De forskellige rums funktioner stiller krav til indhold, indretning og størrelse. Foto: Hanne Gabel Christensen.
Hvorfor ser rum ud, som de gør?
Indretningen er i høj grad med til at påvirke vores oplevelse af et rum, men hvad består et rum egentlig af?
Traditionelt består det af et gulv, et loft og fire vægge med åbninger. En definition, der lyder såre enkel, men som i praksis lægger op til uendelig mange muligheder.
Boligen og de enkelte rum planlægges, bygges og indrettes til mennesker. Derfor tager et rum udgangspunkt i menneskets fysik og har altid gjort det. Noget så elementært som vores ståhøjde, arbejdshøjde og muligheder for at nå op, ud og ned er i meget stor udstrækning med til at bestemme udformningen af de enkelte rum. Det gælder i forhold til både størrelse, form og proportioner.
Det er ofte en bestemt funktion, som er med til at bestemme indhold, indretning og størrelse.
Funktionen kan være bundet til en stationær arbejdsstation som køkken, bryggers og badeværelse, men der kan også være mulighed for at indrette funktioner i de enkelte rum som soveværelse, opholdsrum og alrum, hvor indretningen ikke er fastlagt på forhånd.
Alle sanser har betydning for vores ønsker til rummets materialer og udformning. Der skal være tilstrækkeligt lysindfald i dagtimerne og åbninger, der giver mulighed for udluftning og ventilation.
Materialer og overflader skal helst både være robuste, lette at holde og rengøre, men de skal også give en rar og behagelig fornemmelse, når man opholder sig i rummet. Valget af materialer og proportioner i rummet har stor betydning for lydkvaliteten i rummet, altså akustikken.
Oven i de fysiske og funktionelle forhold, valget af materialer og lysindfald er det kunsten gennem den arkitektoniske bearbejdelse at skabe velproportionerede, brugbare men også smukke og behagelige rum at opholde sig i.
Hvilke forhold påvirker oplevelsen af et rum?
I skabelsen af et rum er der en lang række forhold, som påvirker oplevelsen af det, dvs. stemningen i rummet og hvordan det føles at bruge og opholde sig i rummet.
- Form
- Proportioner
- Farver
- Materialer
- Funktioner
- Lys
- Lyd
- Udsmykninger og detaljer
- Rummets forløb og sammenhæng med andre rum
En bolig er rar og behagelig at opholde sig i, når et rum, eller et forløb af rum, tager højde for ovennævnte punkter. Således at fx dagslys, lydforhold og proportioner giver mulighed for god møblering og udkig – samtidig med at valg af materialer og detaljer går op i en højere enhed. Så får du en bolig, hvor du føler dig hjemme og godt tilpas.
Der er en lang række forhold som skaber den samlede opfattelse af et rum. Bl.a. lysindfald og farver. Arkivfoto.
Rum, der ikke er rare at opholde sig i
Når et rum ikke føles behageligt at opholde sig i, kan det være, fordi du:
- Oplever et lavloftet rum - med dårligt eller manglende dagslys - som trykkende.
- Materialerne forekommer hårde, afvisende og måske giver en dårlig akustik.
- Mangler udsyn og mulighed for udluftning og ventilation. Et rum kan være så dårligt udformet, at det har et direkte usundt indeklima, som kan give gener på sigt.
- Det er individuelt, men for nogle kan enkelte rum føles kedelige, tamme og idéforladte. Den problematik har været diskuteret i forhold til især nogle af de boligblokke med ensartede lejligheder, der er opført i 1960'erne og 1970'erne. Husene er både blevet kritiseret for at have en idéforladt indretning og for at være så standardiserede, at de slet ikke tog højde for de omgivelser, de blev bygget i, og de mennesker, der skulle bo i og omkring dem.
Hvordan får man boligen til at hænge sammen?
En arkitekt tænker bygningen og hjemmet som en helhed, når de forskellige rum skal placeres og indrettes.
Et rum bliver hele tiden sat i forbindelse med den samlede bygning, de omgivende rum, hvordan man kommer til og fra, og hvor man kan kigge hen og ud. Derfor er et rums sammenhæng med de tilstødende rum, inde såvel som ude, meget vigtig for, hvordan rummene organiseres både i forhold til hinanden og de ydre omgivelser.
Når du tænker over, hvordan du vil have, at din stue skal bruges og tage sig ud efter en om- eller tilbygning, er der mange overvejelser, du skal tage stilling til både i forhold til rummets udformning – men også i forhold til, hvordan du kommer hen til stuen og evt. går igennem den, hvad du ser ind på, om du har udsyn til haven, hvordan lyset er, hvordan stuen skal bruges, og hvor møblerne skal placeres.
Hvordan har indretningen af rum udviklet sig gennem tiden?
Enfamiliehuset har siden 1850'erne stort set indeholdt de samme rum. Rummene har dog forandret sig i størrelse, udformning og placering i forhold til hinanden og indretningen, men også vores syn på rummene har ændret sig.
Tidligere var der en tydelig og meget klar adskillelse mellem de "officielle" rum, som man lod gæsterne se, og de "private" rum, som man holdt for sig selv. Vi kender begrebet ”den pæne stue”, som blev etableret i selv meget små boliger, selvom de kun blev brugt ved særlige lejligheder. Før i tiden var det utænkeligt, at man lod sine gæster komme med ud i køkkenet og lod dem være med ved madlavningen og oprydningen på den måde, som vi gør i dag i det store køkken-alrum.
Der er samtidig sket en ændring med hensyn til, hvad vi bruger boligen til. For cirka 30 år siden brugte man mest boligen til at være familie i, opdrage børn, spise, sove, bade og slappe af i og blive ladet op. Der var en skarp adskillelse mellem det at gå på arbejde og det at have fri. I dag er de grænser meget mere flydende. Vi hiver i højere grad arbejdet med hjem via hjemmearbejdspladser og flekstid, hvilket blev skærpet yderligere under coronapandemien.
Vi ønsker ikke længere en bolig, der ser ud til at være formel og præsentabel, men vil i dag hellere vise, hvem vi gerne vil være. Både når vi laver mad og i forhold til, hvordan vi har indrettet hele familien i vores alrum/arbejdsrum, med fotos fra den sidste jordomrejse osv. Vores syn på boligen smitter tydeligvis af på, hvordan det enkelte rum skal være.
Stik modsat nutidens samtalekøkkener, var det før i tiden utænkeligt at invitere gæster med til madlavningen. Foto: Hanne Gabel Christensen.
Indretning af køkkenet
Køkkenet var førhen et arbejdsrum for husmoderen og kun til madlavning, men med det integrerede alrum er køkkenets funktioner i dag betydeligt udvidet. Her vil vi gerne lave mad sammen, mens børnene laver lektier, hygge os med vores gæster, spise mad, opholde os i det daglige med familie og venner og måske endda have plads til hobbyer. Derudover vil vi meget gerne have en dør ud til det fri eller haven, så også terrassen og naturen kan kobles til køkken-alrummet.
Enkelte savner den adskilte spisestue, men indtil videre tyder det ikke på, at det store køkken-alrum nedlægges. Ønsket er snarere at have begge dele eller fleksible løsninger, hvor man til hverdag kan have det store køkken-alrum til familien, som så ved særlige lejligheder kan ændres til adskilt køkken og spisestue.
Indretning af entreen
Før i tiden var det entreen/hallen, herreværelset og den pæne stue, som udgjorde de offentlige rum. De vendte ud mod gaden, mens de private rum som køkken, pigekammer og soverum vendte mod haven eller gården. Selv i parcelhusene fra 1960-1980'erne hænger denne opdeling ved i form af en bryggersindgang og en pæn entré. Først i nyere tid er der brudt med denne opfattelse.
Husene har i dag oftere kun én hovedindgang, og man bevæger sig rundt i huset på stort set samme måde, uanset om man er gæst eller en del af familien.
Indretning af stuen
Tidligere var stuen ofte familiens eneste fælles opholdsrum. Den status har stuen mere eller mindre mistet, fordi både ophold og funktioner er lagt ud i flere rum. Stuen er fx lagt sammen med køkkenet eller spisepladsen eller det er fusioneret ind i køkken-alrummet med stort arbejds-/spisebord. Kontoret og skrivebordet er erstattet af spisebordet, eller man sidder i sofaen med sin bærbare computer.
