Spørg Bolius

Ny lejlighed med vandskade, hvor kommer vandet fra?

Hej Bolius
Vi har en ejerlejlighed fra feb 2016 købt som projektsalg. Vores bygherre har likvideret byggesagsselskabet, vi prøver igennem forsikring at få vores vandskade udbedret.

Vores problem er at forsikringen siger det er os, der skal finde ud af hvor vandet kommer fra.
Det har vi meget svært ved at finde ud af - hvem skal man tage fat i, så vandskaden kan blive udbedret ?

mvh Yvonne

Hej Yvonne

Men jag laver nogle antagelser. Bebyggelsen i bor i er med etagedæk af beton, hvilket betyder der sandsynligvis er tale om spændbeton eller huldæk. Denne type betondæk har hulrum, hvor der kan ligge vand fra produktionen. Dette vand skal ud og det kan ske når der fx bores hul i dækket nedefra eller det kan ”bare” ske hvis der er mindre revner i betondækket. Oplever man at der kommer lidt vand ned vil den typiske procedure være, at bore hul i dækket nedefra og hænge en spand op som kan samle vandet.

Dette temmelig almindeligt i nye byggerier og vandet kan blive ved med at dryppe derfra i lang tid, måneder.

Jeg tror det er det som sker hos jer. Men kan naturligvis ikke vide det med sikkerhed.

I jeres betingelser fra forsikringen tror jeg at der står, at det er forsikringstagerens ansvar, at finde årsagen til skaden.

I kan evt. kontakte en byggeteknisk rådgiver som kan fortælle jer om det er vand fra huldæk eller om det er vand andets sted fra.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden