
Bor du tæt på en trafikeret vej, en togstation eller metronettet kan det være svært at holde trafikkens støj helt ude af boligen. Foto: Jesper Ray
Hvad betyder støj for dit helbred?
Mange danskere er generet af støj i deres bolig. Støj måles i decibel (dB). Når støjen kommer over 85 dB, kan den være skadelig for hørelsen, især hvis du er udsat for den gennem længere tid. Lyden fra fx en motorsav vil typisk være på omkring 100 dB, og når du skruer op for musikken på et musikanlæg, kan lydstyrken også komme op i nærheden af det niveau.
Støjgener i boligen kan komme udefra fra flere forskellige kilder. Det kan fx være trafikstøj, fra veje, jernbaner eller fly. Støjen kan også stamme fra skydebaner, vindmøller, nærliggende erhverv eller pladser, skoler og legepladser i nærområdet. I Danmark vurderes omkring 700.000 boliger at være belastet af støj over grænseværdien.
Endelig kan støjen også komme fra ens egen bolig, fx fra ventilationsanlægget eller eller lyde fra gulvet, når nogen bevæger sig i det tilstødende rum. I takt med at vi har fået flere elektriske apparater i hjemmet, er der også kommet flere støjgener af den type. For eksempel kan den susende lyd fra computerens blæser, eller lyde fra diverse spillekonsoller være ret generende.
Støj påvirker dit helbred
Men også lavere støj kan påvirke dit helbred. Selv svage lyde, som summen fra en flue eller myg kan virke meget generende, hvis du forsøger at falde i søvn.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan støjgener bl.a. medføre hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk og forøget risiko for hjerte-karsygdomme. Desuden kan du få koncentrationsbesvær og indlæringsproblemer, hvis du er udsat for støjgener gennem længere tid.
Miljøstyrelsen vurderer, at mellem 200-500 mennesker i Danmark dør for tidligt på grund af støjgener. Senere studier tyder på, at dette endda er et lavt estimat
Støj med høj lydstyrke virker i sagens natur mere generende end lavere lydstyrker, men hvor generende støjen opleves, afhænger af flere forhold.
Er du træt eller stresset, vil uvedkommende lyde ofte virke mere forstyrrende end ellers. Med andre ord, støjens genevirkning afhænger i høj grad af dit aktuelle humør og din sindstilstand.
Hvordan reducerer du støjniveauet i din bolig?
Du kan selv gøre en del for at begrænse generende støj i boligen. Hvad du skal gøre, afhænger af, hvor støjen kommer fra - udefra, fra naboen eller fra støjkilder i din egen bolig.
Lydisolering mod støj udefra
Det er selvfølgelig bedst at begrænse støjgener ved at fjerne eller minimere støjkilden, men hvis du fx bor op ad en trafikeret vej eller en lufthavn, så er det nok ikke så realistisk at regne med den mulighed.
Her er støjen formentlig kommet for at blive, selvom du selvfølgelig kan arbejde for at få opsat støjskærme eller lignende langs en stærkt trafikeret vej.
Lydreducerende vinduer og døre
Hvis du ikke vil vente på den slags løsninger, er det bedste, du kan gøre at lydisolere din bolig. Det kan fx hjælpe at udskifte eksisterende ruder med lydisolerende ruder. Lydisolerende ruder vil som regel dæmpe med 5-10 dB mere end en standardrude, hvilket man vil opfatte som en betydeligt reduktion. En forsatsrude vil også nedsætte støjen betragteligt.
Du kan også opnå en mærkbar effekt ved at udskifte eksisterende døre med modeller med bedre lydisolerede egenskaber. En tung massiv dør vil fx dæmpe lyden mere end en dør med en let skeletkonstruktion.
Her er det vigtigt at sikre, at dørene og vinduerne lukker tæt til, og at samlingen, hvor karmen støder op til væggen, er tæt. Tætheden har stor betydning for lydisoleringen.
Forbedringer af vinduer og døre – og områderne omkring dem – har den ekstra fordel, at de i næsten alle tilfælde også reducerer varmetabet og dermed varmeregningen.
Lydisolering af tage og lofter
I ældre boliger er taget ofte isoleret dårligt – både mod støj og kulde. Her kan det hjælpe på begge dele, hvis du isolerer tagkonstruktionen. Det er ofte muligt i ældre huse, hvor taget har høj rejsning (sadeltag).
Det kan også hjælpe at sætte en beklædning af gipsplader op på den indvendige side af loftet og på væggene, der vender ud mod skunkrum. Hvis du sætter 2 lag gipsplader op med en skinne imellem til at holde afstand mellem dem, vil både de tunge gipsplader og luftrummet mellem dem være med til at lydisolere.

Akustiklofter kan hjælpe med at dæmpe støj. Foto: www.byggesagkyndig.nu
Lydisolering mod støj fra naboen eller andre rum i boligen
Støj fra naboen
Hvis du bor i lejlighed eller rækkehus og er generet af støj fra naboen, skyldes det ofte, at lyden trænger gennem utætheder i væggen. I sådanne tilfælde kan det hjælpe at tætne væggen, fx ved at opsætte en forsatsvæg.
En forsatsvæg er en ekstra, indvendig væg, som du sætter op på den ene side af den eksisterende væg. Hulrummet mellem den gamle væg og forsatsvæggen skal helst være mindst 10 cm. På den indvendige side af forsatsvæggen sættes der fx et lag mineraluld, der fylder cirka en tredjedel af hulrummet. Det er vigtigt for lydisoleringen, at du ikke presser isoleringsmaterialet helt op mod den eksisterende væg.
Løsningen med en forsatsvæg kan også bruges, hvis resten af familien er generet af støjen fra en teenager, der spiller høj musik på sit værelse.
Støj fra overboen
Hvis støjgenerne kommer fra overboen, kan du lydisolere loftet med en loftsbeklædning. Det er dog kun tilladt, hvis rummets højde efterfølgende opfylder bygningsreglementets krav.
Højden fra gulv til loft skal mindst være 2,3 meter i villaer, rækkehuse og andre småhuse og 2,5 meter i lejligheder i etageboliger.
Loftbeklædningen kan bestå af 2 lag gipsplader. Gipspladerne skal være hængt op i et elastisk system, så lyden ikke går gennem et skelet monteret i loftet. For at gøre samlingen mellem væg og loftplader tæt skal den fuges. Det giver normalt det bedste resultat, hvis du sætter beklædningen op uden på det eksisterende loft. Hvis du i stedet foretager isoleringen oppe i gulvkonstruktionen ovenover og fx fjerner det ler eller sand, der ofte ligger i ældre etageadskillelser (indskudsler), vil lydisoleringen blive ringere.
Støj fra din egen bolig
Du kan dæmpe lyden fra folk, der går rundt, ved at bruge gulvtæpper og andre bløde materialer i boligen.
Er der en dårlig akustik kan du opsætte gardiner og anvende flere puder eller møbler med en blød overflade.
Hvis problemet er slemt, kan du evt. sætte akustikpplader op på vægge og i lofter, ligesom man fx gør det i børneinstitutioner. Akustikplader kan fåes i fx gips, såkaldt træbeton med huller i eller andre bløde, hullede materialer, der kan opsuge støjen.
Du kan også montere tynde isoleringsplader og pudse loftet eller væggene med en speciel puds, akustikpuds, som kan give en dæmpende virkning på støjen.
Otte råd til beboere i etageejendomme
1. Tag uformel kontakt med din nye nabo
2. Tal med din nabo, hvis du er generet af støj
3. Søg viden om bygningens lydisolering
4. Afprøv praktiske løsninger
5. Rådfør dig, inden du klager skriftligt
6. Prøv at forstå din nabos klager
7. Få hjælp af en neutral tredjepart
8. Investér i bedre lydisolering af lejligheden
Kilde: Nabostoj.dk
Hvad kan du gøre ved boligen for at dæmpe støj fra nabo, overbo eller underbo? Få svar fra fagekspert i Videncentret Bolius, Tue Patursson.
Hvilke love og regler er der om lyd og støj i vores boliger?
Grænseværdier for udefrakommende støj
I lovgivningen findes der grænseværdier for, hvor meget udefrakommende støjkilder må støje.
Grænseværdierne angiver, hvornår støjen er så slem, at 10-15 % af befolkningen (de mest støjfølsomme) er stærkt generet af støjen.
Du kan se grænseværdierne i bygningsreglementet.
I de områder, hvor støjen overstiger grænseværdierne, må der normalt ikke bygges. Og hvis man alligevel vælger at bygge i disse områder, skal man sørge for, at der bliver skærmet af for støjkilden. Grænseværdier er vejledende, så myndighederne kan lempe eller skærpe dem i konkrete afgørelser, hvis særlige forhold taler for det.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om grænseværdier for udefrakommende støj.
Krav til lydforhold i nye huse
Når vi bygger huse i dag, skal de opfylde lydkrav. Der skelnes i bygningsreglementet imellem fritliggende enfamiliehuse, sommerhuse og etageboliger.
For fritliggende enfamiliehuse er der udelukkende krav om støjkrav for tekniske installationer og for trafik.
I etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse er der desuden krav om lydtætning mod støj fra naboer, trappeopgange mv.
Støjkilder i boligen
Generende støj kan komme mange steder fra. Nogle støjkilder er forholdsvis nemme at gøre noget ved, mens andre forbedringer kan være både kostbare at gennemføre og måske med begrænset effekt. Klik på de enkelte punkter i grafikken for at læse mere.
Må vi vise dig en interaktiv grafik?
Her plejer at ligge en interaktiv grafik. Vi kan desværre ikke vise dig elementet, på grund af dine cookie-indstillinger.