Spørg Bolius

Nyt klikgulv ovenpå det gamle trægulv - skal vi lægge dampspærre/fugtspærre?

Hej Bolius

Vores hus er fra 1972 og har de originale trægulve, som ligger direkte på betonfundament. Det lader ikke til, at der er dampspærre under.

Vi har nu fjernet et indbygningsskab og der er intet gulv under, blot beton.

Vi vil ligge et nyt klikgulv, og påtænker at ligge det oven på eksisterende gulv og udligne med en spånplade hvor indbygningsskabet har stået.

Bør vi rulle en dampspærre plast ud på det eksisterende gulv, inden vi ligger klikgulv oven på? Eller risikerer vi at "spærre" fugt inde?

Eller er vi nødsaget til at fjerne det eksisterende gulv og ligge dampspærre og underlag på ny?

Mvh Denise

Hej Denise

Hvis I ikke har en fugtspærre, (ikke en dampspærre * ) liggende nede på betonen er den angiveligt lagt under betonen. Dette var meget normalt for den type byggerier fra den alder. Den fugtspærre er dog sjældent særligt god, og derfor er der ofte en smule (eller meget) fugt i betonlaget/klaplaget under gulvet. Lige betyder det måske så ikke meget, grundet gulvets ”åbenhed” og dets tynde lag isolering.

Derfor er der en risiko for, at I kan gøre forholdet værre ved blot at ligge et ”klikgulv” oven på det eksisterende, og endnu værre kan det rent faktisk blive hvis I udlægger en dampspærre mellem de to lag gulve, da I dermed kan fange fugten fra betonen, (som får fugten fra jorden under) i hulrummet.

I er derfor nødt til at få undersøgt fugtforholdene i betonklaplaget nærmere.

Dette kan gøres med nogle fugtmålinger ned i betonen, som helst skal laves flere steder i huset. Dette hyrer man en byggesagkyndig til, eller et decideret fugtfirma, (fugtteknikere).

Et nemt lille forsøg kan I selv prøve. Støvsug betongulvet, og klister et stykke klart plastik ned på gulvet med gaffetape eller lignende i kanterne rundt. Hvis der bliver fugtigt under denne plastik så er der for meget fugt.

Men kan også teste med en avis, som bare ligges ud. Bliver avisen fugtig og klam er der for meget fugt. (Vej evt. avisen før og efter et par dage på klaplaget.

* En fugtspærre skal beskytte konstruktionerne fra fugten nedefra, fra jord, murværk eller lignende. En dampspærre beskytter konstruktionerne imod fugten indefra bygningens indeklima, (os mennesker).

Håber du kan bruge svaret.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden