Hvad er udefrakommende støj?

Udefrakommende støj stammer for en stor del fra trafik. Særligt biltrafik på de store veje og motorveje. Andre kilder er fly og tog, produktionsvirksomheder, udsugningsanlæg, byggerier, vindmøller eller nærliggende pladser, skoler og legepladser. Kort sagt al støj, som ikke kommer fra din egen matrikel eller ejendom.

Omkring 1,4 mio. danskere fordelt i 724.000 boliger, bor i områder med generende trafikstøj over Miljøstyrelsens grænseværdier. 141.000 boliger er stærkt støjbelastede, svarende til 19 procent af alle støjbelastede boliger i Danmark i 2012

Hvor meget larmer støj fra biler, fly og plæneklipper?

Støj er et lidt subjektivt begreb, men det kan meget kort defineres som alle de lyde, som skader, irriterer eller forstyrrer os.

Støj (og lyd i øvrigt) måles i decibel, forkortet dB. En ændring af lydstyrken på 1-2 dB er den mindste ændring, det menneskelige øre kan opfatte, 3 dB er en hørbar ændring, og 5-6 dB er en tydelig ændring.

En ændring på ca. 10 dB opleves som en fordobling eller halvering af lydstyrken. Det vil fx sige, at en lyd på 70 dB opleves som dobbelt så høj som en lyd på 60 dB. Falder lydniveauet omvendt fra fx 40 til 30 dB, vil det opleves som en halvering af lydstyrken.

Her er nogle eksempler på lydniveauet på forskellige lyd/støjkilder: 

  • Hvisken tæt på: 20 dB
  • Køleskab tæt på: 30-40 dB
  • Vaskemaskine tæt på: 50-60 dB
  • Lastbil i tomgang på 10 meters afstand: 65 dB
  • Hurtigkørende personbil på 10 meters afstand: 70 dB
  • Hurtigkørende lastbil på 10 meters afstand: 80 dB
  • Benzindrevet plæneklipper tæt på: 80-90 dB
  • Benzindrevet kædesav tæt på: 100-110 dB
  • Trykluftbor tæt på: 110-120 dB
  • Rockkoncert tæt på scenen: 120 dB  

Hvilken støj generer mest?

For at være direkte skadelig for hørelsen skal støjen være over 85 dB og stå på i længere tid, men selv meget lavere støjniveauer inde i boligen kan give problemer med stress, koncentrationsbesvær og dårlig søvn.

Støj virker forskelligt på mennesker, og vi er ikke alle sammen lige følsomme. Tidspunktet på døgnet spiller også en rolle - om natten vil selv lav støj virke generende på de fleste. Det har også betydning, om støjen er konstant eller varierer.

Fly larmer mere end vej- og togtrafik

Når det gælder trafikstøj, opfattes fly som mest generende, dernæst vejtrafik, mens togtrafik generer mindst. Vores ører er ikke lige følsomme for alle toner. Øret er mindre følsomt i forhold til høje og lave toner end i forhold til mellemtoner. Ved den samme lydstyrke vil støj i mellemtoneområdet altså virke mere generende end støj i det lave eller høje toneområde.

Vejstøj generer flest

Langt de fleste støjplagede boliger i Danmark skyldes støj fra vejtrafik. Der findes boliger plaget af støj over hele landet, men koncentrationen er størst omkring de største byer og langs motorvejene. Især hovedstadsområdet er hårdt ramt. Hele 23 procent af de boliger, der belastes med støj fra statslige veje ligger på Københavns vestegn, mens kun 10 procent af alle landets boliger ligger i dette område.

Miljøstyrelsen har på støjdanmarkskortet lavet en visualisering af, hvor støjbelastningen er størst. Bemærk, at du skal vælge hvilken type af støj, du vil se, for at kunne se noget. 

Er der grænser for, hvor meget støj du skal finde dig i?

Miljøstyrelsen har fastsat såkaldte vejledende grænseværdier for forskellige typer støj. Da støj generer forskelligt, tager grænseværdierne hensyn til det. Grænserne er sat, så de svarer til et niveau, hvor de 10-15 procent mest støjfølsomme føler sig stærkt generet. Grænserne er kun vejledende, hvilket betyder, at myndighederne i praksis kan skærpe eller lempe kravene i de enkelte tilfælde, fx i forbindelse med et boligområde tæt på en stærkt trafikeret vej eller støjende virksomhed.

Ifølge Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser i boligområder må støj fra vejen højst være 58 dB, togstøj højst 64 dB og støj fra fly højst 45-55 dB. Ifølge bygningsreglementet må støjniveauet fra veje og jernbaner i nybyggeri højst være 33 dB indendørs. Som boligejer er det dog dit eget ansvar evt. at lydisolere boligen yderligere, hvis du føler dig generet af støj.

Hvor kan du klage?

Hvis du føler dig plaget af vedvarende støj fra trafik, nærliggende virksomheder eller andet, kan du klage til kommunens teknik- og miljøforvaltning. Klagen skal være skriftlig og må ikke være anonym. Klager vil utvivlsomt have mere vægt, hvis de kommer fra en samlet beboerforening eller grundejerforening, end individuelle klager.

Drejer det sig om virksomheder, som støjer mere, end de har lov til, kan kommunen gå ind med påbud om, at støjgrænserne overholdes, eller at fx arbejdstiden overholdes, når der er tale om byggearbejder.

Hvordan kan du formindske støjen i din bolig?

I de fleste tilfælde vil det i støjplagede boligområder være nødvendigt at lydisolere selve boligen, uanset om der opsættes støjskærme eller ej. Det vil aldrig være mulige at stoppe al støjen, men det er muligt at dæmpe den så meget, at generne mindskes mærkbart.

Støj kan trænge ind i boligen gennem enhver åbning, revne og sprække og gennem fladerne i vægge og loft. Den væsentligste del af støjen trænger dog ind gennem vinduerne. 

Nye lydisolerende vinduer

Ønsket om støjdæmpning vil i nogle tilfælde kunne retfærdiggøre en investering i helt nye vinduer, men det vil oftest være en kombination af, at de gamle vinduer er nedslidte eller dårligt isolerende.

Moderne energivinduer med energiruder med 2 lag glas vil i sig selv normalt være mere lyddæmpende end de gamle vinduer, men hos de fleste fabrikanter er det muligt at få lyddæmpende vinduer.

Vinduets lyddæmpende egenskaber er imidlertid ikke kun afhængige af ruden, men også af udformningen af karm, ramme, fuger og eventuelle friskluftventiler.

I en almindelig energirude (eller gammeldags termorude) er de 2 lag glas lige tykke. Ruden vil dog dæmpe lyden bedre, jo tykkere glasset er, jo større forskel der er på tykkelsen af de 2 lag glas, og jo større afstand der er imellem dem. Hvor et almindeligt vindue lyddæmper 25-28 dB, kan en lydrude med 2 lag glas dæmpe omkring 30-38 dB og endnu mere, hvis det ene lag er lamineret glas. Yderligere dæmpning helt op til 50 dB kan opnås med trelagsruder, hvor det ene glas er monteret som en slags forsatsrude og hvor glassenes tykkelse er forskellige.

På den negative side vil lydruder være tykkere og tungere, jo mere de lydisolerer, og det kræver en kraftigere og mere klodset rammekonstruktion til at bære ruden, hvilket kan være uheldigt for udseendet, især på ældre huse. Ligeledes vil dagslysgennemgangen også blive forringet.

Lydisolering af eksisterende vinduer

Når det drejer sig om ældre huse, hvor de oprindelige vinduer i øvrigt er i god stand, kan det være en god idé med lydforsatsvinduer, som også giver en meget god varmeisolerende virkning. Bedst effekt opnås med forsatsvinduer monteret i en separat karm, hvor det er muligt at få stor afstand mellem det yderste vindue og forsatsvinduet.

Forsatsvinduet monteres typisk enten med en rude af 6 mm energiglas, 9 mm lydlamineret energiglas eller en dobbelt energitermorude, alt efter hvor meget lyddæmpning der er behov for. Også her er det vigtigt, at det eksisterende vindues rude og forsatsvinduets rude har forskellig tykkelse, og at vinduernes tilslutning tætnes omhyggeligt. Forsatsløsninger bruges ofte i etageejendomme, hvor der er behov for effektiv, ekstra lydisolering.

Hvis der er tale om nyere termovinduer i god stand, vil det i nogle tilfælde være muligt at udskifte de gamle termoruder med nye lyddæmpende energiruder og således ret nemt få både en varme- og lydmæssig gevinst. Den nye rude vil dog oftest være tykkere end den gamle, og det kan give problemer med vinduesrammen, hvis den tykkere rude ikke passer i falsen.

Lydisolerende døre

Det er vigtigt, at yderdørene lydisolerer så godt som muligt, og det er muligt at købe specielt lyddæmpende modeller. Døren skal slutte helt tæt. Bortset fra tætning med tætningslister eller anslagslister er det svært at lydisolere en eksisterende dør, uden at det ser meget klodset ud.

Lydisolering af facade og tag m.m.

Det er også muligt at lydisolere tag og facade, men det kræver omfattende foranstaltninger, som normalt kun vil være aktuelle i forbindelse med ombygning eller renovering. Skal taget fx udskiftes, er det værd at være opmærksom på, at løsningen også tager højde for lyddæmpning.

Mere realistisk er det at undersøge boligen for revner og sprækker og evt. udskifte ventilationskanaler og friskluftventiler til typer med indbygget lydabsorption. Alle foranstaltninger, som tætner boligen mod støj, vil også have en gavnlig effekt på varmeforbruget, men stiller dermed også større krav til god udluftning, evt. mekanisk.

Hvordan kan du formindske støj i din have?

Hvis du har have, vil du ikke alene have interesse i, at der er et støjniveau, som er til at holde ud indendørs, men også ude i haven. Og jo mindre støj der når ind i haven, desto mindre vil der også nå frem til boligen, som således bliver nemmere at støjisolere. 

Støjskærm, støjhegn og læhegn

Den bedste måde at dæmpe støjen på inde på din grund er ved hjælp af en støjskærm, typisk ud mod vejen. Støj fra trafik bevæger sig i en bue. Så for bedst effekt, skal støjskærmen enten være tæt på støjkilden eller tæt på det den skal beskytte. I haver er placeringen normalt mest oplagt i skel. Normalt er det tilladt at lave et hegn på 1,8. mod vej og nabo, så der kan være behov for at søge dispensation, hvis man skal sikres bedst muligt mod trafikstøj. En støjskærm på 2,5 m vil som regel give en god effekt.

Støjskærmen skal også være tilstrækkelig lang, da den kun vil stoppe støjen fra den del af vejen, man ikke kan se for skærmen. Hvis man kan blive enig med naboerne, kan støjskærmen forlænges et stykke ned langs naboskellene til hver side for at give yderligere støjbeskyttelse.

For at være effektiv skal en støjskærm være helt tæt og helst med en vægt på 15-20 kg/m2, hvilket kan opnås med 25 mm træbeklædning. Bygger man en lydmur af mursten, vil effekten ikke være nævneværdigt bedre. Flethegn, raftehegn eller beplantning har ikke nogen mærkbar effekt som støjhegn, men fungerer mest som læhegn.

Hvis skærmen er et par meter høj og rigtigt udformet, kan den dæmpe støjen med op til 10 dB, hvilket opleves som en halvering.

Offentlige støjskærme

Det offentlige har i mange år sat støjskærme op ved meget trafikerede veje og jernbaner for at beskytte boligkvarterer. Disse store skærme er dog dyre og kan sjældent bruges ved etageejendomme i bykernerne, så der arbejdes hele tiden på andre løsninger såsom støjabsorberende asfaltbelægninger.

Kontakt din kommune, hvis du mener, der er behov for offentlige støjskærme i dit nabolag.