Selv den fælles TV-plads er erstattet af, at man hver især ser sit eget program eller ser film og spil på bærbare enheder som tablets o.lign.
Indretning af børneværelset
For små 100 år tilbage – og før det – havde man oftest kun ét værelse, som både forældre og alle børn sov i. Senere fik børnene et værelse til deling.
I 1960'erne fik børnene deres små, egne kamre, og i 1970'erne kom egentlige børneafdelinger, hvor børnene kunne have et mere selvstændigt liv.
I dag er det næsten utænkeligt, at børnene ikke skal have hver deres værelse. Dagens børneværelser er store og fyldes med mange pladskrævende ting som eget tv, spillekonsoller, computer, legetøj og måske både en seng og en opholdskrog med sofa.
Indretning af badeværelset
Badeværelset var i sin tid blot et toilet. Man vaskede sig ved køkkenvasken, og børnene badede i baljer – også i køkkenet.
I 1930'erne blev det mere almindeligt at have små badeværelser i husene. Badeværelset har siden udviklet sig meget parallelt med andre rum i boligen. Det er blevet større, og ønsket om både badeværelse og gæstetoilet er siden kommet til.
I dag ser vi en ny udvikling. Flere badeværelser bliver etableret som wellness-rum – både for hele familien og for forældrene alene. For forældrene må wellness-rummet godt være i tæt kontakt til soveværelset og eventuelt med et tilknyttet walk-in closet. Dermed er udviklingen næsten tilbage til de store forældreafsnit, man havde i de gamle patriciervillaer.
Hvilke behov er der i fremtidens bolig?
Når vi ser på tendenser og strømninger i enfamilieboligen, er det vigtigt at huske på, at den traditionelle tankegang om enfamilieboligen også har et "liv" både før og efter, at der er hjemmeboende børn i huset. Faktisk er en stor del af beboerne i landets parcelhuse enlige, par uden børn eller par, hvor børnene er flyttet hjemmefra.
Hvad skal de ekstra værelser bruges til når børnene er flyttet hjemmefra? Foto: Lisbeth Holten.
Livet før og efter børn samt skilsmisse- og delefamilier er generelle livsvilkår og vil selvfølgelig også eksistere i fremtiden. Derfor vil vi måske se et stigende krav om, at boligen nøje følger vores præcise behov.
Vi er ikke helt tilfredse med at have tre gode børneværelser stående, når vi ikke har nogen hjemmeboende børn længere. Vi kan måske godt bruge et gæsteværelse, men vi vil godt kunne bruge kvadratmeterne bedre. Alt sammen noget, som kan stille krav om fleksibilitet og flere indretningsmuligheder i fremtidens bolig.
Men også andre måder at leve på, som andre familieformer, andet arbejdsliv - fx mere hjemmearbejde - ønsker om at lever mindre og mere bæredygtigt, ønsker om fællesskaber, hvor man deles om nogle funktioner og fx spiser sammen kan betyde ændringer i boligens udformning.
Hvordan ser indretningen af fremtidens bolig ud?
I de danske parcelhuse er den helt store opmærksomhed fortsat rettet mod det store køkken-alrum. Alt tyder på, at vi endnu ikke er helt færdige med at bygge nye, store køkken-alrum. Derudover er badeværelset også i fokus. Der er især interesse for, hvilke ekstra funktioner vi kan flette ind i det.
Da køkkenet var på sit højeste, kom udekøkkenet, og vi fik mulighed for at lave lækker mad både ude og inde. Samme udvikling ser man med badeværelset, fx ved at kunne tage bad i et brusebad, spa eller hot tub placeret i haven eller på terrassen.
Også i de kommende år vil vi måske se, at flere funktioner rykker udendørs i de varme sommermåneder, som en videreudvikling af udekøkkenet og terrassen. Måske vil vi i årene fremover også se en tendens til, at vi kaster os over de mere sekundære rum, fordi vi efterhånden har ordnet boligens øvrige rum.
Der er også en modsatrettet tendens til leve mere bæredygtigt, skære ned og ikke have mere, end man har brug for.
Billedserie: Unik arkitektur der holder til hverdagen
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
