Spørg Bolius

Nybygget hus, ventilationsanlæg (Genvex) har stået med kondens - er der risiko for skimmelsvamp når det tilsluttes og startes?

Hej Bolius

VI har et nybygget hus, hvor genvex anlægget nednu ikke er tilsluttet. Vi flyttede ind i oktober, og der er først nu klar til at blive startet for anlægget. I perioden har der været kondens i systemet. Altså, varmluft fra huset er sivet igennem systemet og skabt kondens, så de dæmpere (bløde isoleringsovergange mellem metalrørene) var våde længe, men det tyder på de er blevet tørre efter der der blevet isoleret på hele loftet og nu med sommervarmen.

Mit spørgsmål går så på, om der kan være risiko for svamp eller andet skadeligt i systemetet, når det bliver startet? Og hvis ja, finder der så noget udstyr, som kan måle dette?

Hej med jer

Det er der desværre en lille risiko, og derfor ville jeg insistere på en skimmeltest af anlægget.

At blive udsat for skimmelspore eller reststofferne fra døde/udtørrede skimmelsvampe, via ventilationsanlægget er næsten den værste måde at blive udsat for skimmel på, da det blæses direkte ud i luften som vi indånder.

Skimmelsvampe påvirker mennesker forskelligt. Nogen vil kun reagere på aktive og levende skimmelsvampe, og andre reagerer på de døde og udtørrede dele fra skimmelsvampene, (allergener) som typisk påvirker astmatikere og allergikere.

Typisk kan man med gode resultater rense ventilationsanlæg, (evt. udskifte enkelte lyddæmpere) for at få et sundt og rent ventilationsanlæg. Der findes rengøringsfirmaer og sågar skorstensfejere, som er specialiseret i dette felt.

Anlægget kan testet på forskellig vis, men jeg må klart anbefale, at I lader prof. firmaer tages sig af dette. Ikke noget med at lade entreprenøren gøre det, eller at I kaster jer ud i nogle gør-det-selv-kit.

Man tester typisk både hjemmet for resterne, sammen med prøver fra selve ventilationsanlægget – både i selve aggregatet og så for flere af udmundingerne der blæser den friske luft ned i eksempelvis soveværelser. Dertil kunne man overveje at udtage prøver direkte fra lyddæmperne.

Hvis I med sikkerhed ved, at isoleringen har været våd. Så ville jeg insistere på at skifte disse, uagtet måleresultatet.

Held og lykke med det, og søg prof. hjælp.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden