Bekæmpelse af mosegrise: 6 metoder

Der findes seks metoder til at bekæmpe mosegrise. Læs detaljeret beskrivelse til bekæmpelse i artiklen.

  • Katte.
  • Muldvarpesaks.
  • Rottesmækfælde.
  • Fælde i form af trækasse, hvor mosegrisen bliver fanget levende.
  • Giftgas.

Hvad kendetegner en mosegris?

Mosegrisen (på latin Arvicola amphibius - men også kendt under betegnelsen Arvicola terrestris), bliver typisk mellem 12-22 cm lang, hvis halen ikke regnes med. Den vejer normalt mellem 80-100 gram.

Mosegrisen bliver også kaldet for vandrotte, selvom den ikke er beslægtet med rotter. Den er derimod i familie med studsmusen, som kan kendes på dens lille  afstumpede snuder. Den  kaldes sandsynligvis vandrotte på grund af sin lange rottelignende hale, der ca. er 10 cm lang.

Mosegrisen holder primært til i fugtigt terræn og er en dygtig svømmer. Nogle mosegrise lever derimod hele livet i tørre områder langt fra vandhuller.

Typisk får mosegrisen 4-5 kuld unger i løbet af ynglesæsonen, der forløber fra tidligt forår til sent efterår. Hvert kuld består af 4-8 unger, som selv bliver formeringsdygtige i en alder af 2 måneder. Mosegrise lever ikke så længe, og når som oftest kun en alder på 15-20 måneder. Mosegrisen gemmer føde i depoter i sit gangsystem, fx gulerødder, kartofler, rødder, diverse løg og græs. Om vinteren dækker den sine huller til og lever af sit depot og kommer stort set ikke kommer op over jordoverfladen.

Du finder mosegrisen i store dele af landet på nær øer som Anholt, Læsø, Samsø, Bornholm, Lolland, Falster og Møn. En del af forklaringen er, at den til trods for at være en udmærket svømmer, dog ikke kan svømme så langt og dermed aldrig har bosat sig disse steder.

Den lever, ligesom muldvarpen, en stor del af sit liv under jorden i sit netværk af gange, hvor den graver gange og skyder muldskud op ligesom muldvarpen. Mosegrisen gemmer føde i depoter i sit gangsystem, fx gulerødder, kartofler, rødder, diverse løg og græs. Om vinteren dækker den sine huller til og lever af sit depot og kommer stort set ikke kommer op over jordoverfladen.

Hvor lever der mosegrise?

Du finder mosegrisen i store dele af landet på nær øer som Anholt, Læsø, Samsø, Bornholm, Lolland, Falster og Møn.

En del af forklaringen er, at den til trods for at være en udmærket svømmer, dog ikke kan svømme så langt og dermed aldrig har bosat sig disse steder.

Hvordan ser du forskel på muldvarpeskud og mosegriseskud?

Det kan være svært at finde ud af, om det er en mosegris eller en muldvarp, der bor i haven. Det bliver ikke nemmere af, at mosegrise og muldvarpe ynder at bruge hinandens forladte gangsystemer.

Mosegrisens skud kan kendes på, at de normalt er mindre end muldvarpens og ligger mere uregelmæssigt fordelt på overfladen. Om sommeren er der tydeligt forskel på de 2 typer skud, da mosegrisen sjældent graver lige så dybt som muldvarpen. Mosegrise kan dog have gangsystemer, der er væsentlig dybere end muldvarpens. De kan nå ned til 3 meters dybde.

Mens mosegrisen graver adskillige åbne huller med en mindre diameter på 6-7 cm, kommer muldvarpen som regel kun op på jordoverfladen om natten og altid igennem et muldvarpeskud, som den normalt lukker efter sig, når den er nede i gangen igen.

Hvis der i sommerhalvåret er åbne huller i jorden imellem skuddene, er det formentlig en mosegris, der fornøjer sig i din plæne og med dine planter. På denne årstid lever den af grønne plantedele over jorden.

Mosegrisen er planteæder, og derfor er kombinationen af gangsystemer, muldskud og gnav på planter tæt på jorden eller rødder i haven et sikkert tegn på, at der er tale om en mosegris og ikke en muldvarp.

Hvilke skader kan en mosegris lave i haven?

Ud over at rasere græsplænen med sine skud, kan mosegrisen også gøre stor skade på planter og træer i haven.

Mosegrisen lever udelukkende af planter og andet grønt. Den kan gøre kål på en hel køkkenhave med gulerødder, radiser, skorzonerrødder osv., hvis den får lov.

Det kan fx betyde, at der kun er den grønne top tilbage, når du høster dine grøntsager, da mosegrisen har spist resten. Derudover spiser den også gerne dine blomsterløg og -knolde.

De værste skader, mosegrisen kan lave, ses i frugtplantager, hvor den gnaver frugttræers og frugtbuskes rødder over eller i stykker og have alvorlige konsekvenser for beplantningen.

Bekæmpelse af mosegrise i haven

Der er flere måder at bekæmpe mosegrisen på. Fælles for dem er, at de alle ofte har en forholdsvis kortvarig effekt, da mosegrisen forplanter sig hurtigt og effektivt og derfor med al sandsynligvis hurtigt vil vende tilbage til området kort tid efter bekæmpelsen.

Det kan derfor anbefales, at du går sammen med dine naboer, grundejerforening eller lign., hvis du vil bekæmpe mosegrise mest effektivt.

Du kan bekæmpe mosegrise på følgende måder:

  • Katte
  • Muldvarpesaks
  • Rottesmækfælde
  • Fælde i form af trækasse, hvor mosegrisen bliver fanget levende
  • Giftgas

Katte

Hvis du har en kat, holder den som regel mosegrisebestanden nede. Selvom mosegrisene lever det meste af sit liv i jorden, kan katte fange dem og slå dem ihjel.

Muldvarpesaks

Muldvarpesakse kan købes i diverse isenkræmmere, havecentre eller trælaster og ligner mest af alt en gammeldags bjørnefælde. Det tilrådes, at du er forsigtig med den, da den napper hårdt, hvis du får fingrene i den.

  • Grav saksen ned i en af mosegrisens gange. Hvis det ikke er til at se, hvor gangene løber, kan du lokalisere dem ved at stikke i jorden med en pind i nærheden af et udgangshul.
  • Grav ned til mosegrisens gang. Hullet skal have en størrelse, så saksen lige netop kan placeres i det. Dæk evt. hullet til med lidt tørv eller løs jord, eller stil en tom urtepotte på hovedet hen over hullet.

På saksen sidder der en udløser, som gør, at fælden klapper, når mosegrisen bevæger sig over den. Når fælden klapper, brækker rygsøjlen øjeblikkeligt, og dyret dør lige på stedet. 

Det er en god idé at lade saksen ligge i jorden i noget tid, inden den skal bruges. Ellers lugter den forkert, når den bliver sat ned i de underjordiske gange, og mosegrisen går udenom. Af samme grund er det vigtig at bruge handsker, så fælden ikke lugter af mennesker.

Rottesmækfælde

Rottesmækfælder kan ligeledes købes i diverse isenkræmmere, havecentre og trælaster. De er en forstørret udgave af den traditionelle smækfælde, man også anvender til af fange mus med.

  • Stil rottefælden over ét eller flere af mosegrisens skudhuller eller ned i selve gangen. Brug evt. gulerods- eller æblestykker som lokkemad, som du både kan placere i gangen samt i selve fælden.
  • Brug gerne flere rottesmækfælder på én gang, hvis du stiller dem i gangen. Det øger sandsynligheden for, at mosegrisen ryger i fælden, uanset hvor den bevæger sig hen.
  • Husk at afskærme rottesmækfælderne, så andre dyr ikke får snuden i dem.

Trækasse hvor mosen grisen fanges levende

De almindelige fælder, hvor dyret blot bliver fanget, har vist sig at være en effektiv metode til at bekæmpe mosegrise. De består af en trækasse i vandfast krydsfiner.

  • Kassen placerer du over et af mosegrisens huller.
  • Afliv eller kør mosegrisen væk, når den kommer op i fælden.

Husk at tilse fælderne ofte, så dyret ikke lider unødvendigt.

Alle kan og må bruge denne type fælde, og en væsentlig fordel ved den er, at du undgår at skulle have professionel hjælp til at komme problemerne med mosegrise til livs. Ulempen med denne type fælde er, at mosegrisen skal aflives bagefter eller køres langt væk.

Koordiner indsatsen med naboen

Da mosegrisens gangsystemer kan brede sig vidt omkring, er det en god idé at koordinere bekæmpelsen med dine naboer, så I sætter fælderne op samtidig. Ellers er der stor risiko for, at mosegrisene hurtigt vender tilbage.

LÆS OGSÅ:Skadedyr i haven

Giftgas

Ud over bekæmpelse med saks og fælder, er det også muligt at bekæmpe mosegrise med gift. Gift egner sig dog sjældent til bekæmpelse i private villehaver af flere årsager. Der findes heller ingen giftmidler på markedet til brug for private haveejere.

Det kræver et særligt sikkerhedskursus at bekæmpe mosegrise ved hjælp af gift. Stoffet, man anvender, hedder aluminiumfosfid. Når det kommer i kontakt med vand, udvikler der sig fosforbrinte, som er en giftig gas, der slår mosegrisene ihjel i løbet af 4-6 timer.

Fosforbrinte er så giftigt, at der skal være en sikkerhedsmargin på 10 meter ind til nærmeste hus. Desuden må man ikke at lade børn og dyr grave i haven i 48 timer efter brugen af det. Alene af disse grunde, vil metoden sjældent kunne anvendes i villahaver.

Du skal kontakte en professionel skadedyrsbekæmper, som kan rådgive dig, hvis du ønsker at bekæmpe mosegrise med gift.

Hold dig fra at anvende karbid

Karbid kan købes i diverse byggemarkeder og flere steder på Internettet, hvor forhandlerne skilter med det som et bekæmpelsesmiddel mod mosegrise og muldvarpe.

Karbid er imidlertid ulovligt at bruge som bekæmpelsesmiddel til både muldvarpe og mosegrise – det gælder både for private samt professionelle skadedyrsbekæmpere, da produktet ikke er godkendt til formålet.

Karbid er ligesom Aluminiumfosfid et stof, der udvikler gasser, når det kommer i kontakt med vand. Ud over at produktet er ulovligt at bruge i bekæmpelse af mosegrise (og muldvarpe), er det også yderst brandfarligt og giftigt at indånde. Hold dig derfor fra at bruge det, selvom dit lokale byggemarked skilter med det som et effektivt middel.

Flere steder bliver der reklameret med gaspatroner til udryddelse af henholdsvis mosegris og muldvarp, som udskiller en dårlig lugt, der burde få mosegrisen til at forsvinde. Vær opmærksom på, at disse med al sandsynlighed heller ikke er godkendt til formålet og derfor også er ulovlige at anvende. Hvis du er i tvivl, så kontakt Miljøstyrelsen.  

Kan kommunen hjælpe dig?

Ifølge ’Lov om drift af landbrugsjorder’ kan kommunerne varetage bekæmpelse af mosegrise, men de har ikke pligt til det. Kommunerne kan således stå for bekæmpelsen, hvor de enkelte involverede/ramte ejendomme vil blive opkrævet et bekæmpelseshonorar.