anlagt en ny græsplæne. Biler parkers i dag helt oppe ved huset og skal i fremtiden parkers lige når man kommer ind på grunden til venstre. Oppe ved huset skal der derfor anlægges en græsplæne.

Vi er i tvivl om forarbejdet til græsplænen.

Vi vil anvende jord fra det lille frimærke hvor bilerne i fremtiden skal holde og der skal stabilgrus og skærver flyttes hen. Det vil sige vi skal have byttet om på jord og stabilgrus/skærver.

Der hvor græsset skal anlægges har der været parkering af personbiler i mange år. Vil det være nødvendigt at bearbejde jorden under det stabilgrus vi fjerner eller muligvis lave huller i jorden til dræn?

Den nye græsplæne er ca 90 m2. Vi vil genanvende ca 15 m3 jord fra haven som skal forbedres, da den er meget lerholdig.

Desuden skal vi have kørt ca 10 m3 harpet muld ind på grunden.

Hvordan skal jorden forbedres og bearbejdes?

Vi planlægger at gøre det om 2 uger.

Vh Lise B

Svar

Kære Lise B

Tidspunktet for græssåning nærmer sig. Desto højere jord temperatur desto kortere spiringstid. På dette tidspunkt, først i maj er spiringstiden efter såningen i en tilpas fugtig jord  ca. 2-3 uger.
Det bedste tidspunkt for såning af græs er august-sept. I denne periode er jorden varmest.Her spirer græsset i løbet af nogle få dage.
I normerne for anlægsgartneri foreskrives der følgende. Muldlaget skal være min 25 cm og bestå af en let velmuldet
næringsrig jord. Hvis muldlaget er tykkere gør det naturligvis ikke noget.
Det er vigtig at underlaget og især hvis den er leret bliver gennembrudt så overskudsnedbør kan sive ned. Ellers må der evt. drænes eller anlægges nogle mindre faskiner. Tidligere anvendtes der en traktor med påmonteret "grubbe klo"som kan perforere lerunderlaget i en afstand af ca. 80-100 cm. mellem rillerne.
Bland gerne den nyindkøbte harpede jord sammen med den eksisterende. Evt. som et tyndt lag som afslutning ( godt at så i )

Når muldjorden er udlagt så undgå så vidt muligt at færdes på arealet inden græsset er kommet op.
Når arealet er kultiveret og større sten m.m. er revet af. Kan der sås græs jeg vil anbefale en langsomt voksende blanding. Der anvendes 3 kg. pr. 100 m2 græsplæne.
Inden såningen kan  der udstrøs 3 kg. N.P.K. gødning pr. 100 m2.

Ved første klippehøjde sættes højden til 4-5 cm. Den kan reduceres gradvis ved hver klipning indtil højden er ca.
3 cm. Aldrig for kort klippehøjde.

Med venlig hilsen og god fornøjelse.
John Henriksen

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • John Henriksen, landskabsarkitekt

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden