Hvad er et beboelsesrum?

Et beboelsesrum bliver ifølge bygningsreglementet defineret som et rum til længerevarende ophold, der opfylder en række helt specifikke krav, som er beskrevet nedenfor. Beboelsesrum omfatter bl.a. opholdsstue, soveværelse, kontor og køkken.

Hvis du skal have godkendt et rum til beboelse, skal kravene til udformningen af rummet, som er både af praktisk, sikkerheds- og sundhedsmæssig karakter, være opfyldt.

For rum, der ikke er godkendt til beboelse, gælder andre regler. For vådrum gælder der eksempelvis også en række helt specifikke krav til udformningen, mens fx hobbyrum og værksteder ikke er underlagt helt så mange krav.

  • Hvis et rum er godkendt til beboelse, tæller det med i det samlede boligareal, der er summen af alle beboelsesrum inkl. køkken, bad og toilet.
  • Udnyttet tagetage og kælder, der er godkendt til beboelse, indgår også i det samlede boligareal.
  • Indvendige trapper bliver regnet med på alle de etager, som trappen forbinder.
  • Hvis en udestue indrettes, så den udfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum, indgår den også i boligarealet. En uisoleret udestue vil derimod ikke indgå i boligarealet.

Det er forskelligt, hvor meget det samlede etageareal må udgøre af en grunds areal. For fritliggende enfamiliehuse må du typisk have en bebyggelsesprocent på 30 pct. af grundens areal, medmindre andet fremgår af lokalplaner, kommunalplaner, grundejerforeningsbestemmelser og lign. Det er derfor altid en god idé at undersøge de regler, der gælder for netop din matrikel, inden du begynder at udvide antallet af m2 i din bolig.

I bygningsreglementet kan du læse mere om reglerne for, hvor mange m2 du må bygge på din grund.

Hvilke lovkrav er der til beboelsesrum?

De forhold, som var lovlige for din bolig på det tidspunkt, det enten blev opført eller gjort til genstand for en omfattende renovering eller ombygning, er gældende, medmindre du bygger til din eksisterende bolig eller laver væsentlige ombygninger. Skal du i gang med en væsentlig om- eller tilbygning vil det være kravene i det nu gældende Bygningsreglement, der skal opfyldes. Kravene til beboelsesrum gælder også, hvis du bygger et helt nyt hus.

Hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder, er det altid en god idé at kontakte din kommunes tekniske forvaltning, mens du er på planlægningsstadiet, uanset om byggeprojektet er stort eller småt. Desuden vil det også være oplagt tidligt i processen at få råd og vejledning fra en bygningssagkyndig, som fx en bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt.

Udformning

Beboelsesrum skal have en størrelse og udformning, som gør dem hensigtsmæssige i forhold til deres brug. Eksempelvis skal et køkken være indrettet, så køkkenarbejde kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde, hvilket på forhånd vil være opfyldt, hvis der ud for arbejdspladser og opbevaring er en fri afstand på mindst 1,1 meter.

Rumhøjde

Højden fra oversiden af det færdige gulv til undersiden af loftet skal i enfamiliehuse være mindst 2,3 meter i beboelsesrum og køkken, mens kravet i etagebyggerier er mindst 2,5 meter. I rum med skråvægge regnes der med gennemsnitshøjden for højder over 2 meter, hvor minimum 3,5 kvadratmeter af rummet skal have en rumhøjde på mindst 2,3 meter i fritlæggende enfamiliehuse og 2,5 meter i etagebyggeri.

Hemse vil indgå som beboelsesareal, hvis gulvarealet er over 4,5 kvadratmeter. I så fald vil det blive regnet som selvstændigt opholdsrum og skal derfor opfylde alle krav til opholdsrum som fx loftshøjde, redningsåbninger m.v.

Dagslys

Beboelsesrum og køkken, som ligger i et selvstændigt rum, skal have mindst ét vindue mod det fri.

Redningsåbninger

For at et rum kan godkendes til beboelse, skal man kunne redde sig ud i tilfælde af brand. Der skal være mindst én godkendt redningsåbning i form af vindue, dør eller lem direkte til det fri, som nemt kan åbnes. Åbningens højde plus bredde skal være mindst 1,5 meter afhængigt af. Desuden er der et yderligere krav til, at åbningen som minimum skal være 60 centimeter høj og 50 centimeter bred.

Højden fra gulvet til underkanten af åbningen må maksimalt være 1,2 meter. Åbningen skal endvidere være let at finde og komme hen til.

Redningsåbningen kan dog undlades, hvis det er muligt at flygte fra rummet gennem 2 forskellige døre til forskellige rum, som ikke ligger i forbindelse med hinanden.

Adgangsforhold

Skal du bygge et helt nyt hus eller laver en væsentlig ombygning, skal mindst én dør til hvert beboelsesrum have en fri bredde på 77 cm af hensyn til kørestolsbrugere. I rum, som ligger over stueplan og i forbindelse med ombygninger, kan man dog nøjes med en fri bredde på mindst 70 cm.

Ventilation

Af hensyn til indeklimaet og for at forebygge fugtproblemer skal der i alle beboelsesrum være et luftskifte, der svarer til, at al luften i rummet skiftes ud hver anden time. Kravene kan opfyldes ved at der er et oplukkeligt vindue, en lem eller ventilationsåbninger i ydervæggen. Åbningen skal have et areal på mindst 60 cm2 pr. 25 m2 gulv. I køkkenet skal der desuden være udsugning.

Støj

Støj kan være med til at forringe indeklimaet i et beboelsesrum. Derfor bør du være opmærksom på at reducere mængden af støj både fra udefrakommende kilder samt tekniske installationer så vidt muligt.

I bygningsreglementet er der angivet forskellige støjgrænser, fx om støj fra tekniske installationer i boligen. Der kan være krav om lydreducerende vinduer eller andrelydisolerende tiltag, hvis der i området er meget trafikstøj. Du kan finde mere om støj i bygningsreglementet.

Må beboelsesrum ligge i kælderen?

Alle rum med et gulv, som ligger under terræn, betragtes som kælder. Her må du ifølge bygningsreglementet ikke etablere beboelsesrum eller køkken, medmindre en række krav er opfyldt. Badeværelser må derimod godt opføres i kældre, hvis rummet er tørt og har en god ventilation.

Ligger dit hus på en skrånende grund, er beboelsesrum lovlige, hvis mindst en vinduesfacade i rummet ligger, så gulvet er i jordniveau. Tidligere var det almindeligt at bøje denne regel således, at hvis man gravede nogle meter ud foran kælderfacaden og etablerede dør og vindue i den, kunne der gives tilladelse til beboelse i rummet. Her er praksis imidlertid ændret og strammet ud fra den begrundelse, at der stadig er tale om et kælderrum.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du må opføre beboelsesrum i din kælder, skal du søge vejledning hos din kommunes tekniske forvaltning.

Hvilke forsikringsregler gælder for beboelsesrum?

Hvis du udvider dit beboelsesareal er det vigtigt at give dit forsikringsselskab besked. Din husforsikring dækker nemlig kun de bygninger og det areal, der er anført på din police. Det har betydning for udbetaling af erstatning, hvis der opstår brand eller anden skade.

Hvor kan du finde ud af, om et rum er godkendt til beboelse?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din kælder eller dit loft er godkendt til beboelse, skal du se i kommunens byggesagsarkiv, om der foreligger en byggetilladelse. Du kan også tjekke din BBR-meddelelse, hvor kælderens areal vil fremgå separat, hvis den ikke tæller med i det samlede boligareal. Du skal dog være opmærksom på, at BBR-meddelelsen kan være behæftet med fejl og mangler og derved ikke altid giver et helt retvisende billede af din boligs areal.