Mange haveejere er af den opfattelse, at haven bliver nem og knap så tidskrævende at holde, hvis bare man planter græs over det hele. Men faktisk kræver det en del arbejde at få en flot græsplæne - mere end at holde et staudebed, køkkenhave eller terrasse.

Den opmærksomhed, du med fordel kan give din plæne, er: 

  • Klip græsset 1-2 gange om ugen fra sidst i marts til sidst i oktober.
  • Skær kanten langs plænen af 1-2 gange om året.
  • Vand græsset i tørkeperioder, hvis der ikke er vandingsforbud.
  • Giv græsset gødning og evt. kalk.
  • Riv græsset igennem en gang om året for at kradse plænens filtlag op og evt. fjerne mos.
  • Riv visne blade væk fra plænen om efteråret, eller klip bladene i små stykker med plæneklipperen. 

Hvis du vil have en nemmere græsplæne, kan du lade dele af det stå uslået, det giver et mere naturligt look. Sørg dog for at afgrænse det, da haven kan komme til at se mere rodet ud. 

Hvordan slår du bedst græsplænen?

Græsset skal klippes/slås ca. 1 gang om ugen i vækstsæsonen. Det vil normalt sige fra midt i marts til sidst i oktober.

Det har bedst af kun at få taget toppen og bør derfor ikke klippes kortere end 3-4 cm. På den måde bliver græsset mere livskraftigt og kan fx bedre klare sig i konkurrencen med ukrudt og mos.

Det er derfor en meget dårlig idé at forsøge at spare tid på græsslåningen ved at klippe græsset meget kort. Det stresser græsset og svækker rodnettet. Resultatet kan blive grimme gule pletter samt mere mos og andet ukrudt. 

I foråret og efteråret skal græsset helst ikke klippes kortere end 4 cm. Så har det bedre mulighed for at udnytte det mere sparsomme dagslys og er samtidig bedre beskyttet mod frost.

Hvis græsset er blevet meget højt, fx mens du har været på ferie, er det bedre at klippe det i flere omgange. Så undgår du også, at det afklippede græs lægger sig som en dyne oven på plænen.

Du får det bedste klipperesultat, hvis plæneklipperens skær er skarpt.

Afretning af kanten

Langs græsplænens kanter vil græsset efterhånden vokse ind i bedene. Skær derfor kanterne af mindst 1 eller 2 gange i løbet af en sæson. Faktisk kan en lidt langhåret græsplæne se ganske velplejet ud, hvis blot kanterne er rettet pænt af.

Du kan spænde en snor ud, der hvor kanten skal skæres. På den måde sikrer du dig, at den bliver lige. Derefter sætter du spaden lodret ned og "vipper" græstørven op. Græstørven kan du derefter putte i kompostbunken.

Det er vigtigt, at du får styr på græskanten i tide, for ellers vokser det ind i bedene, og så skal du bruge lang tid på at luge det ud igen.

Hvis du lægger en række fliser rundt om bedene, er det lettere at holde kanten ved lige ved at lade plæneklipperens ene hjul køre på fliserne. En sådan løsning kræver selvfølgelig en æstetisk overvejelse og klæder ikke nødvendigvis alle haver.

En anden mulighed er lægge cortenstål i kanten af bedene. Det giver en god afgrænsning, er mindre massivt end fx fliseløsningen og sikrer dig mod, at der vokser græs ind i dit bed. Læs mere om cortenstål her.

Er det nødvendigt at vande en græsplæne?

Græsset bliver gult og vissent i tørkeperioder om sommeren. Men det dør ikke og vil næsten altid komme sig igen, når der kommer regn. Det er derfor ikke nødvendigt at vande plænen.

Hvis du vil slippe for, at græsset visner, skal plænen vandes og helst inden græsset begynder at gulne. Det er bedst at vande sjældent, men grundigt, med mindst 20 mm vand ad gangen, dvs. 20 liter pr. kvadratmeter. Vær opmærksom på, at hyppig vanding af græsplænen kan have en mærkbar effekt på din vandregning. Er det muligt at bruge opsamlet regnvand til havevandingen, kan du dog vande med god samvittighed.

LÆS OGSÅ:Ny græsplæne

Skal en græsplæne have gødning? 

En græsplæne har godt af at få gødning mindst 1 gang om året. Især hvis du river det afklippede græs sammen eller har en græsopsamler på græsslåmaskinen. Det gør nemlig, at der fjernes næringsstoffer fra græsplænen. Af den grund er det bedst, at det afklippede græs får lov at blive liggende på plænen.

Nogle græsslåmaskiner har den funktion, at de klipper græsset i små stykker og spreder det på plænen under klipningen (kaldes multiklip). Det betyder, at man ikke behøver at rive eller samle det afklippede græs sammen.

Der findes både uorganisk og organisk plænegødning.

Uorganisk gødning

Uorganisk gødning er almindelig kunstgødning, også kaldet NPK-gødning. Blandingsforholdet mellem N (nitrogen/kvælstof), P (fosfat) og K (kalium) har betydning for, hvor godt gødningen virker på græsset. Blandingen af N-P-K skal helst være 12-5-14 eller 14-3-18. Det vil sige, at der er meget kvælstof og kalium og væsentligt mindre fosfat. Kunstgødning har korttidsvirkning. Derfor er det bedst at gøde i små mængder flere gange gennem sæsonen, fx i april, maj, juni og juli.

Organisk gødning

Organisk gødning stammer fra dyr, fx køer, høns eller heste. Der findes organiske gødninger til græsplæner i pilleform, som er lige så lette at sprede som kunstgødning. Organisk gødning er mere langtidsvirkende end kunstgødning og skal derfor kun spredes én gang, fx i april.

Gødningen spredes enten med hånden eller med en gødningsspreder - en lille vogn på hjul med huller, som fordeler gødningen jævnt over plænen.

Urea

Urea er en organisk kvælstofforbindelse. Det bruges nogle gange til glatførebekæmpelse som erstatning for vejsalt, men har du noget urea stående, kan det også godt bruges som gødning til din græsplæne.

Da urea har et højt indhold af kvælstof, skal du dog være varsom, hvis du bruger det som gødning. Brug maksimalt 1 kg. Urea pr. 100 m2 græsplæne.

Urea har den fordel, at det hurtigt optages gennem bladene (græsstråene) og græsrødderne. En gul græsplæne bliver derfor hurtigt grønnere.

Kalk

Græsplænen kan også have brug for at få tilført kalk. Kalken hæver jordens surhedsgrad (pH), og det giver græsset bedre vækstbetingelser. Hvis jorden er for sur, vil græsset trives dårligt, og der vil komme meget mos i plænen. Det bedste tidspunkt at kalke på er i marts eller april.

Hvad skal du ellers gøre for at pleje græsplænen?

I alle lidt ældre plæner er der i bunden et tykt filtet lag af græsrødder, som holder på vandet og beskytter plænen mod at blive slidt, når man færdes på den.

Med tiden kan dette filtlag imidlertid blive så tykt, at vandet og gødningen får svært ved at trænge ned til græssets rødder. Og græsplænen kan også blive ramt af svampesygdomme.

Derfor er det en god idé 1 gang årligt at kradse godt op i det filtede lag med en rive, så der kommer luft ned til græsrødderne.

Et godt tidspunkt for dette arbejde er maj eller september. Det er også en god idé at gå plænen igennem med en greb og stikke et tæt mønster af lodrette huller i den.

Visne efterårsblade

Hvis du har mange store træer i haven, kan græsplænen om efteråret blive dækket af et tykt lag blade, og under bladene er der altid en høj luftfugtighed, hvor diverse skimmelsvampe trives, og de angriber de enkelte græsplanter, som en græsplæne består af. Derfor bør du rive de visne blade sammen og smide dem ind under buske og træer eller på komposten.

Hvis der kun ligger et tyndt lag blade på plænen, behøver du ikke at rive dem sammen, men du kan evt. køre hen over dem med plæneklipperen, så de bliver klippet i små stykker, der lettere kan formulde.

Løsningen på en ujævn eller hullet græsplæne er topdressing - en blanding af muld og sand. Se her, hvordan du kan lave det selv, og hvordan det skal bruges, så du igen kan få en flot og plan græsplæne.

Det er mest optimalt at ’topdresse’ plænen i sensommeren.

Bland 2 dele kompostmuld med 1 del sand. Dette blandingsforhold passer godt til den gennemsnitlige plæne.

Er din jord meget lerholdig, kan det være en god ide at bruge mere sand i blandingen, så den består af 1 del kompostmuld og 1 del sand. Er din jord omvendt meget sandet, kan du bruge 4-5 dele kompostmuld til en 1 del sand.

Problemer i græsplænen

En græsplæne kan med tiden få problemer med fx mos, ukrudt, visne pletter, huller, muldvarpe og mosegrise, selvom du løbende plejer den. Har du problemer i græsplænen, skal der en ekstra indsats til, før plænen atter står flot.

Hvis du har problemer med mosegrise eller muldvarpe, bør du overveje, om du kan lære at leve med dem og blot rette skaderne efter dem op løbende, eller om du vil forsøge at bekæmpe dem.

Podcast: Mig og min have

Episode 2: Græsplænen

I denne episode besøger vi greenkeeper Martin Nilsson hos Københavns Golfklub i Dyrehaven og hører hvordan de får golfbanen til at stå smukt. Vi får også tips til græsplæner med andre formål end en VM-kvalificering fra Jesper Corfitzen, haveekspert i Videncentret Bolius.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit

LÆS OGSÅ: Græsplæne