Nye vinduer i støjende byområde - hvordan sikrer vi de er lydisolerende

Kære Bolius,

Vi ønsker at bestille meget lydisolerede vinduer. Vi bor i centrum af byen, hvor der er meget støj, bl.a. snak, biler og mange motorcykler.

Kan I hjælpe os?

Hvordan sikrer vi det og hvor kan man henvende sig for at få dette bestilt?

Mvh.

A og F

 

Kære A og F

De fleste større vinduesproducenter producerer vinduer der reduceret udefra kommende støj - netop til brug hvor der er meget trafikstøj eller anden udefrakommende larm. Reglerne ved nybyggeri er at støjniveauet i boliger må ikke overstige Lden 33 dB med lukkede vinduer og åbne ventiler, så der kan være krav om at  fx trafikstøj (der kan have lydniveau på 70-75 dB) skal reduceres.

Når du skal udskifte vinduerne i et ældre byggeri i et område med larm, skal vælge lydvinduer der reducerer støjen bedst muligt. Lydreduktionen betegnes som reduktionstal Rw i dB, tallet udtrykker hvor meget hele vinduet isolerer mod støj - jo højere tal jo bedre lydreduktion.

Du skal være opmærksom på lydreduktionen ikke er det samme som varmeisoleringsevnen, og at et vindue der isolerer godt mod varmetab ikke nødvendigvis reducerer lyden.

Når vinduerne monteres er det vigtigt at i sikrer jer at vinduerne lukker helt tæt til, og at samlingerne omkring vinduerne og ydervæggen (fugningen) er helt tætte, tætheden har stor betydning for lydisoleringen.

Læs mere her: https://www.bolius.dk/stop-trafikstoejen-med-bedre-vinduer-19254/

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden