Parcelhusets historie - 1980'erne og 1990'erne

Vi er nu nået til at beskrive parcelhuset i 1980'erne og 90'erne og dermed afslutningen på gennemgangen af hovedtendenserne i det 20. århundredes parcelhusbyggeri. Århundredet blev rundet af med postmodernisme, træhuse og valmede tage, men især energi og økologi satte sit præg på parcelhusbyggeriet. Vi slutter hele artikelserien med bud på fremtidens parcelhuse.

 

Efter 60'ernes og 70'ernes gunstige vilkår for parcelhusbyggeriet faldt nybyggeriet i 80'erne og 90'erne markant. Fra 1980 til 2000 købte 95 procent af alle nye husejere brugte huse, og der blev kun opført omkring 5.000 nye parcelhuse om året mod 27.000 i midten af 70'erne. Det var således en foranderlig periode for byggeriet både arkitektonisk og økonomisk.

Økonomisk blev inflationssamfundets vækst afløst af opsparing og faste priser. Staten støttede energibesparelser ved efterisolering og indførelse af alternativer til det olieopvarmede hus. Naturgassen erobrede store dele af det danske marked, der blev bygget huse med solfangere og dannet vindmøllelaug i parcelhusområderne. Også 'almindelige' mennesker var nu blevet meget energi- og miljøbevidste.

Mange vendte sig mod teknologien og stordriften for i stedet at hylde traditionen, håndværket og de naturlige materialer - alt, hvad der var hjemmelavet og hjemmedyrket, var godt. Mange unge flyttede i kollektiv på landet eller i de nybyggede bofællesskaber, der dukkede op i løbet af 1970'erne.

I den almene sektor forlod man også de store betonplaner til fordel for en ny type boliger, der kom til at hedde tæt-lav - små overskuelige bebyggelser med rækkehuse eller klyngehuse, ofte organiseret med gadekær som i en landsby. En ny boligform, der forsøgte at forene haveboligens kontakt med lys, luft og jord med byboligens visuelle og funktionelle tæthed. De tæt-lave bebyggelser blev derfor et reelt alternativ til parcelhuset med hensyn til livsstil og økonomi.

Det rustikke og energirigtige hus vinder frem

Skønt der kun blev bygget få fritliggende parcelhuse i perioden, er det vanskeligt at pege på en egentlig type i disse år. Mode, livsstil og holdninger skiftede hurtigt, blandede sig med hinanden og 50'er-, 60'er- og 70'erstil fik sin genopblomstring i løbet af perioden. Men husene har dog en række fællestræk. Generelt blev husene efter energikrisen i 1973 højisolerede med små vinduer og mindre rum - en arkitektonisk set trist følge af energikrisen, som nogle benævnede glughulsarkitektur.

Og lige efter energikrisen, fra midten af 70'erne til midten af 80'erne, sværmede mange for det rustikke og landlige. Det gammeldags halvandenetages længehus fik en renæssance. Det var energimæssigt fornuftigt, og med sin lille husdybde opvejede det ulempen ved de små vinduer. I enkelte huse kom der endog sprosser i vinduerne igen. Og inspireret af de tæt-lave bebyggelser kom der atter karnapper og udhuse på for at få husene til at se levende og selvgroede ud.

Materialerne blev grove og mere rustikke med ru brædder og vandskurede vægge og klinkegulve. Og de afsyrede møbler, døre og vinduer blev meget populære, da de udtrykte det naturlige og ærlige. Alrummet - kombinationen af køkken, spiseplads og stue - blev et must ligesom den gammeldags og energibesparende brændeovn.

Det postmoderne parcelhus

Fra begyndelsen af 80'erne havde mange danskere fået nok af 70'ernes sociale holdninger. Kodeordene var ikke længere økologi og fællesskab, men privatisering, dynamik og individualisme. Der blev handlet og spekuleret på markedet, og i nogle brancher blev der tjent mange og hurtige penge. I midten af 80'erne blev der igen opført en del parcelhuse. Livsstilen bevægede sig i retning af den stilfulde italienske cafékultur, og blandt mange arkitekter ændrede idealet sig fra det rustikke til den såkaldte postmoderne.

Et postmodernistisk hus var alt det, som havde været forbudt siden 30'erne. Det var ufornuftigt, kulørt, sammensat og vellystigt, og det havde ofte et tydeligt forbillede. Med en vis ironi blev stilarter blandet, og husene pyntede sig med lånte fjer - klassiske søjler eller spanske buer.

Og planløsningen, der siden funktionalismen i 30'erne havde været enkel og funktionel, blev igen mere snørklet og ulogisk. En form for klassicisme med søjler og symmetriske facader blev lanceret, og ofte skulle planen tilpasses et bestemt facadeudtryk og ikke omvendt.

Postmodernismen var uærlig og overfladisk og stillede ikke krav om ægte materialer og synlige konstruktioner - tværtimod. Murede vægge og gipsvægge blev behandlet, så de så ens ud, og konstruktioner blev gemt af vejen bag gips og puds.

Selvom postmodernismens uhøjtidelighed var både befriende og morsom, skabte den forvirring om begrebet arkitektonisk kvalitet. Når arkitekterne kunne lave sjov med tingene og blande stilarterne, blev det vanskeligt for andre at skelne mellem god og dårlig arkitektur.

1990'ernes typehus

1990'ernes typehus var til dels en videreudvikling af 60'ernes og 70'ernes typehus, men inspirationen og de arkitektoniske idealer var præget af tidens nye strømninger og holdninger.
Mens typehuset i 60'erne var et produkt af funktionalismen og dens ideer om et moderne og funktionelt hus, var 90'ernes typehus præget af populærkulturen - det velkendte og trygge.

Husene i 90'erne blev mere traditionelle, konservative og nogle endog nostalgiske. Inspirationen fra såvel spanske haciendaer, de store huse i amerikanske tv-serier og de velkendte skagenshuse og svenske træhuse var tydelig.

Det standardiserede typehus er aldrig helt blevet accepteret på samme måde som for eksempel bilen, hvor standardiseringen garanterer en høj teknisk kvalitet. Derfor var der i 90'erne typehuse for enhver smag, og typehusfirmaerne reklamerede med individuelle boliger tilpasset den enkelte familie, men til typehuspris.

Skal man finde ét karakteristisk træk for 90'ernes typehus, må det blive det store valmede tegltag, der holder sammen på husets form og får huset til at syne større, end det er - specielt når huset har 'integreret vognly' (indbygget carport). Huset er typisk beklædt med røde mursten, der sammen med hvide vinduer giver det et traditionelt udtryk.

På vej mod fremtiden

Parcelhusets individualisering i forhold til 60'ernes og 70'ernes masseproduktion af helt ensartede huse er det absolut epokegørende ved parcelhusbyggeriet i 80'erne og 90'erne og frem til i dag. Hvor form og indhold i de store årgange var fastlagt i detaljer og gentog sig selv på de enorme arealer, som blev udlagt til parcelhuse, ser det nu ganske anderledes ud. På de mere spredte byggegrunde, som byggemodnes, vælger de kommende husejere nu at opføre mere 'personlige' huse tilpasset deres smag og behov og som nævnt ofte efter et forbillede eller et tema.

Om den tendens vil fortsætte, eller hvordan fremtidens parcelhuse kommer til at se ud, og hvordan de bliver indrettet, vil afhænge af fremtidens livsstil og boligbehov. Det bliver interessant at se, om den store viden, kritik og erfaring fra mange års debat, arkitektkonkurrencer og eksperimenterende boligbyggerier for alvor vil slå igennem i udformningen af parcelhuse, eller om skiftende trends vil komme til at præge udformningen af hele huset, som det i dag præger køkkener og baderum.

Miljørigtigt byggeri

Siden energikrisen i 1973 er der blevet eksperimenteret med forskellige former for moderne øko- og lavenergihuse. På den ene side huse opført i simple konstruktioner af halmballer, ler, muslingeskaller og andre minimalt forarbejdede materialer, og på den anden side højteknologiske huse med aktive solfangeranlæg, lysreflektorer og avancerede ventilationssystemer. Det er yderpunkter, som i den store sammenhæng ikke omfatter mange huse, men tegner en tendens.

Lavenergihuse udgjorde dog en betydelig del af 80'ernes parcelhusbyggeri. Miljøhensynene vil også i fremtiden komme til at spille en stor rolle i byggeriet, og måske bliver der fra det offentlige sat endnu mere fokus på ressourceforbruget med flere miljøafgifter og krav om økologisk bæredygtighed.

Informationssamfundet

Informationssamfundet vil forandre den måde, vi bor, arbejder og lever på, og gøre det muligt at bosætte sig friere. Flere vil hjemmefra kunne arbejde, handle, gå på museum og være i kontakt med hele verden. Endnu har det ikke synligt påvirket parcelhusenes udformning og indretning, ud over at mange hjem i dag er indrettet med et centralt placeret hjemmekontor og computer, men vi ved reelt ikke, hvad fremtidens informationssamfund vil kræve af en bolig - udviklingen går hurtigt.

Man kan forestille sig, at informationsteknologien vil indfinde sig direkte i parcelhusenes konstruktion, som det er tilfældet i it-byggerier med såkaldte 'intelligente' sensorer, der aflæser husets tilstand på computeren. Det handler om simple funktioner, der styrer solafskærmning, slukker lyset, når der ikke er personer i rummene, og melder, hvis et toilet løber, samt computere, der styrer varmeforbruget. Men det handler også om mere avancerede systemer, der fortæller, hvornår en bygningsdel skal udskiftes, og eventuelt selv rekvirerer en håndværker.

Fremtidens parcelhus

For fremtidens parcelhuse er der enkelte fælles tendenser, som ser ud til allerede at være slået igennem. For det første ser det ud til, at træhuset for alvor er ved at vinde frem og vil tage sin betydelige andel af fremtidens parcelhusbyggeri. I dag er hver fjerde nyopførte parcelhus et træhus. Også køkken-alrummet har fået en fast plads i danskernes boliger, selvom der også er tendenser i retning af en tilbagevenden til det traditionelle køkken.

Arkitekterne vil måske komme mere på banen i fremtiden og tage konkurrencen op med typehusfirmaerne. Enkelte arkitekter er allerede med i en lille del af det blomstrende træhusmarked og har sat præg på nogle enkle, meget omtalte modeller, som udfordrer eksempelvis den mere dominerende svenske træhustype.

Og for snart tre år siden blev 13 arkitekters fælles vision om at skabe et attraktivt alternativ til typehusene til virkelighed i form af skitser til et pilotprojekt i Gråsten ved navn Emmashave. De 13 arkitekter har hver tegnet et enfamiliehus på mellem 135 og 170 kvadratmeter ud fra et sæt fælles spilleregler, der blandt andet omhandler materialevalg, taghældning og integration med det omgivende landskab. Arkitekterne enedes også om, at husene skulle have ro, lys og fleksibel funktionalitet.

Husprojekterne er nu sat til salg, og når 70 procent er solgt, bliver Emmashave bygget. Det er meningen, at Emmashave-projektet i Gråsten skal være det første i en landsdækkende indsats for flere år frem at forny det danske enfamiliehus.

Arkitekterne interesserer sig altså stadig for et marked, som i løbet af det 20. århundrede må siges at være gledet dem godt og grundigt af hænde. Udfordringen for arkitekterne bliver at udfolde deres visioner på et marked, som lige så vel kan gå i retning af en amerikaniseret designkultur, hvor skiftende trends kan realiseres, akkurat som det i dag kan lade sig gøre at skifte et køkken eller et bad ud efter den til enhver tid dominerende stil/smag.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab